Guldklumpen blev afleveret ti min. i ni og så kørte jeg i det hvide lyn ind og gjorde noget, jeg længe har villet igang med. Jeg meldte mig ind i et fitnesscenter. Jeps! Nu skal jeg igang igen - for nu har jeg bilen, så jeg kan komme afsted uden problemer. Så fedt.
Men først lidt historie.
Da jeg blev gravid med August kastede jeg op og spiste nærmest ikke mad de første 4 månedet. Det betød at jeg tabte mig en hel del, så da jeg var klar til fødsel havde jeg kun taget 3 kg på. og 1 time efter fødslen havde jeg tabt 11 kg. Jeg tabte yderligere 9 kg pga. amning/gåture, så jeg var fit-for-fight, da jeg startede på arbejde efter endt barsel.
Men så kom MBL-Mangel på banen og her 1½ år efter ja så er jeg altså ikke særlig fit længere. Ingen søvn, ingen tid til motion pga. manglende fritid og endelig ikke meget mad, og det der blev spist var det forkerte. Men her den 3. januar smed jeg mine "sygdoms-vaner" over bord, og har pt. tabt 3 kg. Det er jeg egentlig godt tilfreds med på så kort tid. Og jeg skulle egentlig være begyndt i fitnesscenteret i sidste uge, men der var vi jo i den grad sygdomsramt, så det blev skubbet en uge.
Jeg var i fitnesscenteret i næsten to timer - og jeg elsker det! Hm. lyder som om jeg aldrig har været dér før, men det har jeg i mange år endda, men det var før vi flyttede "på landet", og jeg ingen bil havde.
Hjemme igen stod den på lækker sund frokost efterfulgt af badekar med vildt lækker bodyscrup. Så nu føler jeg virkelig jeg har haft en skøn wellness-dag.
| Den lækre bodyscrup fra Badeanstalten - kan virkelig anbefales! |
Hvordan har jeres wellness-dag været?
ps. egentlig VÆLDIG grænseoverskridende sådan at skrive om noget så personligt -
men omvendt, så giver det mig også motivation! Nu det er offentligt ;-)
