DIY

DIY - NINJAGOvåben

Jays våben


Kastestjerner


Retroæg


DIY - Brændende servietter (klik på linket)



DIY - vindmølle (klik på linket)



DIY - modellervoks

OPSKRIFT (Fra Krudtugler og kanelsnegle)

5 dl mel
2 dl fint salt
2 spsk alun (kan købes i Matas)
1 tsk solsikkeolie (andet olie kan også bruges)
5 dl vand
pastafarve/frugtfarve (eller farve fra bær som er i skoven nu, det giver også duft til voksen)
Tilsæt evt. citron, vanilie el. lækre olier for at stimulerer duftsansen.

Jeg har ændret lidt i fremgangsmåden, da jeg synes det blev noget klumpet - men nedenstående skulle virke!!

Put mel, salt og alun i en gryde. Hæld vandet i løbende mens du rører godt rundt, for at undgå klumper. Når alt vandet er i tilsættes olien. Lad det koge i ca. 3 minutter. Konsistensen bliver noget sej, og kan være lidt hård at røre i tilsidst. Omvendt kan det godt virke som om, at modellervoksen ikke er stiv nok, men det kommer når den bliver kold.


Lad voksen køle af. Når den er kold deles den i mindre portioner og der tilsættes farve. Brug evt. handsker her. Ælt det godt ind i voksen og lad det lige køle et par minutter.


Det tager ca. 15-20 min. fra start til det kan bruges - let og super sjovt!

Opbevares i en lufttæt boks el. pose og kan bruges i ca. 2 måneder alt efter hvor meget det bruges.

********************************************************************************

Personlige frimærker!
Se vejledning HER
****************************************

Super lækre knækbrød (DIY)

Uhm jeg bagte knækbrød til min fødselsdag, og den opskrift skal I altså lige have (jeg har taget udgangspunkt i en Amo bageopskrift, men har ændret i kornene).
  • 200 g. hvedemel
  • 1 og 1/4 dl. olie
  • ca. 2 dl. vand
  • 50 g. havregryn
  • 50 g. knækkede hvedekerner
  • 50 g. sesamfrø
  • 50 g. hørfrø
  • 1 tsk bagepulver
  • 1½ tsk. salt
(du kan også bruge solsikkekerner, græskarkerner m.m.)

Alle ingredienser puttes i en skål og der røres rundt til dejen er sammenhængende i en jævn konsistens. Det vil være lidt klægt men er det for klægt puttes der flere havregryn/korn i.

Dejen deles i to og lige store portioner. Læg den ene portion imellem to stykker bagepapir og rul dejen helt tynd med en kagerulle. Jo tyndere du ruller det jo lækre bliver det.


Jeg tog så forskellige udstikkere og stak dejen ud. Hvis det er lidt svært at få det frit kan du lige bruge en spids kniv i kanterne.

Så pensler du dem med vand og pynter med blå birkes, sesamfrø el. andet.


De skal have ca. 25 min. i varmluftovn ved 180 g. Jeg kan bedst lide dem når de har fået lidt farve, godt gyldne.

Gemmes i lufttæt beholder.
Bon appetit!



''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''
DIY - fede skrifttyper

Jeg bruger min pc (og har altid gjort) til virkelig mange kreative ting. Jeg elsker at designe nye produkter på computeren, hvilket jo også er en kæmpe del af mit job som lærer (jeg vil på et senere tidspunkt vise blandede undervisningsprodukter frem, lavet på pc'eren).
Men i skal have en DIY i hvordan I downloader de fedeste skrifttyper. Here it goes:

__________________________________________________________________________________


1. Åbn denne side og så møder du nedenstående billede. Her kan du vælge entet at skrive et engelsk ord i søgefeltet til højre (eksempelvis "summer") eller også kan du trykke på en af de 7 kategorier.


2. Hvis du eks. vælger themes møder du dette billede:


3. Her vælger jeg cartoon og møder så næste billede, hvor jeg kan bladre mig igennem de mange forskellige typer.



4. Tryk på download ude til højre og vælg derefter gem:



5. Derefter åbner du mappen, hvori du har gemt din skrifttype og så får du sådan et billede (dog kun med en zip-fil - jeg har jo pænt mange *s*). Her skal du højreklikke på filen og vælge extract here.


6. Nu skal du finde samme filnavn "garfield", højreklikke og trykke installer.


7. Så er du klar til at bruge din nye skrifttype i word og alle andre programmer på din pc :)


Held og lykke
Smil fra Mia


**********************************************************************************

DIY - vandflasker


Her kommer så en DIY på vel nok det nemmeste kreative projekt, som alligevel ender med at være super fint og meget specielt til en hvilken som helst anledning!
 
 
 
Materialer der skal bruges: printede skabeloner (det kan sagtens printes på alm. papir, men til eks. vores bryllup printede jeg dem på højglans karton (ca. 80 g.), dobbeltklæbende tape, saks og/eller papirskærer
  1. Etiketterne fjernes fra vandflaskerne
  2. Alle nye etiketter skæres ud  
  3. Der sættes dobbeltklæbende tape i den ene side
  4. Etiketten rulles om flasken (til vores bryllup satte jeg dobbeltklæbende tape på begge ender, således at etiketten sad fast både på vandflasken og papiret - dette er dog kun nødvendigt, hvis man vil have at etiketten ikke rykker sig)
  5. Folien tages ad tapen og lukkes fast. Stram godt til - så får du det bedste resultat.
  6. Det færdige resultat close-up.
  7. Det færdige resultat med flere flasker. Til vores bryllup lavede jeg 3 forskellige etiketter - det gav et super fint resultat. Og flere måtte bare eje en af hver - lidt sjovt :)
Voila - det er da nemt!!
Smil fra Mia

**********************************************************************************

DIY - Unikke flag


Ja nu er det jo ikke ligefrem raketvidenskab jeg her laver, men jeg synes alligevel I skal have lov at se med :)

Min dejlige dejlige dreng bliver jo 2 år lige om lidt. Temaet er BILER (og ikke de dersens Cars). Jeg har jo selv tegnet en bil og farvet den så den passer til lige netop vores guldklump. Derfor skal den bil bruges som den røde tråd i de tre fødselsdagsfester.

Jeg har vist jer indbydelsen her og i dag fik jeg så lavet de små flag, som skal pynte kager, boller m.m.


(de er lige fotograferet på noget krøllet papir kan jeg se nu - og kvaliteten er ikke så god med mobilen - men I kan nok få et indtryk af det alligevel)


Sådan gør du:

1. Tag nogle alm. lagkageflag
2. Tag selve flaget af stangen (du kan også bruge grillspyd, du skærer over)
3. Lav dit print - husk at spejlvende billedet
4. Bøj arket med dit print på midten
5. Klip de små prints ud
6. Lim arket og sæt pinden i midten
7. Voila - ha' en god fest!

(se billederne øverst til venstre og hen og så nederst til venstre og hen - og endelig det store billede)




*********************************************************************************


DIY - MOTORIKPOSE (klik på linket)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...