fredag den 18. oktober 2013

Giv Hospitalsklovnene et STORT skulderklap

OBS! Kan du ikke få linket til at virke, så kopier dette herunder ind i din browser, så skulle det virke!
https://www.facebook.com/cbbmobil/app_169611263236538



eg har simpelthen fået den største ære, og af en karakter, der er helt helt fantastisk. Jeg har nemlig fået ikke mindre end 10.000 kr. af Teleselskabet CBB, som de og deres kunder har samlet ind til et godt formål, hvor kommunikation og samtale kan gøre en forskel. Jeg fik lov at være med til at vælge et helt særligt formål, som pengene skal gå til! Det er jo svært at få armene ned! Tænk engang, at jeg, fordi jeg er mig og fordi jeg har præcis denne blog har fået lov at vælge et særligt formål, det er VILDT fantastisk!

Til dem der har fulgt med længe, vil det nok ikke komme som en overraskelse, at jeg har valgt at donere pengene til De Danske Hospitalsklovne. De står mit hjerte ganske nært, og har i mange situationer været et fantastisk plaster på såret, når vi har været ind og ud af sygehuset med August. Til dem der ikke helt kender vores situation, vil jeg gerne lige give en opsummering.



Min dejlige dreng August, har en medfødt immundefekt, kaldet MBL-Mangel, derfor har vi desværre flere gange være indlagt på Kolding Sygehus. Vi har af samme årsag flere gange oplevet den glæde, som klovnene giver videre til de syge børn, som er indlagt.
Der er ingen børn, der fortjener, at være så syge, at de skal indlægges på sygehuset, men det er jo desværre en realitet. Børneafdelingen på Kolding Sygehus, hvor vi hører til, er en af de største. Her er 5500 børn fra Trekantområdet indlagt hvert år. Derudover kommer 12.000 børn til ambulante undersøgelser hvert år. Der er derfor brug for alle gode kræfter - da rigtig mange er i kontakt med klovnene gennem året. Netop derfor har klovnene i mange år haft en særlig betydning for mig. Det de gør, er et helt utroligt arbejde.
Jeg har to gange tidligere stået for indsamlinger til De Danske Hospitalsklovne. Første gang var i mit virke som lærer, hvor jeg for fire år siden lavede en stor auktionsfest med mine 6. klasser, på én aften indsamlede vi 13724,50 kr. som gik ubeskåret til Hospitalsklovnene på Kolding Sygehus. Det var en kæmpe oplevelse, og hver gang jeg kommer ned på Kolding Sygehus og ser checken, som hænger på børneafdelingen, bliver jeg glad om hjertet. I december måned 2011 afsluttede jeg en auktion til fordel for De Danske Hospitalsklovne, hvor bloggere og andre købte lodder, der samlede vi 3600 kr. ind. Det hele foregik på bloggen HER. Nu har jeg så for tredje gang fået lov at hjælpe klovnene, og jeg kan dermed ialt tage æren for at have hjulpet klovnene med at få indsamlet 27324,50 kr. Dét er jeg skusme stolt af!

CBB har lavet en virkelig fantastisk kampagne under navnet "Talegaven", ja det er jo nærmest en konkurrence, hvor der ingen tabere er! Med et enkelt like, kan være med til at donere penge til et godt formål. Det hele foregår lige her på  Facebook-app'en. Jo flere stemmer De Danske Hospitalsklovne får på CBB’s Facebook-side – jo flere tusindekrone-sedler får organisationen tildelt. I alt skal 125.000 kr. fordeles ud fra andelen af stemmer. Derudover bliver der trukket lod blandt alle de personer, der stemmer, om yderligere en gavecheck på 25.000 kroner, som han eller hun kan fordele efter eget ønske til en af disse organisationer.

Som I kan se her, er jeg den første der har stemt på kampagnen - så pt. fører De Danske Hospitalsklovne :-) Det synes jeg de skal blive ved med !!



Så kære læsere, vil I ikke nok gå ind og stemme og dele "Talegave"kampagnen med jeres venner på facebook. De Danske Hospitalsklovne har stærkt brug for jeres hjælp! De får ikke deres løn gennem det offentlige, og kan derfor udelukkende overleve hvis vi som privatpersoner støtter deres super vigtige arbejde!

KLIK PÅ STEM, DEL el. BILLEDET for at stemme!!
STEM - DEL - STØT!


6 kommentarer:

  1. Om nogle få dage starter der en ny hospitalsklovn-aspirant sammen med en klovne-mentor på Børneafdelingen i Sønderborg igen. Juhuuu... Nu har vi været uden hospitalsklovn i ca 2-3 år. Og klovnen er virkelig savnet.

    SvarSlet
  2. Hvor er det fantastisk!!!
    Du har god grund til at være stolt!!!

    SvarSlet
  3. SÅ fedt!! Skønt indlæg, er ikke selv på FB, men håber i vinder!! I sommers var vores ældste søn indlagt i Skejby grundet et slangebid, hvor han havde stor glæde af hospitalklovene!!

    SvarSlet
  4. Har tilladt mig at lave et indlæg, hvor jeg henviser til dit indlæg. Håber det er ok!!

    SvarSlet
  5. Ih det er kun FANTASTISK Siri!! Tusind tak! Budskabet skal bare spredes vidt og bredt! Og heldigvis er der ingen tabere. De 10.000 kr. har de fået og alt derudover er jo bare en fantastisk sidegevinst!

    SvarSlet
  6. Hvor er det skønt at du har fået lov at sende 10 000 kr videre - jeg har stemt, og krydser fingere for at endnu flere penge finder vej til dem :)

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...