Jeg er så tæt på at være færdig - såå nu er målet, at det er færdigt inden i morgen aften!
Jeg var også et smut på marked i dag, der fandt jeg flere fine sager - dem skal I da også lige se :-)
En skøn Colditz Påfuglekande. Sidder der en samler derude vil jeg godt sælge eller bytte. Hvis ikke passer den perfekt til den varme kakao her i efterårsvejret.
En B&G juleplatte fra det herrens år 1981. Jeg er ikke ligefrem samler, men jeg har 3 i forvejen, som jeg fik for 20 kr. stk. i Inspiration, da den lukkede her i byen, men nu har jeg fire inkl. den fra mit og mandens fødselsår. Gav i øvrigt også 20 kr. for denne.
4 badges som jeg husker fra min barndom. 1. Posten ønsker alle en glædelig jul - 2. grøn fornuft - 3. Børn skal ha' det godt (min favorit!!) og 4. Glædelig jul. Derudover 2 bøger - en med cirkus man kan lave i skolen og en med trafik!
Et rigtig skønt retro badehåndklæde til børn i den fineste turkisblå farve. Er helt vild med det !
Et super fint kortspil med titlen "Fornøjelige Familier" - der er simpelthen de fineste billeder på kortene - føler mig vældig inspireret. Derudover 6 skønne Bambiknapper.
August har hostet voldsomt meget i dag, men livede op, da mormor og morfar kom på besøg med en super fin gave - den får I af se en anden dag. Nu putter trolden og mor og far her slapper af!
Ha' en skøn aften derude!







