Viser opslag med etiketten Halloween. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Halloween. Vis alle opslag

tirsdag den 1. november 2016

Halloween

Det er vist ingen hemmelighed, at vi ELSKER halloween herhjemme. Jeg synes, det er så skønt med en måned, hvor vi kan være kreative, lave hyggelige aktiviteter og så slutte af med en fest! Sådan har vi gjort i mange år efterhånden.



I år fik vi besøg af et hold venner, der aldrig før havde holdt halloween, så de glædede sig, især den store dreng, som August går på skole med. De to tog bussen hjem fra skole sammen. Vibe og jeg hentede dem ved bussen. Da vi kom hjem, fik vi et stykke edderkoppekage. 


Lidt senere havde jeg lavet en halloweenskattejagt i huset med 6 poster.  Skatten var i ishuset, som vi havde pyntet op i halloweentema. 


Da kl. blev 16 skulle drengene ud og trick og treat'e med nogle andre børn på vejen. Halvanden time var de væk før vi skulle spise - de havde haft det så fedt! 

Aftensmaden blev indtaget ved dette bord! Jeg elsker jo borddækning, så det skulle selvfølgelig være et uhyggeligt bord! Det fedeste var uden tvivl tørisen! Den havde jeg fået i gave fra DryIce4you. Det har en hjemmeside fyldt med tøris i forskellige mængder og varianter. Jeg synes simpelthen det er SÅ smart! Man bestiller det man ønsker, så bliver det sendt i en flamingobeholder, så trykket ikke bliver for stort, og så dagen efter har man tøris til sit bord, drinks eller evt. til kølertasken. Altså tænk lige over det... det er is, der bliver sendt med posten...! Herligt! Det gav simpelthen det fedeste look på bordet, og både børn og voksne var Mega imponerede! 




Vi brugte også tørisen udenfor, hvor mange børn sagde, det var det mest uhyggelige og fede hus, de havde besøgt! Det er jo bare så fedt at høre! 


Jeg skal HELT sikkert have tøris igen til næste år, og hvem ved måske også før! Kig forbi deres Facebookside for gode ideer! 

Efter maden gik drengene atter ud og trick & treat'ede - der kom også virkelig mange børn hjem til os - vi var klar med snolder! 



Desserten bestod af Kirkegårdsmousse med gravsten! 


Da gæsterne var gået, gik August, min mand og jeg udenfor. Vi ville bruge det sidste tøris på fede billeder! August hoppede i sit Jedikostume fra Disneyland, og så blev der ellers kæmpet i røg og damp, simpelthen så sjovt! 



Det var slut for årets halloween, nu venter julen snart!

Smil fra Mia 

torsdag den 5. november 2015

Uhyggelig Halloween

Herhjemme elsker vi altså Halloween. Især August er kæmpe fan!

I løbet af oktober måned, har vi uhygget en hel masse. Det kunne være eftermiddagssnacken, der fik et twist af halloween, eller græntsagerne der var på halloweenspyd i madpakken.


Denne DIY lavede jeg som bordpynt til Halloweenfesten i August klasse sidste år.


På selve dagen, skulle vi naturligvis holde HalloweenUhygge, så vi inviterede gode venner til aftensmad og TRick or Treat.

Vi dækkede et uhyggeligt bord!





August var klædt ud som skelet, Vibe var edderkoppepige og jeg var heks :-)




Udenfor var der også uhygget!

Græskarhoved, som August og jeg havde lavet, i år havde August givet den gas med boremaskinen, så der også var mange fine huller i, gav et flot lys!



I træet hang den hvide dame og blæste! Pænt creepy, da det blev mørkt !


Vi havde også hejst skeletflaget ;-)


Aftenens menu bestod af hjemmelavede burgere, men dagen før fik vi Halloweenpizzaer, kæmpe hit!



Så mangler vi bare Halloweenfesten i morgen på skolen, og så er der ikke mere Halloween for i år.
Smil fra Mia

søndag den 1. november 2015

Halloween krea

Vi elsker Haloween! Det er bare så uhyggeligt, på den rigtig hyggelige måde!

Jeg har hæklet lidt halloweenpynt i år.

Disse spøgelser:


Og skønne græskar: 



Vi har også lavet sjove spøgelses/mumielys:


Dem kan du lave sådan her:



Smil fra Mia 

mandag den 3. november 2014

Halloweenfest

Jeg sidder i forældrerådet i Augusts klasse, og vi havde arrangeret et brag af en Halloweenfest i fredags. Klassens første fest.Vi blev 102 i alt ! Så det var en af de lidt større fester :-)

Jeg havde lavet indbydelsen, som så sådan ud


Først var der fællesspisning, hvor hver familie havde medbragt sin egen madkurv, derefter et uhyggeligt Halloweenløb udenfor og til sidst var der Disneysjov på storskærm og halloweenslikposer til alle 55 børn ;-)

Jeg var en uhyggelig heks ;-) og August og farmand var mumier. (beklager kvaliteten af billederne, de har været på instagram, og er så åbenbart blevet grynet).



Jeg havde bl.a. lavet frikadellespyd, grønstsagshapsere og bagt mumiepølsehorn.


Der var syv poster, som var et kæmpe hit. Vi var 3-4 familier pr. post og gik så rundt med lommelygterne og løste opgaverne. Det var så spændende og tilpas uhyggeligt for de 5-6 årige.



Jeg havde stået for "græskar"løb med mandariner på ske, Draculas laboratorium, hvor der i hvert glas var forskellige halloweenting i, som børnene kun kunne se ved at lyse igennem glassene.

 

Deruodver stod jeg for find spøgelserne, som var reflekser jeg havde hængt op på en sti i skoven, som de så fandt ved at lyse på dem, og endelig denne bakke, som var en "kims" leg.


Jeg havde også lavet bordpynten, bl.a. ved at male en masse glas med hvid maling indeni og så tegnede jeg sorte øjne udenpå, det gav de fineste spøgelser/mumier på bordene.

Festen var en succes, og afslutningen med Disneysjov var super hyggelig.
 
Happy Halloween herfra!

Ps. Du kan købe mit halloweentema lige HER








søndag den 3. november 2013

Bord dæk dig - Halloween

Vi har hygger med Halloween de sidste to år, fordi August har haft alderen til at synes det var spændende, dog stadig ret uhyggeligt. I år var Halloween bare MEGA spændende og ikke uhyggeligt på en uhyggelig måde! Sådan lidt impulsivt endte vi med at invitere en af Augusts venner over til Halloween aftensmad og "Slik eller Ballade" rundtur. Jeg gik derfor i køkkenet og dækkede bord og bagte miniburgere med alt hvad dertil hører. Bordet blev dækket med hvad der nu lige var ved hånden, og blev egentlig rigtig fint, især fordi forberedelserne var ingen og tiden det tog var ligeså.
 


Servietterne er fra sidste år, købt til 3 kr. og blev dækket på en helt almindelig hvid tallerken på en sort dug med hvide prikker.



Jeg har et glashoved, som vi bruger til markeder m.m. i www.uniqrea.dk. Det fik gage rundt om sig sammen med malertape, og blev dermed lidt mumieagtigt. På hovedet fik det en af mine gamle hatte, jeg engang lavede til noget Halloween på en af de skoler jeg var på.


Lyskæden i baggrunden er købt for sølle 5 kr. i Brugsen for nogle år siden dagen efter Halloween. Den er super hyggelig i oktober måned. Hatten på Nøddeknækkeren er ligeledes købt for 5 kr. og er med til at give den baggrundsstemning, som jeg synes er så vigtig for et fint dækket bord.

Bordet fik en løber af en rulle sort filt jeg havde og derpå blev der lagt hvide edderkopperinge og lavet et lille stilleben på midten.


Udklædningstøjet blev købt på dagen for 30 kr. Kan godt se jeg lyder lidt nærig, men i virkeligheden så synes jeg det er skørt at give kassen for Halloween stuff, når det bruges en dag om året, så jeg køber ind efter Halloween og gemmer i en særlig kasse til året efter. Masken er fra BR til 40 kr. - og voila en vampyr agtig August! Han var vild med det!


Maden bestod af Halloween Miniburgere aka "Spider Burgers". Bollerne er hjemmebagte burgerboller bare i ministørrelse, dertil blod i form af ketchup, tunge i form af bacon, øjne kan være alt muligt, her var det rosiner, ben var agurker og kroppen var en mini bøf. Dertil havde vi alt muligt lækkert tilbehør, og de var et hit. Nemt og sjovt!


Tavlen er som altid en del af mine "Bord dæk dig" temaer, og er hele året prydet med hygge!


Udenfor hang endnu en lyskæde til 5 kr. - her med spøgelser. Den var ganske uhyggelig på den hyggelige måde da mørket faldt på.

 
Det var vores Halloweenaften - håber I havde en super Uhyggelig aften også!


tirsdag den 4. oktober 2011

Græskarhygge

August har været hjemme ved mig igen i dag. Farmanden er jo stadig ude og rejse (pt. på wellnesshotel tsk tsk!). Vi har haft en stille dag, haft besøg af mormor, bagt kage og lavet et fint græskar. Det hele er foregået i Augusts tempo, og jeg kan nu med ro i maven sende ham i børnehave i morgen - han er frisk igen, selvom han stadig er meget træt. I morgen eftermiddag skal vi til lægen og vaccineres mod influenza, til 3 års undersøgelse og have svar på alle de blodprøver der blev taget i går. Det er noget spændende - jeg krydser for at alt er normalt !!

Græskarhyggen tog ikke mere end et kvarters tid, men det var dagens stjernestund - August var ovenpå dér og glad. Da vi gik ind igen faldt han noget sammen i sofaen - men stjernestunden fik han, og det er jeg glad for.



Lige nu sidder jeg og kigger ud på det fine græskar her i mørket, jeg er noget træt, men glad for, at August fik en ekstra dag til at komme ovenpå, især efter den meget hårde dag i går!

Sov godt derude!!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...