Viser opslag med etiketten Påske. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Påske. Vis alle opslag

fredag den 27. februar 2015

Påskeæg til salg

OPDATERING! Pga. Den store efterspørgsel, har jeg bestil nye, de bliver dog også revet væk! Men der er pt. 3 pakker tilbage af hver str. Så SKYND jer!!


Så er de skønne påskeæg i plastik tilbage. Det er først til mølle!

Æggene kan bruges til pynt på påskebordet eller til påskeløbet. Man kan fylde dem med både sunde og usunde lækkerier, kun fantasien sætter grænsen.


Pris pr. pakke: 35 kr.
Porto for en pakke: 14 kr. (Porto for to pakker: 24 kr.) - kan også hentes i Fredericia.

Hvis du ønsker at købe en pakke, skal du herunder skrive, om det skal være en pakke med 12 store æg el. 24 små æg. Betaling sker ved at du overfører 35 kr. (Med Porto: 49 kr.) til: Mobilpay: 28293240

Skriv din adresse i kommentarfeltet, når du overfører! Alternativt sendes bestilling til 
mia.soerensen@hotmail.com

Jeg sender alle med b-post på tirsdag den 27/1.

Der er også i år skønne minitavler, som koster kun 20 kr. For tre stk. - Porto er 7 kr. 



TILBUD: der er mulighed for at købe tre minitavler og en pakke æg til kun 50 kr. Men skynd dig, der er ikke mange af disse tilbud!



Smil fra Mia

mandag den 1. april 2013

Bord dæk dig - Påske

Påsken faldt tidligt i år, så derfor syntes jeg også I skulle have påskebordet i marts istedet for, som først planlagt, i april. Men ja, tiden fløj med familiehygge, og selvom DIY'en i dette indlæg har lagt klar som kladde siden første uge i marts, ja så får I først indlægget nu - tsk tsk.

Jeg har holdt bordet i pastelfarver og valgt at dekorere med forårsgrene og klassisk påskepynt.

Derudover er jeg gået all in på servietterne. Dem der ligger på tallerkenerne passer så fint til de små påskekyllinger på bordet og servietterne i glassene minder mig om græs der stritter op.


Solen skinner udenfor, utroligt hvad solen gør ved ens humør og overskud. Man kan jo bare lade være at kigge på sneen på græsset ;-)


Bordfolket er peppet op med de sjove plastikæg. Indeni gemmer sig små overraskelser. Tip: gem små sedler indeni, lidt sødt til efter maden eller salt til ægget.

 
August og jeg har sået karse i alt muligt her i påsken, bl.a. disse fine retroæggebægre. Dog blev der i disse fyldt alt for mange frø i, så det er nok mest til pynt - men pyt! På bordet pynter de godt med en kylling oveni.



Denne måneds DIY/Idé er lidt pynt til forårsgrenene. Mulighederne er uendelige, og jeg tænker også det kan være super søde med billeder af fødselsdagsbarnet, børnetegninger eller aviser. Nemme at lave også med ungerne.






 
Det var påsken - lidt sent i det må jeg jo nok indrømme, men bordet var enkelt denne gang og kan måske inspirere til et hyggeligt forårsbord med forårsgrene, servietter og min lille diy.
 
Smil fra Mia

mandag den 9. april 2012

Påsken går på held

Det var den påskeferie ! Hold op sådan nogle dage går stærkt ! Og hvad har vi så lavet?

- været på årets første tur i Legoland - kæmpe succes
- været i Madsby Parken
- påskefrokost og besøg af påskeharen hos farmor og farfar
- påskefrokost og besøg af påskeharen hos mormor og morfar
- frokost inde i byen - bare manden og jeg
- været en hel del i haven
- været i Dinoland
- været i Roskilde på familiebesøg
- jeg har rettet 45 stile (engelsk og dansk)
- forberedt skolearbejde
- syet bluse
- pakket og sendt en hulens masse påskeæg
- haft venindebesøg
- bygget højbede (altså mand og søn har *s*)
- været på cykel-, gå- og løbeture
- spist en masse dejlig mad
- plejet syg mand
- været på legepladsen
- besøgt bedsterne flere gange


ALT i alt en skøn ferie !!


søndag den 1. april 2012

Påskepakkepost

Så er der pakket påskeæg i store mængder ! I morgen ryger de med posten, så burde de være fremme inden påskedagene!

I dag har vi været til en skøn påskefrokostdag hos mine svigerforældre. Den stod på brunch, påskeæg blev fundet, legepladsbesøg, tre børn i badekar og guitarspil i stuen. Så hyggeligt. August fik ikke sovet til middag, så han sov her halv syv.

I morgen skal August og jeg med mine forældre til Roskilde og besøge vores gamle moster på 94.

Ha' en skøn aften derude.


lørdag den 31. marts 2012

Flere påskeæg???

Hvis der er interesse for det, vil jeg gerne bestille flere æg hjem, jeg kan dog allerede nu sige, at de ikke når frem til påske, men måske der er nogen, der gerne vil have alligevel, så de har til næste påske??

Skriv lige herunder, hvis det er tilfældet!

Der er 14 pakker med 24 af de små æg tilbage, hvis nogen har lyst.


fredag den 30. marts 2012

Påskeæg - til salg

OBS! Der er IKKE flere af de store æg tilbage, men stadig 14 pakker med de små æg. De små er også rigtig søde, og kan indeholde lidt vingummi, nødder, chokoladepastiller, rosiner, tranebær og lign.!


Så fik jeg en levering plastik påskeæg hjem ! Jeg glæder mig så meget til at gemme sunde godter i dem her i påsken. Jeg har købt rigeligt, så der er nok til, at I andre også kan få del i glæden.


Jeg har følgende pakker:

- En pakke med 12 plastikæg, størrelse som et alm. æg,
- En pakke med 24 små æg

Fælles for æggene er, at de kan deles, men har en lille tap, så de stadig sidder sammen selvom de er åbnet.




Prisen pr. pakke er 30 kr. plus porto (13 kr. b-post og 16 kr. a-post)

Det er naturligvis først til mølleprincippet der gælder.

Jeg skal fylde mine æg i denne her stil!


Skriv herunder hvis du ønsker at købe. Send derefter en mail til mig med din adresse på mia.soerensen@hotmail.com

tirsdag den 27. marts 2012

Akut hjælp til påskeæg

Siden jeg så denne idé på Pinterest, har jeg søgt vidt og bredt efter sådanne æg. August kan ikke lide chokolade, og det viste billede ville være et KÆMPE hit hos ham.



Jeg kan sagtens finde dem på Ebay, men ingen sender til andre steder end USA. Så nu er det store spørgsmål, er der nogen der ved hvor jeg kan få sådanne delbare æg henne???

onsdag den 14. marts 2012

Retro Elefant Æg

I dag har jeg lavet lidt påskeæg til køkkenet i ægte retro stil. Da jeg var barn og ung lavede jeg en del af disse påskeæg, som nu pynter hos min mor og far. Men jeg har længe villet lave nogle nye, og solskinsvejret blev lige min anledning. De er dekoreret med retrostof, elefantstof og bånd fra SG.


Derudover har jeg lavet et lille stilleben med Karens huse, Liebefad, små keramik påskekyllinger og blomster min søde dreng i dag har plukket til mig.


Og så har jeg fået fine lysestager af... mig selv ;-) og vasen har fået en mini vimpel omkring sig.


Nu er grillen tændt, havemøblerne fundet frem - forår, hvor har jeg savnet dig !


søndag den 24. april 2011

Nyanlagt køkkenhave

Her i påsken har vi arbejdet på at anlægge køkkenhave. Ejj det er blevet så godt.

Det startede for 2 uger siden, hvor mine forældre var til morgenkaffe. Vi havde selv nogle tanker, men var i tvivl om hvordan vi ville have det. Vi havde lagt sten op i haven for at ridste området af. Mine forældre kiggede på det, og min far, som er ferm til at indrette/tegne - skitserede en helt ny idé op for os. Og vi var solgt.

Da de gik ud af haven begyndte min mand at grave græs af. Og nu står området færdigt! Lækkert og fuldstændig som vi drømte om - bare endnu bedre. På billederne kan det godt se lidt kedeligt ud - men det er svært at gengive de små frø i jorden ;-) Der kommer opdaterede billeder, når det hele er i flor :-)



August hjælper med at fylde sand på stien og feje det ned
 
August tjekker lige om blåbærbuskene har det godt :-)

Det er i et hjørne af haven, hvor vi går igennem hver dag for at komme i vuggestuen. Så i forvejen er der en havelåge. Nu er der så kommet et område med kartofler, gulerødder, jordbær og blåbærbuske. I forvejen havde vi Miabellatræerne. Derudover er der kommet hæk rundt om, som giver røde frugter til fuglene. Min hårdtarbejdende mand har også lagt en lækker sti, så man går igennem en espalierport - i hvert fald på sigt, når træerne vokser sammen. Endelig er vores plantebord kommet derned og den ene stol har fået følgeskab af endnu en.


Det græstørv der er på nu, er ved at tørre væk, og så skal der nyt jord ovenpå og der skal såes nyt græs

Min dejlige dreng gemmer sig bag volden og leger på den - skønt
Ved siden af området har vi lavet en lille vold. Den er skæv og i forskellige højder - helt med vilje. Der er lagt to rør ind i volden, der går hver sin vej op/ned. Der gik ikke mange sekunder fra den var lavet til August var igang med at hælde sten/plantepinde igennem rørene og stof oppe på den og hoppede ned. Han elsker den - og den er god for fantasien - præcis som vi drømte om. Med tiden kommer græsset jo til at gro på den, og det er meningen det skal være lidt højt på den, så det bliver et godt gemmested. Naboens dreng sagde straks "så kan man gemme sig bag den når man leger krig". Tror den bliver et super legested både nu og i fremtiden.


Miabellaer i fuldt flor - og Mia med sommerkulør :-)

Alt i alt har området kostet os - NUL kroner. Fliserne er nogle mandens bror havde i overskud, alle planter/hække/frø er købt via gavekort vi fik til gartneri i bryllupsgave og stolene er gamle arvinger fra mine forældre. Volden er blevet lavet ud af alt det græs vi gravede af. Se det er også fedt - det bliver dermed en ren overskudsforretning - sådan noget kan vi lide her i hytten :-)

Jeg håber I har haft en fantastisk påske derude?

Vi har haft masser af dejlige gæster, været på masser af dejlige påskevisits, hygget for vildt i haven og jeg har fået fuldstændig styr på markedet nu - dejligt.

Mange påskesmil fra Mia
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...