I går skulle den store dag så afholdes - 3 års fødselsdagen for vores guldklump! Det er først på tirsdag han rigtig fylder, men det var altså i går dagen blev holdt, for dér var både far og morfar hjemme - det er de ikke tirsdag, og så er det jo også altid praktisk at holde fødselsdag i weekenden :)
Dagens tema var jo som tidligere nævnt "Brandmand Sam". For knap 2 uger siden opdagede August dog McQueen - og ja siden har han så nærmest slet ikke interesseret sig for Brandmand Sam... Men nu var festen jo planlagt og invitationer for længst sendt ud, så vi bibeholdt temaet - og August var da også helt med på den og syntes, det var sejt!
Flaget var hejst, selvom vejret ikke var det bedste, så skulle det alligevel til tops. Ligesom der også var de sædvanlige flag langs indgangen og ved hoveddøren. I dagens anledning var der en mindre ballonildebrand ved døren også! Jeg havde pyntet gamle sylteglas med røde servietter, gul/orange silkepapir og gule sugerør for at illustrere en mindre ildebrand. Ovenpå var der små brand-lys (tre forskellige slags).
Bordene var pyntet med de sædvanlige flagduge (åh hvor jeg elsker traditioner!). Hver gæst fik en iskold ildebrand vand og så var der dækket med ildebrandsservietter, Augusts eget flag med indgravering og ildebrandsballonner. Ligesom Augusts to fødselsdagstog også pyntede bordene.
I ægte Jørgen Clevin stil får I lige en lille nem DIY på ildebrandsservietterne :-)
Til eftermiddagskaffen var der hjemmebagte boller med fyld fra lækre pålægsfade. Dem fik jeg ikke nærfotograferet før de næsten var spist, men I kan lige se dem under folien :-) Til aftensmad var der grillmad fra Weberen, pastasalat og hjemmekøbt kartoffelsalat.
Der blev også pakket gaver op - rigtig mange endda! Den glæde man ser i øjnene på børn det pakker gaver op - det er da kun til at blive glad af.
Jeg havde ikke overskuddet til at bage en store 3D brandbil, så istedet blev det til chokoladecupcakes med tre-farvet frosting på toppen. Bagt i Dr. Öetkers forme i rød, gul og orange. De var derudover pyntet med miniflag lavet til lejligheden med Brandmand Sam på. August pustede alle lysene ud, så selvom han siger, at "min Mikkel er min kæreste", så var der ihvert fald ingen lys tændt, da han var færdig ;-)
Der skulle naturligvis også synges fødselsdagssang for den stolte 3 årige. "August har fødselsdag og det har han jo og det er i dag..." Vi spillede på guitar og trommer - og han havde en fest!
August havde desværre feber og falsk strubehoste, og havde også været en tur ved vagtlægen og fået afvide at han var hævet og rød i halsen, så han var lidt mat og havde ikke det store overskud, men han klarede det godt og havde gode pauser indimellem. En af dem var en tur i trampolinen med hans søde kusine i regnvejret.
Det var en super dejlig fødselsdag, og de sidste gæster gik kl. 19.30 - kl. 20 sov en træt August.
Han sov helt til i morges på trods af at han er lidt syg. I dag har vi bare haft en total afslapper dag. Lige hvad vi alle trængte til. August og jeg legede med ballonner i morges og så en hel del McQueen film imens far var til fodbold.
I eftermiddags fik August sin pakke af manden min og jeg. Det var jo den føromtalte Motorikpose. Selvom han var sløj, så var den et hit, og vi hyggede os allesammen. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver godt brugt her til efteråret/vinteren, og netop i dag talte vi om at vi ikke ville være taget til gymnastik fordi han ikke var frisk, men istedet fik han leget og grint lidt herhjemme, det han kunne holde til, før han sagde at nu var han træt. Perfekt til en mbl-familie som os.
Her kan I se alle hans fine gaver - tror nok det er en glad snart 3årig dreng vi har her i huset.
Lige nu er han noget sløj, i morgen er der ellers bedsteforældredag i børnehaven og både mormor og farmor skal med. Nu må vi se, om han er frisk til det.
Nårh.... Det ser ud til at han har haft en rigtig dejlig dag, trods feber - og sikke heldig han er at have en mor, der gør så meget ud af festlighederne :)
SvarSletJeg håber han får en rigtig dejlig dag på tirsdag - jeg har bestilt høj sol, for vi deler fødselsdag, din August og mig :)
Tillykke med ham. Du er en fantastisk mor!
SvarSletTillykke med lille August (på tirsdag) - det ser ud til at det har været en fantastisk dag.
SvarSletOg sikke et fantastisk tema - August må være en stolt og sej lille gut med alle de påhit hans mor har fundet på :-)
Det kan da kun være et hit med SÅ gennemført en fødselsdag....hatten af for moderen ;o)...og skønne gaver, kender en lille dreng på 4, der vil sende flere af gaverne lange blikke...!
SvarSletJeg håber August bliver frisk nok til i morgen. Det er nemlig en stor dag for både store og små :o)
...og tillykke med ham på tirsdag!!!
SvarSletHold da op, hvor ser det lækkert og gennemført ud! :) Stort tillykke med den "lille" fyr på tirsdag! :) Håber, at han har haft en dejlig dag!
SvarSletStort tillykke med ham på tirsdag, ser ud som en vellykket fødselsdag ;O)
SvarSlethvor ser det bare ud til at have været en helt fantastisk dag for ham. Hvor har du gjort meget ud af det.
SvarSletStort tillykke med ham på tirsdag.
X for at han bliver frisk til i morgen
tillykke med ham!! Og super fed ide med temaet :D
SvarSletSikke nogle dejlige billeder Mia! Det ser ud til at August havde en skøn fest.
SvarSletStort tillykke med ham tirsdag. Håber han når at blive frisk til bedsteforældredag i morgen.
KH Tine
Mia, sikke et overskud du besidder - du er en fantastisk mor :o)
SvarSletSer ud til at det var en vellykket fest.
Stort tillykke med ham i morgen, håber han er frisk til at blive fejret endnu engang. Knus
Hjertelig tillykke med ham. Og hold da op hvor fint og gennemført tema.. rigtig rigtig godt lavet...
SvarSletDet da bare super godt gået.. Og sikke mange gode billeder! :D Og godt at temaet stadig kunne bruges selvom interessen var blevet større for cars.. de skifter ret hurtig i den alder ;)
SvarSletGod bedring med ham..
Hold da op en fin fest og sikke gennemført til mindste detalje. Jeg kan godt forstå hvis fødselsdagebarnet var glad. Sikke en gave høst og tillykke med ham imorgen.
SvarSletKh Mette
stort tillykke med ham. Hold da fast det ser lækkert ud det hele, de er jo geniale de kager :)
SvarSlet