Viser opslag med etiketten Julemarked. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Julemarked. Vis alle opslag

lørdag den 3. december 2011

Julemarked og sygdom

Da vi vågnede i morges, var det atter engang til en syg dreng. Opkast og feber. Manden havde tømmergutter, så han fik lov at sove.

Men kl. 9 tog jeg afsted, for uniQrea skulle på et lille lokalt julemarked. Det var langt fra særlig godt besøgt, men vi hyggede os, fik delt visitkort ud og fik da også solgt okay. Det kostede 100 kr. at deltage og vi fik ca. 4x4 meter standplads, så det var noget billigt - skønt. Derfor prøvede vi en helt anden opstilling, hvor man kunne se på forskellige mindre podier, det var en super måde, som vi gerne vil bruge fremover, hvis pladsen tillader det. Ser noget rodet ud på billederne, men det var det nu ikke :-)




Hjemme igen var August blevet til en hostende August, og farmand og ham tog til vagtlægen. Der var ingenting sagde lægen. Imens tog jeg mig en velfortjent karbad, med stearinlys og Julebogen, som jeg fik sidste år i julegave. Den er bare super hyggeligt.


August sov kl. 19, meeen kl. 19.40 var han blevet til en søløve med falsk strubehoste. Jeg hader det sygdomshelvede altså.

Nå men... status pt. han sover, gør vi også snart ;-)

Go'natter !

søndag den 20. november 2011

Julemarked i Horsens

I fredags gik turen som nævnt til julemarkedet i Horsens. Markedet ligger (for det er jo stadig åbent!) lige midt på torvet, hvor der er gjort klar til julen og hvor kirken også smukt ligger. Jeg havde en følelse af, at jeg fik et kram da jeg gik ind i den gamle cykelhandlerbutik, hvor markedet er placeret. Det er intimt og de skønne udstillere er overalt i den smalle butik. Så hyggeligt. Godt gået Lis og Trine !

Jeg fik brugt (alt for) mange penge, for der var bestemt lækre sager!

Billederne var så fine da jeg tog dem, men de fungerer altså bare ikke nu der er på pc'en. MEN jeg tager dem ikke om, så I må tage dem som de er ;-)



1: hårpynt fra Britta
2: stjerneøreringe fra POI
3: super skønt pandebånd fra Asli
4: fondantstjerner fra Louise
5: keramikring fra POI
6: to sæt læderhjerter fra Laura



1: julekort og gavemærker fra Jane
2 og 3: pudebtræk fra Pernille (med amiobutik!)


Jeg blev fuldstændig forelsket i Tinas super smukke julepynt. Jeg købte disse 5 stykker, men kunne have købt alt hvad hun havde med. Jeg skal klart ind på hendes shop og kigge nærmere!

Derudover købt jeg lidt julepakker - men de er hemmelige ;)

Jeg fik hilst på en masse skønne piger, det var så dejligt at se jer igen - I ved selv hvem I er !! Og Berit havde en hel sæk fyldt med stof til mig fra hendes mor - det jo helt vildt altså ! Igen tusind tak søde Berit.

***

Da jeg havde set det hele (mange gange) og snakket en hel masse, så fik jeg impulsivt arrangeret et møde med en gammel studieveninde fra lærerseminariet. Vi endte hos hende med smørebrød og drinks og det var simpelthen en super skøn aften! Dejligt at se hende igen og få snakket igennem.

Så alt i alt en vidunderlig fredag aften!




fredag den 18. november 2011

Jul i Horsens - jeg er på vej !

I dag skal jeg til Horsens, sammen med mange andre bloggere, jeg skal nemlig til det uden tvivl fedeste julemarked! Uh jeg glæder mig, og er glad for, at Berit kunne oplyse, at der ligger en bank lige ved siden af ;-)

Ses vi ?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...