Viser opslag med etiketten Kreativitet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kreativitet. Vis alle opslag

tirsdag den 28. februar 2017

Lego leg/opgave

Jeg underviser udfra arbejdsmetoden "ugeskemarevolutionen", og dertil har jeg lavet et hav af spændende værksteder! Jeg lagde et med lego op på instagram, og det væltede ind med pb og kommentarer om, om jeg ville dele det.

Her får I billeder, så kan I selv kopiere ind i word og printe. Og selv lave nye versioner.

Opgaven lyder blot på, at man skal bygge efter tegningerne. Jeg har lagt klodser samt laminerede billeder i en pose, jeg har syet ud af et gammelt duplobetræk.

Jeg lavede et sæt til August for nogle år siden til en ferie - det var super pose at have med i bilen/flyet.

Pøj pøj med jeres lego-leg.



Her er nogle mønstre - man kan nemt lave andre og sværere versioner jo.




Smil fra Mia

torsdag den 1. december 2016

Kreativ decemberhygge (sponsoreret)

Jeg har tidligere skrevet om Toplay, men jeg er bare SÅ begejstret for deres lækre produkter, så her kommer endnu er indlæg og en stor anbefaling!

Vi har den sidste måned testet en del forskellige produkter derfra, her kommer nogle af dem forklaret gennem diys. 

Stearin-akvarel! 
Fremgangsmåde: 
1. Tegn med stearinlys 
2. Mal med vandfarve. De smukke vandfarver har det fineste glitter i sig! 
3. Drys glimmer på. 
4. Lad tørre. Kan evt klippes til kort, eller sættes i ramme. Vi nåede frem til at det var nemmest med glat papir, og så skal der trykkes rimelig hårdt med lyset. 



Fingeraftryksbilleder!
August og Vibe lavede vores familie som rensdyr. Som bundfarve brugte de perlemors vandfarve og til ansigterne brugte de fingermaling. 





Diy-julekalender
Den blev farvet med hhv. farveblyanter og tuscher. Begge dele i super lækre kvaliteter og tuscherer kan nemt aftørres med vand! 




Væltepeter
Det her er en "væltepeter" - det er simpelthen noget af det mest geniale, jeg længe er stødt på, når det kommer til kreagear. Når den vælter, kommer der IKKE vand udover det hele! Vibe sidder selv med den, dypper penslen og vælter den konstant - ikke én gang har jeg tørret op efter hende! 


Vi er virkelig begejstrede for de lækre produkter fra Toplay - de er alle lavet med  børnene i fokus. De er ufarlige, lavet med ekstra sikkerhed og er generelt kvalitetsprodukter!

I kan jo lige nå at bestille en omgang tip kreative sysler i december ellers er det virkelig en super julegaveidé til den kreative i familien eller vennekredsen! Læs meget mere på deres hjemmeside: www.toplay.dk 

Hvis I gerne vil bestille produkterne, kan man enten arrangere et homeparty, hvor man så også kan få lov at afprøve produkterne! Men man kan også bestille direkte ved Charlotte på tlf 25243800 eller via info@toplay.dk

Herfra er der en kæmpe anbefaling! 

Smil fra Mia

lørdag den 30. juli 2016

Megagod modellervoks! + Giveaway (sponsoreret)

For efterhånden en del år siden var jeg med min lille netshop på et lokalt julemarked. Der stod jeg ved siden af en rigtig rar pige. Denne rare pige, ved navn Charlotte, skrev fornylig til mig, hun arbejder nemlig hos Toplay.dk, som sælger kreative produkter til børn (og barnlige sjæle) via Home Parties, til både mødre, dagplejere m.fl. i hele Danmark. Charlotte tilbød mig nogle af deres unikke og lækre produkter, og jeg har nu testet dem med både August og Vibe. Og lad mig bare sige med det samme - JEG ER FAN!

Vi fik en ”madkasse” med 14 striber modellervoks i 7 forskellige farver, som sagtens kan blandes til andre farver. Nu tænker du måske, at modellervoks vel bare er modellervoks, men det må jeg virkelig sige, det er det IKKE. Toplays Modellervoks er giftfrit, super blødt og allergivenligt, da det ikke lugter af noget, ingen spor af nødder eller gluten. Det er lavet på de samme tilsætningsstoffer som man kommer i madvarer – så reelt set, så kan det spises. Det tænkte Vibe var en vældig god idé ;-) Men heldigvis så har producenten tilsat salt for at smagen ikke skal være behagelig ;-) Da jeg fik kassen åbnede jeg med det samme en rød klump, og satte den på mit kreabord, for jeg havde nemlig læst, at det ALDRIG tørrer ind… Som i ALDRIG ALDRIG. Her en måned efter har det stadig præcis den samme konsistens, som da jeg tog det ud af pakken - så lækkert!

 
Toplay har til netop modellervoksen fremstillet nogle ”måtter”, som man kan arbejde ud fra. Serien rummer tallene fra 1-10, som hver har en opgave. F.eks. skal man, som vi har gjort her på nr. 4 lave 4 ben på koen, forme et 4 tal og trille 4 kugler ud af modellervoksen. Vi lavede også et prinsesse-ansigt. Her er der rig mulighed for at snakke om hvordan man har det, hvilken farve øjne kan være, om man har en glad eller sur mund osv.



Endelig fik vi en pakke med udstikkere, udformet som bondegårdsdyr. De er nemme at at holde ved og da modellervoksen er så blød, så synes vi det var rigtig nemt, at få dem stukket ud, uden det sad fast i formen.

Jeg er virkelig fan! Vibe og jeg skal jo gå hjemme et helt år endnu, så jeg glæder mig til at finde "madkassen" frem - så vi rigtig kan kreere!

GIVEAWAY!!

Jeg har fået lov til at udlodde et sæt magen til vores til en heldig læser!

Læg en kommentar, så finder jeg en vinder den 6/8 kl. 20. Deltag også på instagram, og få et ekstra lod.

Smil fra Mia

søndag den 24. juli 2016

Vibes vidunderlige værelse

Siden Vibe fik sit værelse, har jeg manglet, at få alt det der gør det hyggeligt hængt op. Jeg har hele tiden vidst, at det skyldtes, at jeg bare ikke var glad for den vægfarve, hun havde fået. Så i fredags malede jeg det fra lilla til lyserødt! Og det gav et helt andet udtryk! I dag fik vi hængt op, og jeg fik dimset ;) Nu er det virkelig blevet hyggeligt, og stadig med masser af plads til leg og to hele skabe fyldt med legesager og udklædningstøj mm. 


Min far har lavet den skønne hylde, som er pyntet med billeder fra Vibes dåb. Under hylden har vi sat et Muuto dot op, hvor der kan hænge en fin kjole, eller som her hendes tylnederdel fra Wheat, som hun bar på hendes 1 års fødselsdag. Jeg har selv lavet den lille wallsticker "se min kjole". 

Ved siden af hænger en skøn plakat med teksten "shower them with love".



På endevæggen ses den nye farve. Jeg har ladet kanten stå rå, så det ikke bliver for stramt og samtidig giver en lille smule kant til det yndige værelse! Måske skal den være endnu mere rå, måske bliver den helt lige. Men indtil nu ser den således ud. Her er hendes husreol blevet pyntet med en skortenswallsticker, hvorfra der kommer masser af kærlighed. 


Ved siden af hænger en hjemmelavet gynge, mere piget bliver det da ikke! På gyngen sidder de to dukker, jeg har syet til hende. Men dem leger hun efterhånden mere og mere med, så tænker der kommer til at sidde forskellige bamser/dukker løbende. 



Som en ekstra detalje, har gyngen nu fået blomsterranker.



Henover sengen er der wallstickers med lukkede øjne, jeg selv har lavet, og over sengen hænger der en fin drømmefanger, som jeg også selv har lavet. Synes den er blevet så fin og enkel. Så håber jeg, hun må drømme søde drømme. 



På den anden væg hænger en akrylsættekasse, med lidt forskelligt i. Skoene var hendes første i str. 16, dem havde hun på juleaften. Minnie & Mickey fik hun i julegave, og det bringer minder til Disneylandferien. 


På sengen hænger der et lille banner, med teksten "Elsket hele vejen til måned og tilbage igen". Det har jeg også selv lavet. Det samme gælder klovneranken, som jeg hæklede sidste sommer.


Det jeg nok er allermest glad for, er den fine navneklud, som jeg arvede af min fars moster, som døde 9. maj. Hun har betydet rigtig meget for mig, og hun er ganske savnet. Vi havde det kreative til fælles, og jeg har heldigvis fået en masse af hendes broderier gennem tiden. Her desværre fotograferet i dårligt lys..


Under navnekluden er endnu et Muuto dot, her kan Vibe hænge hvad hun nu lyster. Tasken er hjemmesyet, og hun elsker at have den på :)


Det var en lille rundtur :)

Smil fra Mia 

torsdag den 23. juni 2016

Hæklede kaktusser inkl. DIY

Jeg kan simpelthen ikke holde blomster... Glemmer at vande dem, så de tørrer ud, andre gange overvander jeg dem, så de drukner... Jeg mener, selv mine kaktusser døde for mig, så jeg har nu hæklet mig nogle kaktusser, som ikke skal vandes!


Her ses de sørgelige kaktusser får de blev smidt ud ;) 


Jeg har også hæklet en stor kaktus til Augusts værelse, den er han glad for! Og igen er det vældig praktisk, for den kan ikke smadres, når der leges vildt ;)


Jeg har fundet diverse måder at sætte de hæklede kaktusser i potter, men jeg synes, de alle virker besværligere, så jeg har lavet det på min egen, hvis jeg selv skal sige det, smarte måde!

Se det her i billedform eller se videoen på Instagram (@mammamiasverden):

Find en plastikpotte, der passer til din urtepotte, kaktussen skal være lidt større, så den kan komme udover kanten. Her har jeg klippet toppen af en potte, da den ellers var for høj.


Sæt dobbeltklæbende tape rundt i kanten


Træk kaktussen ned over, og fjern løbende folien på tapen. Fyld bamsefyld i før du lukker helt til. 



Her ses en af de små potter, før den er kommet i urtepotteskjuleren. 


Smil fra Mia 


tirsdag den 7. juni 2016

Cirkusskolen - Akrobatirsdag

I dag er det Akrobatirsdag i Cirkusskolen!

Herhjemme øver Vibe "akrobatik" hver dag! Hun øver sig nemlig i at mestre gangen... 

I dag leger vi med klovnenæsen, som er ret så sjov!



Vi leger også med de hjemmesyede sager; raslepose, rispose og båtpose! 




Og endelig, så har vi det sjovt med den fine vimpel! Se video på Instagram!


Smil fra Mia 

søndag den 10. april 2016

Hospitalsskattejagt

Som nævnt i indlægget i går, så lavede vi en lille skattejagt ud fra temaet "Hospital".
Alle fik et hospitalsskilt


Post 1:
Hvor godt virker dine lunger?

Løb en runde på parkeringspladsen.


Post 2:
Hvor godt kan du se?

Se på synstavlen og sig hvad du ser.
(her ses tavlen inde i køkkenet)
Post 3:
Giv hinanden ”gips” på en arm

Post 4:
Du har brækket et ben!
Hop hen til skuret og tilbage på et ben!

Post 5: Sæt plaster på kroppen af patienten
1. Venstre øre
2. Hjertet
3. Begge knæ
4. Højre fod
5. Venstre tommeltot
6. Højre albue


Måske andre kan bruge ideerne.
Smil fra Mia

lørdag den 9. april 2016

Surprisehyggedag

Den 4. marts var vi til kontrol på sygehuset med August, som så mange gange før. Men denne gang var det anderledes. For i tre måneder op til havde han nemlig været uden medicin, og derfor var spørgsmålet, om han kunne klare sig uden eller ej, det skulle en test vise.

Han tog to forskellige astmatests, og bestod begge to. Han havde heller ikke længere bøvl med sin allergi, så vi fik den fantastiske besked, at han ikke længere skulle have hverken astma, allergi eller forebyggende medicin. Han skal heller ikke længere gå til kontrol! Dog har vi stadig en åben indlæggelse, fordi han stadig kan have behov for akut besøg i børnemodtagelsen pga. den falske strubehoste.

Det var en stor sejr for August, at være færdig i børneamb. - og det var det virkelig også for os forældre. Nøøj hvor har han kæmpet mange kampe i hans korte liv, men nu er de værste forhåbentligt kæmpet færdigt! Vi er så stolte af ham, han har aldrig brokket sig, altid taget det i stiv arm, han er blevet rost af så mange læger og sygeplejersker, fordi han bare gjorde hvad de bad om. Han er den sejeste dreng, jeg kender !

Vi havde lovet ham en fest, når han var færdig som fast patient! På mærkelig vis fik vi et hav af uventede gæster, som ikke vidste han var blevet færdig på sygehuset selv samme dag, og hans bedste ven, dennes mor og søster kom også uventet forbi og endte med at blive og grille. For August, og os, var den dag bare mere end perfekt !

Men vi forældre ville naturligvis stadig give ham en fest, så vi arrangerede en surprisehyggedag for hans bedste venner. Temaet var naturligvis "Hospital".



Kl. 16 mødtes jeg med vennerne og deres familier. Alle fik flag, og så bankede vi ellers på og gemte os. Halloooo er der nogen, kaldte August, og så blev der råbt SURPRIIIISE! Han blev simpelthen SÅ overrasket og SÅ glad. Jeg fik et kæmpe kram!


Vi sagde farvel til voksne og søskende, og August fik en gave han straks åbnede. Derefter stod den på skattejagt, den kan I læse mere om i næste indlæg. Derefter var der legobygning, trampolinhop og anden sjov leg. Med masser af grin og solskin for alle pengene! Imens drengene hyggede, lavede jeg mad og pyntede op, så temaet kunne ses.



 







Menuen stod den på byg-selv-burgere, fritter og nuggets ;-)


Vi sluttede af med film og snolder! Der var der en sidste overraskelse til August.

Jeg havde nemlig fået den fineste "Candy Grabber" sponsoreret af Coolstuff. Coolstuff har det mest fantastiske udbud af sjove og anderledes produkter. Jeg kunne finde de første ti ting, vi ville elske at eje derinde fra! Jeg må også sige, at servicen virkelig er super. Jeg fik levering, dagen efter jeg havde fået den bestilt, og talte med super søde medarbejdere! Og var den så et hit? JO TAK! Den var et kæmpe hit! Der blev trænet og leget, det nemlig ligeså svært som de rigtige maskiner, som man aldrig vinder på for en 20'er, men det fede ved denne maskine er jo at der altid er gevinst ;-) Den kan spille tivolimusik og lyse og jeg spår der er mange timers sjov i den!


 
 


Denne her lille fest vil vi sent glemme, det var virkelig hyggeligt,
sjovt og bare rart at kunne fejre så god en status!
 
Smil fra Mia
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...