Åh her kommer lige et af de indlæg, der ikke er mange af på denne blog - men! ud skal det! Så til sarte sjæle - læs ikke videre, for her kommer holdninger for fuld udblæsning!
Jeg er SÅ træt af at høre på folks holdninger til os lærere. Vi bliver konstant jagtet i medierne og på Christiansborg. Vi gør det ALDRIG godt nok, og når så sommeren nærmer sig, ja så føler utrolig mange, også dem der ved hvor stort et stykke arbejde vi gør for DERES børn, at de har ret til at kommentere på vores ferie. Udsagn som; "I laver ikke andet end at have ferie!", "utroligt så lang tid I kan slappe af i forhold til os andre" og "det må da være dejligt at have 6 ugers ferie hva'?". Ja man fornemmer både bitterhed, jalousi og mangel på viden om lærergerningen.
Jeg har været lærer i fem år, og ja jeg føler mig meget privilligeret, at jeg får en lang sommer hjemme. Jeg glæder mig til at kunne være der for August, når han selv får sommerferie i skolen, og dermed ikke skal passes alle mulige steder. Ingen tvivl, det er et privillegium, og jeg tror ikke, der er nogle lærere, der ikke sætter pris på det. MEN... for ja, der er et stort men. Vi lærere har det der svarer til 42 timer om ugen, de uger vi er på arbejde, og dermed har vi det samme antal timer om ugen i gennemsnit som alle andre fuldtidsansatte, når året gøres op. Vi har spidsperioder med meget arbejde i form af bl.a. skole-hjem-samtaler, elevplaner og årsplanlægning. Men jeg må også sige, at jeg ikke har fri, når jeg går hjem fra arbejde. Der er ofte forældrekontakt, altid dagsplanlægning, ugeplanlægning og projektforberedelser. Der er ALTID børn, der har brug for ekstra støtte og hjælp, som der bruges mange kræfter på i løbet af en uge, og derudover er der masser af småopgaver, som jeg som klasselærer, må tage mig af.
Jeg hørte en kommentar om, at det havde alle andre ansatte også - ekstra arbejde og aldrig fri. Her må jeg så sige, at stilling/løn og frihed ofte passer sammen. Min mand arbejder også en del, men han tjener også meget mere end mig og har en højere stilling. Så er der naturligvis andre der ikke tjener så meget men arbejder meget, det er jeg naturligvis helt med på. Man kan ALDRIG generalisere!! Nu har jeg selv været på kontor i to år, og der holdt vi dæleme mange pauser. Ikke et ondt ord om det, men jeg tror man skal se indad nogle gange før man kaster med sten. Man kan ikke slå alle lærere over en kamp, ej heller alle andre !
Jeg skal ikke pudse glorie, for bevar mig vel, jeg har da også uger, hvor jeg ikke laver så meget som andre uger, dette skyldes dog hovedsageligt, at jeg så har arbejdet meget ugen før eksempelvis. Noget jeg altid har gjort op til sommerferien, er at arbejde rigtig meget i juni. Vi taler lange arbejdsdage med forberedelser og årsplanlægning, derudover er jeg altid på skolen en uges tid sammenlagt i løbet af ferien, ligesom jeg fra 1. august går igang med årsforberedelserne derhjemme. Nuvel, jeg er hjemme, men det er nu engang sådan, at der ingen elever er på skolen, hvorfor jeg jo ikke kan undervise, og dermed ikke har ferie men elevfri. Den sidste uge op til at eleverne begynder, er alle lærere stort set på skolen til møder, klargøring af klasseværelser og forberedelser.
Noget der virkelig undrer mig i Danmark er, at vi ser ned på de personalegrupper der arbejder med mennesker; pædagoger, lærere, sygeplejersker og ssh/ssa. Jeg forstår det simpelthen ikke. Tager man så tæt som til Tyskland og England, så vil man opleve, at netop disse personalegrupper har meget høj status i landet og er nogle af de grupper man virkelig har respekt for.
NU generaliserer jeg helt vildt, og vil naturligvis virke naiv (jeg er godt klar over at det ikke er SÅ nemt), men det er for at sætte det på spidsen: Jeg mener ikke, at vores samfund har forstået hvad der kunne være så enkelt. Hvis vi puttede en masse pædagoger i vuggestuer/børnehaver, så kom vores børn nemmere igang i skolen, de var ikke stressede og fyldt med ADHD, havde haft en rolig start på livet og fået et godt socialt fundament. Når de kære børn så kom i skole, så kunne et to-lærer system være med til at give bedre undervisning, som ville gavne på flere niveauer i en klasse. Det ville også gavne de børn, der i dag skal inkluderes i undervisningen, som kunne få mange flere succesoplevelser og dermed med tiden nemmere kunne fungere socialt i samfundet. Når så man har levet et helt liv, ydet til samfundet, ja så kunne det da være rart, om man kunne få lov at slutte af med lidt livskvalitet på plejehjemmene, hvilket kunne løses med mere personale. Når alt det her er sagt, så må jeg sige, at jeg tror samfundet ville spare mange MANGE penge på sygedagpenge, psykologtilskud, medicintilskud og stresscoaching, hvis ikke de offentlige ansatte skulle være så pressede hver eneste dag, ligesom det i den grad ville gavne vores børn, så ikke de ender med at være små stressede individer i fremtiden. Gid at vores velfærdssamfund gad og tage vare på mennesket - hvor ville det klæde det! og gid folk ville være bedre til at give hinanden et klap på skulderen!!
HMPF!!
Ja - så er det ude af mit system, og nu vil jeg så arbejde videre med 5.a's projekter.
Dog med et smil på læben.
Smil fra Mia
