Viser opslag med etiketten Fest. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fest. Vis alle opslag

søndag den 15. maj 2016

Fødselsdag - ALTdet søde (inkl. en sponsorgave)

Til Vibes fødselsdag var der, som det naturligvis hører sig til, også flere søde sager.

Vibe fik sin egen lille frugtlagkage, det var bare lækkert, syntes hun!




Til den rigtig søde tand var der også candyfloss! Vi har nemlig været så heldige, at BilaBlau har givet os den super fine maskine! BilaBlau er et ungt team, som har et virkelig bredt udvalg af produkter, til fordelagtige priser. Hos dem kan man blive medlem af deres fordelsklub, og dermed få virkelig store rabatter. De første to uger er det gratis - så tjek det ud!


Den virkelig fine retroinspirerede candyflossmaskine matcher vores popcornmaskine, og sammen er der virkelig lagt op til fest! Den er super nem at betjene og efterfølgende rengøre.


Vejret var helt i top - 22,5 grader, så vi rykkede fødselsdagen udendørs, og der blev lavet masser af lækre minicandyfloss til gæsterne. August var helt vild med det.

Alt man skal bruge er helt almindelig dansk sukker. En skefuld i maskinen, og kort tid efter kan man begynde at forme sine candyfloss. Simpelthen genialt og super hyggeligt! Den bliver helt sikkert brugt til alle fester fremover :)


Hvis ikke det er sommer i Danmark når det er bedst, så ved jeg ikke hvad der er!



I år havde jeg bestilt kagen hos en tidligere skoleveninde, vi havde lavet en byttehandel, så jeg lavede en barselsgave til hendes veninde og hun lavede en kage til Vibe. Temaet til fødselsdagen var jo klokkeblomst/feer, og kagen var da fuldstændig fantastisk.



Indeni var der vaniliebunde samt hindbær- og chokolademousse.


 Den stolte moder :)


Det var alt det søde :)
I sidste indlæg venter fødselaren selv :)

Smil fra Mia

søndag den 10. april 2016

Hospitalsskattejagt

Som nævnt i indlægget i går, så lavede vi en lille skattejagt ud fra temaet "Hospital".
Alle fik et hospitalsskilt


Post 1:
Hvor godt virker dine lunger?

Løb en runde på parkeringspladsen.


Post 2:
Hvor godt kan du se?

Se på synstavlen og sig hvad du ser.
(her ses tavlen inde i køkkenet)
Post 3:
Giv hinanden ”gips” på en arm

Post 4:
Du har brækket et ben!
Hop hen til skuret og tilbage på et ben!

Post 5: Sæt plaster på kroppen af patienten
1. Venstre øre
2. Hjertet
3. Begge knæ
4. Højre fod
5. Venstre tommeltot
6. Højre albue


Måske andre kan bruge ideerne.
Smil fra Mia

lørdag den 9. april 2016

Surprisehyggedag

Den 4. marts var vi til kontrol på sygehuset med August, som så mange gange før. Men denne gang var det anderledes. For i tre måneder op til havde han nemlig været uden medicin, og derfor var spørgsmålet, om han kunne klare sig uden eller ej, det skulle en test vise.

Han tog to forskellige astmatests, og bestod begge to. Han havde heller ikke længere bøvl med sin allergi, så vi fik den fantastiske besked, at han ikke længere skulle have hverken astma, allergi eller forebyggende medicin. Han skal heller ikke længere gå til kontrol! Dog har vi stadig en åben indlæggelse, fordi han stadig kan have behov for akut besøg i børnemodtagelsen pga. den falske strubehoste.

Det var en stor sejr for August, at være færdig i børneamb. - og det var det virkelig også for os forældre. Nøøj hvor har han kæmpet mange kampe i hans korte liv, men nu er de værste forhåbentligt kæmpet færdigt! Vi er så stolte af ham, han har aldrig brokket sig, altid taget det i stiv arm, han er blevet rost af så mange læger og sygeplejersker, fordi han bare gjorde hvad de bad om. Han er den sejeste dreng, jeg kender !

Vi havde lovet ham en fest, når han var færdig som fast patient! På mærkelig vis fik vi et hav af uventede gæster, som ikke vidste han var blevet færdig på sygehuset selv samme dag, og hans bedste ven, dennes mor og søster kom også uventet forbi og endte med at blive og grille. For August, og os, var den dag bare mere end perfekt !

Men vi forældre ville naturligvis stadig give ham en fest, så vi arrangerede en surprisehyggedag for hans bedste venner. Temaet var naturligvis "Hospital".



Kl. 16 mødtes jeg med vennerne og deres familier. Alle fik flag, og så bankede vi ellers på og gemte os. Halloooo er der nogen, kaldte August, og så blev der råbt SURPRIIIISE! Han blev simpelthen SÅ overrasket og SÅ glad. Jeg fik et kæmpe kram!


Vi sagde farvel til voksne og søskende, og August fik en gave han straks åbnede. Derefter stod den på skattejagt, den kan I læse mere om i næste indlæg. Derefter var der legobygning, trampolinhop og anden sjov leg. Med masser af grin og solskin for alle pengene! Imens drengene hyggede, lavede jeg mad og pyntede op, så temaet kunne ses.



 







Menuen stod den på byg-selv-burgere, fritter og nuggets ;-)


Vi sluttede af med film og snolder! Der var der en sidste overraskelse til August.

Jeg havde nemlig fået den fineste "Candy Grabber" sponsoreret af Coolstuff. Coolstuff har det mest fantastiske udbud af sjove og anderledes produkter. Jeg kunne finde de første ti ting, vi ville elske at eje derinde fra! Jeg må også sige, at servicen virkelig er super. Jeg fik levering, dagen efter jeg havde fået den bestilt, og talte med super søde medarbejdere! Og var den så et hit? JO TAK! Den var et kæmpe hit! Der blev trænet og leget, det nemlig ligeså svært som de rigtige maskiner, som man aldrig vinder på for en 20'er, men det fede ved denne maskine er jo at der altid er gevinst ;-) Den kan spille tivolimusik og lyse og jeg spår der er mange timers sjov i den!


 
 


Denne her lille fest vil vi sent glemme, det var virkelig hyggeligt,
sjovt og bare rart at kunne fejre så god en status!
 
Smil fra Mia

mandag den 3. november 2014

Halloweenfest

Jeg sidder i forældrerådet i Augusts klasse, og vi havde arrangeret et brag af en Halloweenfest i fredags. Klassens første fest.Vi blev 102 i alt ! Så det var en af de lidt større fester :-)

Jeg havde lavet indbydelsen, som så sådan ud


Først var der fællesspisning, hvor hver familie havde medbragt sin egen madkurv, derefter et uhyggeligt Halloweenløb udenfor og til sidst var der Disneysjov på storskærm og halloweenslikposer til alle 55 børn ;-)

Jeg var en uhyggelig heks ;-) og August og farmand var mumier. (beklager kvaliteten af billederne, de har været på instagram, og er så åbenbart blevet grynet).



Jeg havde bl.a. lavet frikadellespyd, grønstsagshapsere og bagt mumiepølsehorn.


Der var syv poster, som var et kæmpe hit. Vi var 3-4 familier pr. post og gik så rundt med lommelygterne og løste opgaverne. Det var så spændende og tilpas uhyggeligt for de 5-6 årige.



Jeg havde stået for "græskar"løb med mandariner på ske, Draculas laboratorium, hvor der i hvert glas var forskellige halloweenting i, som børnene kun kunne se ved at lyse igennem glassene.

 

Deruodver stod jeg for find spøgelserne, som var reflekser jeg havde hængt op på en sti i skoven, som de så fandt ved at lyse på dem, og endelig denne bakke, som var en "kims" leg.


Jeg havde også lavet bordpynten, bl.a. ved at male en masse glas med hvid maling indeni og så tegnede jeg sorte øjne udenpå, det gav de fineste spøgelser/mumier på bordene.

Festen var en succes, og afslutningen med Disneysjov var super hyggelig.
 
Happy Halloween herfra!

Ps. Du kan købe mit halloweentema lige HER








søndag den 23. juni 2013

Bord dæk dig - Midsommer

Jeg nåede ikke et midsommerbord til "Bord dæk dig" følgetonnen. Ferie, nyt job og tilbygning... ja... tiden fløj afsted i juni måned. Men måske der så kommer to borde i juli... man ved aldrig!

Istedet får I et Bakke Snagvendt indlæg, hvor I kan se mit midsommerbord fra sidste år, hvor vi havde den skønneste Midsommerfest.

Jeg har plukket lidt i teksten, men I kan læse hele indlægget HER.

 
 
Månedens DIY/IDÉ
Jeg havde fået et gammelt gratis hjul hos cykelhandleren og hos blomsterhandleren havde jeg købt en kæmpe spand dagsgamleblomster for 200 kr. Derudover gik jeg en tur på marken, hvor jeg samlede siv og i lidt grønt. Jeg bandt først siv omkring hjulet, derefter kom der blomster og grønt okring, og Midsommerkransen blev lige præcis så stor, velduftende og farverig som jeg havde drømt om.

Grundet regn blev festen til en indendørsfest, så vi måtte have sommeren ind i huset, så i Netto købte jeg dug til 20 kr., drinkspinde og græsmåtte, ligeledes til 20 kr. samt engangsservice i friske farver. Alt i alt synes jeg, at jeg fik masser af sommerstemning indenfor. I år havde jeg nok gjort det anderledes, men det er jo netop det der er det skønne ved borddækning, hvis man spørger mig, man får hele tiden nye gode ideer :)



Heksen var købt i Netto til 50 kr. og det lækre fadølsanlæg var fra min far arbejde. Der gik lige knap 20 liter øl til de 13 gæster (hvoraf 4 ikke drak øl) - såå det var helt godt gået!! Men der er bare noget over fadøl i store plasikkrus - det skaber stemning ! SOMMERSTEMNING!

I får lige et lille smugkik til festen og vores minibål - som lige nåede at blive tændt før det begyndte at regne - men det brændte da videre alligevel.

Vi ses til mere borddækning i Juli :)
Smil fra Mia

torsdag den 5. juli 2012

Midsommerfest

Kan I huske "bare fordi festen", som jeg skrev om HER og HER? Den løb jo af stablen på Sankt Hans aften. Min drøm var fra starten af, at vi skulle sidde udendørs med en kæmpe midsommerkrans og masser af lanterner og lyskæder over bordet. Men ak... regn og blæst dagene op til ændrede på det. Men min midsommerkrans ville jeg stadig have !

Jeg havde fået et gammelt gratis hjul hos cykelhandleren og hos blomsterhandleren havde jeg købt en kæmpe spand dagsgamleblomster for 200 kr. Derudover gik jeg en tur på marken, hvor jeg samlede siv og i lidt grønt. Jeg bandt først siv omkring hjulet, derefter kom der blomster og grønt okring, og Midsommerkransen blev lige præcis så stor, velduftende og farverig som jeg havde drømt om.

Vi måtte have sommeren ind i huset, så i Netto købte jeg dug til 20 kr., drinkspinde og græsmåtte, ligeledes til 20 kr. samt engangsservice i friske farver. Alt i alt synes jeg, at jeg fik masser af sommerstemning indenfor.


Til forret var der kanapeér bestående af smørtyve med laksepaté og karse, tomat/mozarella/basilikum hapser, melon/skinke guffere samt lækker vandmelonsstykker. Hovedretten var hakkedrenge, limemarinerde kyllingefileter og ringriddere samt mors kartoffelsalat, pastasalat, tomatsalat, advokadocreme og brød. Og desserten var en trifli med hjemmelavet jordbær/hindbær kompot, vaniliecreme og makroner.

Heksen var købt i Netto til 50 kr. og det lækre fadølsanlæg var fra min far arbejde. Der gik lige knap 20 liter øl til de 13 gæster (hvoraf 4 ikke drak øl) - såå det var helt godt gået!! Men der er bare noget over fadøl i store plasikkrus - det skaber stemning ! SOMMERSTEMNING!


I får lige et lille smugkik til festen og vores minibål - som lige nåede at blive tændt før det begyndte at regne - men det brændte da videre alligevel.


Dejlig dejlig fest fyldt med grin, snak og nærvær! Se det burde man gøre lidt oftere!!

onsdag den 4. juli 2012

Ship Ohøj!

August har haft den skønneste pædagog tilknyttet i et lille års tid. Hun har været fuldstændig fantastisk for ham og også for os. Eftersom August er meget syg og har en diagnose (ja nu har han jo tre), så har han haft meget fravær i børnehaven, og det var derfor meget svært for ham, for et års tid siden, at være i børnehaven. Hvad forventede de af ham? Hvordan skulle han komme ind i en rytme, når han hele tiden var væk? Hvad betød det, når et andet barn gjorde/sagde et eller andet? osv. Derfor fik han mulighed for at få nogle timer om ugen, hvor en pædagog udefra kunne hjælpe ham igang med at være børnehavebarn selvom han var meget syg. Alle er meget overraskede over hvor godt han har klaret det og hvor meget han har rykket sig på super kort tid. Det sidste halve år, har pædagogen ikke været så meget på ham, men været generelt på stuen, så hun var der, hvis han fik behov for det, men ellers har han klaret sig selv! Vi er kommet til at holde umådeligt meget af hende, og August knuselsker hende. Derfor gør det også SÅ ondt, at det nu er sidste dag på fredag, at de skal se hinanden. Det er jo frygteligt, at ens barn bliver så glad for en, som man så bare tager fra ham! ØV!

For at lave en lille afslutning, inviterede vi hende, August og 5 andre drenge på 3 år hjem til os til en hyggedag. Lørdag aften slog det mig, at det kunne være fedt med et pirattema, så jeg lavede en masse løjer i løbet af søndagen, og mandag formiddag kom de så! August vidste det ikke, da vi havde aftalt, at det skulle være en overraskelse for alle drengene. Og det blev det !

Min svigermor og jeg havde iklædt os lidt piratudstyr og gemt os bag hækken. Vi kunne høre ungerne tale om hvor de mon skulle hen på tur, og om de mon skulle med bussen... men nix, de skulle 10 meter fra børnehaven og over i vores have. Svigermor og jeg sprang op med "ship ohøj" udråb og børnene var helt vilde! Hvor fedt - synes at være reaktionen.

Jeg havde klargjort det hele dagen før, så der var dømt Piratfest for fulde drøn.

Tavlen i køkkenet var blevet dekoreret, og wallstickers sat rundt om (købt i Tiger for 4 år siden). Jeg havde lavet et Piratløb med en ægte skattekiste indeholdende chokolademønter, skipperpiber og piratklistermærker. Dog blev der ikke spist andet end piberne, så vi har til en fest mere :)


Jeg havde lavet piratfrugtspyd, som blev sat i et vandmelon-piratskib, der var udhulet og fyldt med skåret frugt. Derudover havde jeg lavet et hav ud af husblas, vand og frugtfarve. Deri havde jeg sat appelsinskibe med små hjemmelavede sejl på. Der var også grøntsagsstænger, rugbrødsplanker (ikke fotograferet), piratvand og piratdrik.

I får kun lige et lille snap af dagen, da jeg ikke har spurgt de andre forældre om lov til at vise billederne.

Piratløbet er igang. Vi hejste piratflaget først og så skulle planken gåes ud.

GRIB IDÉEN: en velourdug med en krokodillewallsticker på, en planke på et par sten - og så er det pludselig rigtig farligt at gå planken ud !


På www.uniqrea.dk er der lige nu 5 års fødselsdag med udsalg og kæmpe tilbud. Der kan du også købe en fødselsdagspakke, hvis du ikke lige kan lave tilbehøret selv.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...