søndag den 31. oktober 2010

To vindere på en uhyggelig aften

Så fik min efterårsgiveaway en ende - og der skal derfor lyde en STOR TAK til alle der har deltaget - det er bare super fedt!!

Jeg fik "trukket" en vinder - ja faktisk to vindere! Det var min kære mand, der fik lov at sige to tal, og jeg havde så på forhånd skrevet alle bud op!




Og vinderen af den lækre halsedisse blev:
Krudtuglens mor, som sagde:
Mmm ville gerne putte den halsedisse rundt om min hals til vinter :) 2 lodder herfra :)


Og vinderen af retrohjertet blev:
Ditte, som sagde:
Jubii! 3 lodder til mig.
Ditte, Smykkestykke


Tillykke I to - send mig en mail på mia.soerensen@hotmail.com med jeres adresser, så sender jeg gaverne (dog nok først næste weekend pga. ferie).

Fed Kreativ Film

Så denne her den anden dag hos Smykkestykke - og den vil jeg altså dele med jer også. Den er super fed synes jeg - og i den grad kreativ !

Happy Halloween til jer alle

lørdag den 30. oktober 2010

Sidste chance + Postmand Per :)

I morgen er det sidste chance for at deltage i min efterårsgiveaway - så du kan lige nå det endnu!

Og - hvis nogen kommer i Bilka i morgen, ville jeg blive SÅ glad hvis de ville nuppe en Postmand Per julekalender til August. Den er ganske gratis, og jeg betaler natuligvis fragten.

I dag har jeg været på messe - men mere om det senere.

fredag den 29. oktober 2010

Postmand Per Julekalender søges

Jeg så i reklamerne, at man kan få en Postmand Per julekalender ganske gratis i Bilka på søndag. Men ak - vi har ingen bil hjemme den dag, men en dreng der er FULDSTÆNDIG vild med Postmand Per.

De hænger vist også i andre supermarkeder nede ved Zendium Tandpastaen.
 Så finder du en - vil jeg høre om du vil tage den til mig og sende den til mig - naturligvis mod betaling.

Håbefulde hilsner fra Mia

Flere til samlingen

Min mor gav mig i går de udstiksforme hun havde til min samling :)


Se lige den skønne engel og julemanden - de er da bare søde. Og den skønne paddehat. De er bare fine - er så glad for dem :)

Kreativ messe i Fredericia - kommer du?

I dag begynder De Kretive Dage Messen i Fredericia Messecenter, som jeg bor meget tæt på. Jeg er der hvert år, men kommer du i år, kunne det jo være vi lige mødtes - kunne være hyggeligt.

Så kommer du, så skriv dag og tidspunkt, så kan det være jeg får det til at passe ind.

Smil fra Mia

torsdag den 28. oktober 2010

Der bor en bager

Eller det gør der så ikke! Men der bor en bage-samler her i huset.

Jeg knuselsker udstiksforme, og har efterhånden en del, meeen der er plads til MANGE flere ;-)

Her er min samling lige nu :)


Og her er mit genbrugsfund fra den anden dag:

En stol fra Krea til 30 kr. - den skal malet og have tapet på en speciel måde
og så skal August have den i julegave.

onsdag den 27. oktober 2010

Happy halloween

Min mand skulle have kager med på arbejdet i dag, og det blev til halloween cupcakes. Chokoladefyld og pyntet med icing med pastafarver.


BLOGUDFORDRING #8 - Pif paf puf

Så fik jeg endnu et bidrag til blogudfordringen. Denne gang er det fra Lea. TAK for dit fine bud - jeg er tosset med den :-)

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej Mia.


Jubiii så er jeg endelig blevet færdig med min blog-udfordring. Bare lige 1½ måned for sent...

Da jeg blev gjort opmærksom på din udfordring, var jeg med med det samme. Jeg synes det er en super ide med udfordringer, og jeg synes at din var godt gennemtænkt ift at alle kan være med, lige meget hvad man nu er god til krea-mæssigt.

Jeg tænkte mange sange, bl.a. "se min kjole" og "mariehønen evigglad", men kunne godt tænke mig at lave noget ud fra en lidt anden børnesang. Og da det er blevet efterår var det oplagt med "blæsten kan man ikke få af se". Og jeg kunne rigtig godt tænke mig at hækle en mølle. Så jeg gik i gang. Men møllen blev bare ikke god, og jeg blev aldrig færdig. Nogle af livets svære udfordringer kom tæt på og jeg havde ikke lyst til at kreere. Så jeg holdt en pause...

Men livet går "heldigvis" videre og efter et par uger var jeg klar igen! Men jeg opgav "blæsten kan man ikke få at se". Istedet blev det til "en elefant kom marcherende..." (billeder vedhæftet)

Jeg er selvfølgelig blevet stærkt inspireret at "sebra", men har selv lavet en opskrift. Jeg tegner det på et stykke ternet papir og så bliver der ellers talt firkanter. En firkant er en fastmaske. (sådan ca.) Og så bliver der rettet til undervejs.

Jeg er blevet rigtig glad for resultatet og er sikker på at min datter vil blive glad for den som julegave.

Jeg håber at du en anden gang igen vil lave en udfordring. Og denne gang vil jeg bestræbe mig på at få lavet den til tiden.

Hilsen pif-paf-puf



tirsdag den 26. oktober 2010

HUSK min giveaway

Så er der kun 5 dage tilbage til min efterårsgiveaway trækkes.

Meld dig til her!

mandag den 25. oktober 2010

Skønne køb

Jeg har fået post, og det elsker jeg :)

Jeg har nemlig købt disse skønne træklodser til den nette sum af 40 kr.


Købte også alle disse skønne gamle Playmobilfigurer til 60 kr. ialt


Jeg har også gjort et fint genbrugskup i dag - men det må I se senere ;-)

søndag den 24. oktober 2010

Vattæpper sælges

Jeg er blevet kontaktet af en dame som vil sælge to ens vattæpper som disse på billedet.

Prisen er 200 kr. stk.

Har det interesse - så skriv, så giver jeg jer hendes kontaktoplysninger.

lørdag den 23. oktober 2010

Feriekreativiteter med børn #6

6: Perlekæder

Selvom jeg har en dreng, så har han i vuggestuen lavet perlearmbånd som disse. Pædagogerne er meget overraskede over hvor god hans finmotorik er, de holder kun snoren. Gør jo enhver mor glad :)

Så vi skal lave perlekæder med disse perler fra Søstrene Grenes.


Go' fornøjelse

fredag den 22. oktober 2010

Skønne dage og LÆKKER shopping

Pyhh jeg har haft travlt de sidste dage. Min bror kom hjem fra Århus i onsdags, og pludselig blev der arrangeret bror/søsterhygge i flere dage - super dejligt.

Vi har råhygget og August har i den grad nydt det. Min far har været ude og rejse, så vi har hygget med min mor og spist derover - så hyggeligt.

Torsdag tog min bror og jeg til Ikea i Odense. Jeg fik shoppet lidt julerier i Ikea - uhm - jeg elsker! julen og glæder mig allerede til den.


Jeg var også heldig! For nu har jeg jo længe! ledt efter en kvardratisk ramme og ved I hvad... i Ikea var der én på 23x23 cm - og det var præcis den størrelse jeg havde ledt efter! Come on - det er da et held altså!
Så nu har jeg fået rammet min skønne Karoline Ko ind! Er fuldstændig vild med den altså!



Fik også købt en helt masse andet - men orker ikke at fotografere det - så I må lige kigge ned i posen ;-)


Vi var også et smut forbi en lækker plakatbutik, for da jeg så denne skønne plakat faldt jeg fuldstændig pladask for den, og da vi nu var i Odense fik jeg to underskønne eksemplarer med hjem - uhm jeg er fuldstændig vild med dem!


Købte også to smukke gamle julekort derinde.


I dag har jeg været selv med August hele dagen. I morges var vi ved ørelægen og JAHHH! hans ører var fuldstændig fine og endnu bedre var hans hørelse igen normaliseret - så dejligt for ham. Måske var det derfor han sov helt til 6.35 i morges :-)
Efter han var afleveret i vuggestuen kl. 10 var jeg selv ved frisør og på tøjshopping (for min mors penge - ahh). Så nu er jeg smækker lækker (eller... hehe) til i morgen hvor vi skal til sølvbryllup.
Efter jeg hentede August var vi på besøg ved tante Pia, som skal passe August i morgen og natten over og derefter (ja der er mere) var vi inde og binde æresporten til morgendagens sølverpar.
August og jeg kom hjem halv syv, nu sover han og jeg er gået under dynen også :)

Kan I have en skøn aften piger!


ps. jeg ved godt det er gået helt i stå med de der feriekreativiteter, men brormands besøg lavede lige om på det hele - og dejligt for det. Jeg har en til jer i morgen.

onsdag den 20. oktober 2010

Feriekreativiteter med børn #5

5: Minicollage

Jeg har før vist idéen - men det er én vi laver igen og igen herhjemme.

Tag et minilærred, limlak og blade fra naturen el. som her reklamer og magasiner. Brug også billeder af barnet og familien, det elsker de :)


Så er det bare at lade barnet slå sig løs, og jeg kan anbefale at bruge lidt farve/maling når lærredet er tørt og på den måde skabe skygger. Det kan jeg vise et billede af en af dagene.

Go' fornøjelse

Solgte sætterkasser

Jeg har netop solgt disse to sættekasser. De blev rigtig søde synes både jeg men bestemt også køber.


Jeg ved jeg ikke fik en efterårsaktivitet ind i går, men vi blev pludselig inviteret i byen hele dagen - skøøn!
Der kommer en senere i dag!

tirsdag den 19. oktober 2010

Synstavle

Jeg har fået fat i en gammel synstavle. Uhm jeg er helt vild med den.


Den skal hænge i vores velværelse tror jeg :) Er du også vild med skøre ting?

mandag den 18. oktober 2010

Feriekreativiteter med børn #4

4: Plant forårsløg

I eftermiddag skal August og jeg plante forårsløg i haven. Han er ikke så stor endnu, men han elsker at grave med skovlen - så han kan sagtens lave det hele i denne lille aktivitet; grave og lægge løgene ned og putte jorden over igen.

Billedet er lånt her. Jeg tager billeder af August senere :)
 Og så høster han jo "frugten" til foråret.

Go' fornøjelse

Smuk dag ved stranden

I går kørte vi ind til farmor og farfar. Farmor og onkel var sammen med os tre en tur ved stranden. Vi kastede sten i vandet, samlede muslinger, drak varm kakao og havde bare en skøn tur i det fantastisk smukke oktobervejr.

Nød I også det smukke vejr?

søndag den 17. oktober 2010

Feriekreativiteter med børn #3

3: Efterårsbillede

En hyggelig lille aktivitet er at gå en tur i skoven og finde forskellige smukke efterårsblade.
På terrassen kan man i dag i det smukke solskinsvejr tage farver og papir med ud og så farve henover bladene.


Leg med passpartout og find et fint billede, sæt det i ramme - og voila, et børne mesterværk er blevet til.




Go' fornøjelse!

lørdag den 16. oktober 2010

Elsker mor

I dag har vi været ved frisøren med August, slappet af i lange baner (det er tiltrængt), haft en ked af et dreng med mellemørebetændelse! igen! og spist aftensmad hos mine forældre. Min mand skulle gå hjem med August i barnevognen og få ham til at sove, og jeg skulle på løbetur. Da jeg sagde farvel, kom August løbende hen til mig og gav mig et kys - sådan et rigtig kys (det bliver man aldrig! træt af). Derefter fik jeg en stor og varm krammer efterfulgt af et "elsker mor".

Dét er kærlighed der kan få enhver til at smelte, og jeg elsker ham om muligt endnu mere nu. Tænk engang han nu kan udtrykke hans inderste følelser på den måde. Hold kæft han er dejlig altså :-)

Nu sover han trygt i sengen, jeg har løbet 5 km, været i bad og nu er der dømt (mere) afslapning.

Feriekreativiteter med børn #2

2: Drager i farver

August og jeg skal lave drager som disse i dag. Denne her er bare min hurtige version.


 Til ansigtet kan jo bruges knapper, papir, tråd, vandlåg - ja kun fantasien sætter grænser.

Jeg har brugt farvet karton, silkepapir, snor, saks, lineal og farver.


Her er et billede af en hel masse drager jeg engang lavede i en 3. klasse - det er da hyggeligt efterårspynt.

fredag den 15. oktober 2010

Jeg kniber mig selv i armen

Er jeg vågen? Drømmer jeg?

Jeg forstår ikke at det er virkelighed. Vi VANDT - vi vandt sku!!

1½ år har vi kæmpet med sygdom på sygdom
1 år har vi kæmpet med kommunen

og nu er det slut!

2 afslag fra kommunen MEN
1 ENDELIG afgørelse fra Ankestyrelsen!!

Ta' den Fredericia Kommune!

Vi vidste jo fra starten at vi tilhørte den paragraf og vi fik endelig ret!

Nu tør jeg smile igen - nu tør jeg tro på en bedre fremtid.

Jeg kniber mig selv i armen - og piger...

JEG ER VÅGEN!

VI VANDT!!!!!!!

Jeg er JUBLENDE LYKKELIG!! Vi VANDT sagen over kommunen vedr. August!!

Mere senere - jeg er bare fuldstændig overvældet!!!

Feriekreativiteter med børn #1

Jeg vil fra i dag og hver dag i efterårsferien komme med en kreativitet man kan lave med børn.

De kommer alle under fanen øverst "Feriekreativiteter med børn".


Det vil ikke være nyskabende raketvidenskabsideér - men nemme, sjove, kreative indslag som vi laver herhjemme, og som andre måske kan få inspiration af.

Jeg håber I dagligt vil følge med.

Den første er: Billedlotteri

torsdag den 14. oktober 2010

Vellykke operation veloverstået

Ved ankomsten til ørelægen tjekkede øredoktoren, som hun hedder herhjemme, Augusts ører, og konstaterede at han godt kunne få lagt dræn på trods af mellemørebetændelsen.

Vi havde øvet med ynglingsbamsen, Mickey Mouse. Den var flere gange blevet lagt ned og havde fået "maske" på hjemme og i venteværelset. August var tapper da han kom ind på stuen. Han lagde sig ned, men kæmpe naturligvis lidt imod. Der gik ikke længe så sov han. Og i modsætning til første gang, så tog vi forældre det også meget mere roligt. Der var ingen tårer og ingen panikscener. Der gik præcis 8 min. så blev vi kaldt ind igen. Han sov så sødt og roligt. Ørelægen sagde der havde været meget mellemørebetændelse, og det havde gjort det lidt svært at sætte drænet, men hun havde fået suget det ud og fået drænet på plads.

Da August vågnede var han ked af det, men igen imodsætning til sidst, så vidste han både hvem han selv var og hvem vi var. Augu ned i bilen var det første han sagde :). Han græd men hans fars skuldre er brede og han kom til at slappe hurtigt af. Han kom over til mig og fik en is af lægen, og det hjalp.

Da vi kom hjem sov han 3 timer og da han vågnede var han frisk som en havørn.


Vi er glade og super stolte af ham!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...