Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag

mandag den 16. maj 2016

Den dejligste fødselar

Vores smukke smukke Vibe! 

Tænk engang at der er gået et helt år... jeg har stornydt hver eneste dag, hvert minut med hende! Hun er i sandhed en lykkens gudinde!

Hun var på selve dagen iklædt det skønneste tylskørt fra Wheat og en sød body fra Pomp de Lux.

Jeg prøvede ihærdigt at fotografere hende inden gæsterne kom, men hun er bare på farten hele tiden ;-) Tilgengæld synes jeg det er vældig sødt, at se det smukke lyse hår samt det fine tøj bagfra.


De største blå øjne sidder på vores kønne lille etårige pige! Hun fik denne fine skubbecykel af mormor og morfar. Den er allerede et hit.


Meget optaget og undersøgende i forhold til det med de pakker.


Øjj se hvad jeg pakker op :)


Hun fik en kæææmpe pakke af farmor og farfar - 
et badekar med masser af sjovt tilbehør fra BR's nye badeserie.


Skønneste lille dansemus - altid glad.


Dagen efter skulle jeg have hende fotograferet hos fotografen. Til det havde jeg fået lavet det fineste hårbånd med ægte blomster. Hun havde en skøn body på fra H&M og igen det fine tylskørt fra Wheat. Jeg tog selv disse billeder - nærmest umuligt at få et hvor hun sad stille ;-) Glæder mig til at se det fra fotografen.



Men det her pletskud - det viser hende bare fra den smukkeste side - elsker elsker elsker hende !


Det var alt fra fødselsdagen :-)

 Smil fra Mia

søndag den 15. maj 2016

Fødselsdag - ALTdet søde (inkl. en sponsorgave)

Til Vibes fødselsdag var der, som det naturligvis hører sig til, også flere søde sager.

Vibe fik sin egen lille frugtlagkage, det var bare lækkert, syntes hun!




Til den rigtig søde tand var der også candyfloss! Vi har nemlig været så heldige, at BilaBlau har givet os den super fine maskine! BilaBlau er et ungt team, som har et virkelig bredt udvalg af produkter, til fordelagtige priser. Hos dem kan man blive medlem af deres fordelsklub, og dermed få virkelig store rabatter. De første to uger er det gratis - så tjek det ud!


Den virkelig fine retroinspirerede candyflossmaskine matcher vores popcornmaskine, og sammen er der virkelig lagt op til fest! Den er super nem at betjene og efterfølgende rengøre.


Vejret var helt i top - 22,5 grader, så vi rykkede fødselsdagen udendørs, og der blev lavet masser af lækre minicandyfloss til gæsterne. August var helt vild med det.

Alt man skal bruge er helt almindelig dansk sukker. En skefuld i maskinen, og kort tid efter kan man begynde at forme sine candyfloss. Simpelthen genialt og super hyggeligt! Den bliver helt sikkert brugt til alle fester fremover :)


Hvis ikke det er sommer i Danmark når det er bedst, så ved jeg ikke hvad der er!



I år havde jeg bestilt kagen hos en tidligere skoleveninde, vi havde lavet en byttehandel, så jeg lavede en barselsgave til hendes veninde og hun lavede en kage til Vibe. Temaet til fødselsdagen var jo klokkeblomst/feer, og kagen var da fuldstændig fantastisk.



Indeni var der vaniliebunde samt hindbær- og chokolademousse.


 Den stolte moder :)


Det var alt det søde :)
I sidste indlæg venter fødselaren selv :)

Smil fra Mia

mandag den 9. maj 2016

Vibes fødselsdag - alt det dekorative

Søndag fyldte vores lille prinsesse 1 år. Det har jeg en hel masse dejlige tanker omkring, men dem får I i mit næste indlæg! Det her handler nemlig om bordet, om haven og om alt det dekorative.


Temaet for festen var Klokkeblomst. Indbydelserne så således ud:


Skabelonen kan købes HER



Det var vældig meget lyserødt - efter syv års drengefødselsdage, så var det faktisk helt hyggeligt, med alt det lyserøde!

 
 
Jeg havde købt forskellige vintage og retro klokkeblomster og en enkelt Peter Pan. De pyntede ovenpå rystekugler, jeg også havde lavet. Rystekuglerne var en idé jeg fik efter jeg havde lavet indbydelserne. Syntes det var sjovt, at "levendegøre" indbydelse.
 


Tre af rystekuglerne havde en lille skrøbelig klokkeblomst indespærret, præcis som indbydelserne.


Denne fine klokkeblomst købte vi i Disneyland i efteråret.

 


Servicen var indkøbt i Søstrene Grene, jeg synes bare det var helt perfekt; Sweet Memoryes!


Nogle krus havde sommerfugle på.


Ved hver tallerken lå der "et lille glas" med en kyskage i. Glasset gik igen fra indbydelsen. Alle de farverige prikker havde August lavet.


Der var lækkerier på skænken.

 
Hver mor, fik i anledningen af mors dag en lille æske med chokolade i.
 

Udenfor var der også pyntet op, og da vejret jo viste 22,5 grad, skyfri blå himmel og vind fra øst, ja så var det en stor fornøjelse at være i haven!



Der blev leget med vand, spillet fodbold, spist kage og slikket sol i vores dejlige have!

 
Kig med i næste indlæg, der er der skønne billeder af fødselaren på programmet :))

Smil fra Mia

lørdag den 30. august 2014

Forberedelser til Superheltefest #1

August fylder 6 år om 3 uger, og nu hvor han er startet i skole, er det ikke tre drenge, vi skal invitere hjem men derimod 23 drenge!! Såå vi har besluttet, at der skal være power på den fest, på den måde, at drengene skal ud og gi den gas, og der skal ikke serveres særlig meget sødt :-)

Temaet har August naturligvis selv besluttet, og det blev SUPERHELTEFEST.

Jeg har være igang med at lave invitationerne, som stolt blev delt ud i torsdags.

Kvaliteten af billederne er ikke så gode, de er taget med tlf., meeen jeg tænker I alligevel godt kan se hvordan det blev :)

Den blå til højre er første udkast. Derefter skar jeg karton i alverdens farver, klippede 23 stjerner ud i perlemorskarton og tegnede sorte kanter på dem.


Dernæst blev der skrevet hhv. KAPOW, BOOM og POW på stjernerne i tre forskellige farver.


Selve invitationen ser således ud, den blev printet og skåret.


Derefter blev de limet ind i de nu foldede kartonstykker.

 
Og til sidst blev alle stjernerne sat på med elefansnot som lukning.
 

Klar til uddeling, og de vakte heldigvis jubel :)

 
Der kommer naturligvis meget mere her på bloggen efterhånden som festen tager form.
Efter den 25/9 kan du købe pakken i min netshop lige HER.
 
Smil fra Mia

onsdag den 14. maj 2014

Tillykke til... BLOGGEN!

Tænk engang... i dag er det hele 4 år siden, jeg begyndte at blogge! Fire år er faktisk længe synes jeg, og jeg er stadig glad for det. Nuvel, der er tidspunkter hvor jeg blogger meget, og tidspunkter hvor det ikke bliver til det helt store. Men bloggen er, som den har været fra starten af, mit fristed til at komme af med alt det, der er i mit hjerte. Nogle gange er det ren terapi for mig, og andre gange er det mere hygge. Uanset hvad, så er jeg glad for at der stadig er mange der følger med.

 

Året der gik på bloggen:
  • Maj 2013 – Haven var i fuldt flor, og vi nød den i fulde drag.
  • Juni 2013 – Vi var på en fuldstændig fantastisk ferie på Mallorca. To dage efter vi kom hjem fik jeg endelig job som lærer - en fastansættelse. Jeg var jublende glad, og sluttede et indlæg af med dette: FERIE, FASTANSÆTTELSE, FRIHED!
  • Juli 2013 – Vi begyndte at bygge til derhjemme - hele 60 m2. Derudover havde vi dejlige venner til hygge - og August og jeg dækkede et fint sommerbord.
  • August 2013 – Vi havde haft den mest vidunderlige sommerferie sammen. Vi havde lavet en sommerferiekalender, som var et kæmpe hit! Derudover startede jeg på mit nye job, og nå ja, så havde vi fundet ud af, at jeg endelig var gravid! Så det var en dejlig måned fyldt med træthed ;)
  • September 2013 – August fyldte 5 år – temaet var ”Lego Ninjago”. August og jeg samlede også ind til Red Barnet i denne måned, for andet år i træt. Super meningsfyldt og en god tradition at have sammen.
  • Oktober 2013 – I oktober stod den i "hospitalsklovnene"s tegn på bloggen. Jeg fik æren at nominere dem til CBBs talegaven. Vi U-hyggede også med Halloween herhjemme.
  • November 2013 – I denne måned fandt vi ud af, at vi ventede en lillebror. Det var også i denne måned at jeg og Hospitalsklovnene vandt CBBs Talegaven og dermed fik klovnene hele 63750 kr.
  • December 2013 – Nisserne flyttede igen i år ind i Nissebo. Det var som altid super sjovt og hyggeligt. Jeg havde også en rigtig dejlig fødselsdag. Det var også måneden, hvor "Bord dæk dig" sluttede - var så dejligt et tema, jeg nød hele året. Vi havde en dejlig jul og et magisk nytår.
  • Januar 2014 – 1. januar skrev jeg et langt og personligt indlæg. (I dag gør det ondt at læse, men den gang var jeg så lykkelig!)
  • Februar 2014 - I denne måned viste jeg vores garderobe frem. Mine drenge tog på skiferie til Østrig uden højgravide mig! Jeg syede Ninjago-kostume/tilbehør, havde wellnessdag med veninderne og glædede mig til at graviditeten snart var slut.
  • Marts 2014 – I denne måned fødte jeg vores lille Villads. Men Villads kunne ikke leve ude i virkeligheden, og vores verden brast i grus. 21. marts vil for altid være en dag vi vil mindes og en dag vi aldrig vil glemme.
  • April 2014 – Jeg skrev nogle lange indlæg om vores store tab. Det er en hjælp for mig at skrive mig ud af det, men april måned gik med sorg og samtidig prøvede vi på at finde lykken.
  • Maj 2014 – pt ingen indlæg, men efter det her kommer der nogle stykker - vi har nemlig været på ferie!!

Ligesom de to forgangne år, så får I lige lidt fakta!

Fakta er, at der ikke via google reader er kommet flere læsere til, da det jo er stoppet. Så umiddelbart er det svært at holde styr på læserne, men der er heldigvis mange der kigger forbi dagligt - TAK FOR DET!! Også tak til jer, der kommenterer, det sætter jeg stor pris på, selvom jeg ikke altid er så god til at får svaret på dem!! Jeg er glad for, at I har lyst at følge med - håber også I vil skynde jer over på Bloglovin og følge mig der.
Der har været 121906 besøgende i løbet af det sidste år - det er faktisk ret godt, når man tænker på hvor meget Instagram har taget over!
Der har kun været 68 indlæg - tilgengæld 966 opslag på Instagram - så følg mig der!. Mit mest populære indlæg er i år ændret til "Bord dæk dig"indlægget, rigtig fedt, for det var virkelig noget jeg nød at lave. Læs HER. Jeg får stadig mest trafik fra følgende tre skønne bloggere, Barewunderbar, Krudtuglens mor og Lullaby og Lala.

TAK fordi I følger med - jeg håber I fortsat vi være med på sidelinien.
 
Smil fra Mia
 
 

søndag den 15. december 2013

Bord dæk dig: Jul / Julefrokost / Fødselsdag

I år slog vi min fødselsdag sammen med en god gammeldags julefrokost. Sådan en havde vi aldrig holdt før, så det kunne vi lige tænke os at prøve. Bordet jeg har dækket kan jo fint være inspiration til årets julebord hos jer, der ikke lige har fødselsdag i december, ligesom det jo også helt naturligt kan bruges til inspiration til julefrokosten.
 

Jeg havde valgt en papirsdug, faktisk resterne fra den vi dækkede bord med til vores bryllupsreception. Vi blev nemlig 15 ialt, og jeg skulle derfor ud i to lange borde, hvilket jeg ikke har en hvid du til, som jeg altså synes skulle være bunden på bordet.

 
Som service havde jeg valgt en bund med en rød middagsserviet, som jo både er julet og fødselsdaget, så en hvid middagstallerken derefter en hvid frokostserviet og endelig en juleplatte øverst. Dertil glas og snapseglas, som ikke lige kom med på det her billede ;-)
 

Som pynt havde jeg fundet hhv lærkegrene/kogler, fyrkogler og alm. grankogler. Derudover de samme tre slags gran, bark og en stor dekorativ gren. Mixet af de forskellige slags granner, gør det mere let og giver øjet noget forskelligt at se på. Jeg havde holdt mig til hhv hvid, rød, grøn og det blå strejf. Det at bruge naturen på bordet, er jo noget I har set gennem det meste af året fra min side, men det er simpelthen for svært at lade være. Det er jo bare at gå udenfor, nyde naturen og ganske gratis tage det nedfaldne med hjem. Billigt og ualmindeligt dekorativt.

Jeg havde også min smukke Kubusstage på bordet. Helt enkel med hvide lys og røde minikugler, men ved at lade bordpynten gå igennem stagen fik den en fin samhørighed med resten af bordet.


Det er nemt at købe alt muligt at pynte et bord med, men jeg nyder at gå på opdagelse i det jeg har og ligeledes bruge naturen, som nævnt. Derudover synes jeg det er vigtigt, at have noget på bordet, som har en historie/er vigtig for den der pynter bordet/eller på anden måde siger noget om én selv. De små Trip Trap julestager fik jeg for nogle år siden i fødselsdagsgave af en kær veninde, og med flagranken på, ja så passer de jo perfekt på netop et julefrokostfødselsdagsbord.

 

Et lille rensdyr havde fået halstørklæde på, og fik også lov at komme med på skovbordet. Ligesom der naturligvis var flag på bordet, eftersom det jo var en fødselsdag vi holdt.

 


 
På den dekorative gren hængte jeg et par kugler i fint velourbånd. Denne er en gammel sag, og noget så fin, synes jeg. Samtidig giver den lidt højde på bordet, hvilket er rigtig vigtigt! Dog må man passe på ikke at få for meget højde på, så det giver problemer at tale med gæsterne på den anden side af bordet.



Mellem grene, gran og kogler lagde jeg røde julekugler, for at understrege både julen og fødselsdagen med farven. Det lyste op på bordet, og er jo en virkelig nem måde at skabe noget ekstra på.


På tavlen hænger der pt. søde lysende snefnug fra Ikea, og der stod, som altid, hvad vi fejrede.

Et sødt julehjerte havde også fundet plads på den dekorative gren.


 
Denne måneds idé:


Inde i stuen pyntede vores fine juletræ, som drillernisserne igen i år havde fældet, så det stod klar til min fødselsdag. Jeg satser på at lave lidt flere juleindlæg klar til jer, jeg har vist forsømt det i år.

 
Smil fra Mia
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...