torsdag den 24. oktober 2013

Super smart køkkenassistent

Jeg er desværre ikke indrettet sådan, at jeg er den fødte kok. Jeg har aldrig haft den store interesse, og slet ikke i hverdagsmad. Det har nok hængt sammen med kræsenhed og manglende viden om ingredienser. Med alderen er jeg dog blevet noget bedre både til at lave og spise mad, ligesom jeg også har fået mere mod på at kaste mig ud i noget nyt, ikke kun når der er gæster, men også i hverdagen. Jeg kan faktisk godt lide det, og bliver mere og mere modig :)

Men nu har jeg opdaget en god køkkenassistent, som jeg allerede kan mærke bliver en god ven i køkkenet. føtex har nemlig lavet en rigtig god app under navnet "føtex madunivers".


App'en fåes ganske gratis i AppStore. Der er flere smarte ting ved denne app, bl.a.

·      kan man indtaste sine egne yndlingsopskrifter i sin helt egen digitale kogebog 
·      hente velsmagende opskrifter fra mad-sites, som føtex samarbejder med
·      få inspiration til prisbillige opskrifter i ”Mæt for en mønt"

Derudover så er det netop en helt særlig feature, der er lige noget for mig, nemlig den digitale madlavningsassistent, som hele tiden ved, hvor jeg er i opskriften – og hvad jeg skal huske om lidt, se det er smart!


Jeg synes det er en rigtig smart app, som også giver masser af gode råd, tips og tricks, og jeg vil mene, at den er god til de fleste, også langt bedre kokke end mig. Tjek den ud!


Smil fra en kok på vej, Mia

fredag den 18. oktober 2013

Giv Hospitalsklovnene et STORT skulderklap

OBS! Kan du ikke få linket til at virke, så kopier dette herunder ind i din browser, så skulle det virke!
https://www.facebook.com/cbbmobil/app_169611263236538



eg har simpelthen fået den største ære, og af en karakter, der er helt helt fantastisk. Jeg har nemlig fået ikke mindre end 10.000 kr. af Teleselskabet CBB, som de og deres kunder har samlet ind til et godt formål, hvor kommunikation og samtale kan gøre en forskel. Jeg fik lov at være med til at vælge et helt særligt formål, som pengene skal gå til! Det er jo svært at få armene ned! Tænk engang, at jeg, fordi jeg er mig og fordi jeg har præcis denne blog har fået lov at vælge et særligt formål, det er VILDT fantastisk!

Til dem der har fulgt med længe, vil det nok ikke komme som en overraskelse, at jeg har valgt at donere pengene til De Danske Hospitalsklovne. De står mit hjerte ganske nært, og har i mange situationer været et fantastisk plaster på såret, når vi har været ind og ud af sygehuset med August. Til dem der ikke helt kender vores situation, vil jeg gerne lige give en opsummering.



Min dejlige dreng August, har en medfødt immundefekt, kaldet MBL-Mangel, derfor har vi desværre flere gange være indlagt på Kolding Sygehus. Vi har af samme årsag flere gange oplevet den glæde, som klovnene giver videre til de syge børn, som er indlagt.
Der er ingen børn, der fortjener, at være så syge, at de skal indlægges på sygehuset, men det er jo desværre en realitet. Børneafdelingen på Kolding Sygehus, hvor vi hører til, er en af de største. Her er 5500 børn fra Trekantområdet indlagt hvert år. Derudover kommer 12.000 børn til ambulante undersøgelser hvert år. Der er derfor brug for alle gode kræfter - da rigtig mange er i kontakt med klovnene gennem året. Netop derfor har klovnene i mange år haft en særlig betydning for mig. Det de gør, er et helt utroligt arbejde.
Jeg har to gange tidligere stået for indsamlinger til De Danske Hospitalsklovne. Første gang var i mit virke som lærer, hvor jeg for fire år siden lavede en stor auktionsfest med mine 6. klasser, på én aften indsamlede vi 13724,50 kr. som gik ubeskåret til Hospitalsklovnene på Kolding Sygehus. Det var en kæmpe oplevelse, og hver gang jeg kommer ned på Kolding Sygehus og ser checken, som hænger på børneafdelingen, bliver jeg glad om hjertet. I december måned 2011 afsluttede jeg en auktion til fordel for De Danske Hospitalsklovne, hvor bloggere og andre købte lodder, der samlede vi 3600 kr. ind. Det hele foregik på bloggen HER. Nu har jeg så for tredje gang fået lov at hjælpe klovnene, og jeg kan dermed ialt tage æren for at have hjulpet klovnene med at få indsamlet 27324,50 kr. Dét er jeg skusme stolt af!

CBB har lavet en virkelig fantastisk kampagne under navnet "Talegaven", ja det er jo nærmest en konkurrence, hvor der ingen tabere er! Med et enkelt like, kan være med til at donere penge til et godt formål. Det hele foregår lige her på  Facebook-app'en. Jo flere stemmer De Danske Hospitalsklovne får på CBB’s Facebook-side – jo flere tusindekrone-sedler får organisationen tildelt. I alt skal 125.000 kr. fordeles ud fra andelen af stemmer. Derudover bliver der trukket lod blandt alle de personer, der stemmer, om yderligere en gavecheck på 25.000 kroner, som han eller hun kan fordele efter eget ønske til en af disse organisationer.

Som I kan se her, er jeg den første der har stemt på kampagnen - så pt. fører De Danske Hospitalsklovne :-) Det synes jeg de skal blive ved med !!



Så kære læsere, vil I ikke nok gå ind og stemme og dele "Talegave"kampagnen med jeres venner på facebook. De Danske Hospitalsklovne har stærkt brug for jeres hjælp! De får ikke deres løn gennem det offentlige, og kan derfor udelukkende overleve hvis vi som privatpersoner støtter deres super vigtige arbejde!

KLIK PÅ STEM, DEL el. BILLEDET for at stemme!!
STEM - DEL - STØT!


torsdag den 10. oktober 2013

5 år ! (#3) - kagerne

Her er så endnu et indlæg om Augusts Ninjago fødselsdag.

Jeg lovede ham Ninjagokager, og det fik han så!

Til børnehaven lavede vi 25 cupcakes med fondantlåg - jeg siger jer øjne og øjenbryn var en detalje der tog tid! August ville gerne have dem på en opsats, så jeg lavede en top, der godt nok ikke skulle spises i børnehaven, men det så vældig sejt ud syntes August. De små hjemmelavede fondant legofigurer var et kæmpe hit!

Lidt uskarp i kanten forneden, men jeg tog en rask beslutning og levede med det!!
 

Derudover fik de i børnehaven en augukslange. Den der kender Ninjago ved, at slangerne er de slemme! Slangerne gik igen alle tre dage med tre forskellige tunger og øjne samt forskelligt tilbehør.


Kagen vi skulle have dagen efter med familien, var toppen fra dagen før, en chokoladekage uden topping, da flere gæster ikke bryder sig om frosting og fondant og så nederst nybagte snegle. Gæsterme var til morgenkaffe, så jeg syntes kun vi skulle have snegle, men den gik altså ikke med August ;-) Og okay, det er dæleme da også hyggeligt med lys i "lagkagen" på sin fødselsdag.


Det er jo nærmest blevet en tradition af kagebageren aka mig tænder lysene og bærer den hen til August. Så nu har vi 5 billeder med fem looks og forskellige temaer på 5 år - lidt sjovt.


Det var det spiselige fra Ninjagofødselsdagen.

onsdag den 9. oktober 2013

5 år ! (#2) inkl. DIY

Som lovet kommer her nogle af mine kreativiteter fra Augusts fødselsdag. Dagene stod i Ninjago'ens tegn, så jeg gik all in på temaet.

Her først bordet som det var dækket til hans fødselsdag for familien.


Jeg havde pyntet med Ninjagoøjne på flaskerne, kopperne og de fine æsker, som blev brugt som godteposer. Derudover havde jeg købt sværd til 15 kr. på nettet i de rigtige Ninjagofarver, som fik lov at pynte bordet før de dagen efter blev brugt som en del af skattejagten til vennerne. En sjov lille feature var at Augusts Ninjagofigurer fik lov at være en del af pynten på bordet. Derudover var der dækket op med farvede paptallerkener, som havde de fem farver Ninjagoerne har. Lidt svært at se her.


Her ser I bordet, som det var dækket, da vennerne var på besøg dagen efter.

 
Her havde jeg lavet vandflaskeomslag med en sej baggrundstekst, kan bare ikke lige ses her. Derudover var der lavet farveæsker til dagen, malebøger med vennernes navne på Ninjahovederne og så seje knæksugerør med gult lys i. De farvede paptallerkener og krusene gik igen her.
 
 
Og her en lille DIY på de fine hjemmelavede kopper.
 
1. Lav et ark med øjne (eller køb det af mig) - print det
2. Klip øjnene ud - lim på
3. Lav detaljer med en sprittusch
4. Hold en sej Ninjago fest (kan jo også bruges med andre Lego øjne)



Hvis du drømmer om den samme Ninjagofest, så sig til, jeg sælger gerne mine ideer!

fredag den 4. oktober 2013

Tanker om at smide bleen + LIBERO GIVEAWAY!

Jeg er blevet spurgt om vi ville teste de nye Libero bleer, og jeg havde det bedste indlæg klar til jer, for hos os har natbleen været svær at komme af med. Nuvel, vi har ikke rigtig prøvet, men har heller ikke haft en dreng der var rigtig klar til at prøve. Hos os lever vi nok meget efter den regel, at når August er klar, så ved vi han er 100% klar. Så hellere vente, end presse. Sådan gik det med sutten, middagsluren, bleen om dagen, og jep sådan gik det også med natbleen!!

For bedst som vi modtog pakken med bleerne, ja så havde det været en begivenhedsrig uge for August, som havde været på Koloni med børnehaven, var blevet fem år og fået afvide han skulle være storebror, og vupti, så var han klar! Det er nu 4. døgn, og der har ikke været et eneste uheld, men en stolt og sej dreng, der fik lov at vente, til han var klar!

Men vi har i alle fem år brugt Libero bleer. For os har det været de bedste, vi har nemlig prøvet de fleste andre billigere mærker i en periode, men desværre med masser af uheld. Derfor har vi sværget til Libero.




Nu har Libero lanceret en super smart boks til Comfort bleerne, som kan laves om til et dukketeater, så man på den måde får en endnu bedre hyggestund med de små, når man pusler, og sammen kan I skabe et rigtig pusle-eventyr. Dukkerne kan "købes" i pointshoppen hos Libero.



Hvis fantasien en dag ikke rækker, så kan du hente inspiration i den interaktive app Libero Hyggelæsning, som kan downloades til både iPhone, Android og tablet. App’en giver dit barn en spændende fortælling og du dit barn kan sætte billeder på ved hjælp af hånddukkerne – og få en hyggelig stund sammen efter børnehaven.

Nu kan en heldig vinder få følgende:


En mega-kasse Comfort blepakke i størrelse 6 med 12-­22 kilo (72 stk – normalt er der kun 46 styk i). Kassen kan nemt laves om til et dukketeater samt fem af de attraktive hånddukker til dukketeateret.
 
Alt du skal gøre er at skrive en kommentar i feltet herunder, og så trækker jeg en vinder den 8/10.
 
Held og lykke!
Smil fra Mia

torsdag den 3. oktober 2013

Godnat i vilde dyr

Vanilla Copenhagen har lanceret to rigtig fine nye baby- og juniorsengesæt.

Til tøserne, er der lavet det fineste Pink Flamingo sæt. Den hotte fugl i pink er alle vegne. På det flotte lyserøde sengesæt leger de tre venner: Krokodillen, Tigeren og Flamingoen på savannen.




Og til drengene er det det super søde Monkey sengesæt, der er lavet, hvor vi skal på eventyr i junglen. Aben, Zebraen og Flodhesten er motiverne på det limefarvede sengesæt, der både appellerer til børn og voksne.

August fik det fine Monkeysæt i fødselsdagsgave, og det er altså ualmindelig sødt samtidig med at kvaliteten virkelig et god!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...