Jeg bor sammen med manden min, som jeg efter 11½ år endelig fik papir på. Vi har gået i børnehave, i folkeskole og på handelsskole sammen. Han er min modsætning. Han er det roligste menneske jeg kender, han er eftertænksom og til tider overbærende :-)
Jeg blev i septemer 2008 mor til underskønne August. Indtil 4 dage før han kom skulle vi have en pige, men heldigvis fik vi verdens dejligste lille dreng på 3 kg og 48 cm. De første 10 måneder var han aldrig syg, græd stort set aldrig og var bare nem og skøn. Han græder stadig nærmest aldrig og han er stadig meget nem og skøn, men syg det er han tilgengæld meget. Han lider af Mbl-Mangel, hvilket betyder at han ikke har et immunforsvar, eller det han har virker ikke. Så han er syg! Meget syg! Og det er hårdt. Meget hårdt! for min mand og jeg. Men vi kæmper mod kommunen, mod og med sygevæsenet og for August. Han er dejlig og han fortjener det bedste i hele verden.
Jeg er uddannet kontormus, men det var alt for kedeligt til mig, så jeg blev også lærer i 2007 med liniefagene dansk, engelsk, billedkunst og håndarbejde. Skrev bachelor i engelsk om motivation af de ældre elever.
Jeg har altid haft hang til alt der er kreativt! Og min passion blev i 2007 også til http://www.uniqrea.dk/ - min netbutik, som jeg har med svigermor. Alt vi laver dertil er unikt og efter eget mønster. Det er skønt at have en lille shop at arbejde til. Er også på facebook, trendsales og amio.
Den 11/11 2011 startede jeg min virksomhed Mamma Mia's Verden. Her laver jeg kreative workshops for alle der arbejder med børn. Kig endelig forbi: www.mammamiasverden.dk
Skriv endelig til mig hvis du ønsker at bestille noget af det jeg laver el. vil bytte stof/tapet el. lign. Jeg kan kontaktes på mia.soerensen@hotmail.com

