Viser opslag med etiketten Mamma Mia's Verden. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mamma Mia's Verden. Vis alle opslag

torsdag den 23. august 2012

**fortællehat workshop - kun for bloggere !**

Jeg har længe overvejet at afholde en fortællehat workshop kun for bloggere! Nu skal det være.

Workshoppen er for alle der elsker at fortælle for børn og unge, og kan også sagtens være en eksklusiv fortællehat til privat brug til egne børn. Man går fra workshoppen med den fineste fortællehat - klar til brug.

Workshoppen vil blive afholdt søndag den 7. oktober fra kl. 10-14 og foregår i Fredericia. Prisen vil helt eksklusivt være 400 kr. inkl. materialer, dog skal man selv medbringe en hat eller købe én for 50 kr. Man også meget gerne selv må medbringe materialer, hvis man ønsker nogle særlige stoffer m.m.



Der vil være en goodiebag til hver deltager bl.a. indeholdende Eventyrdrys og inspirationshæfte til brug af Fortællehatten. Derudover vil der være lidt andet lækkert i.

Det er først til mølle princippet og der er 10 pladser ledige. Tilmelding foregår ved at skrive til mia.soerensen@hotmail.com . Husk på, at dagen samtidig er oplagt til lidt Bloglandshygge.

Du kan læse meget mere her.

fredag den 30. marts 2012

Deltag i konkurrencen

Mamma Mia's Verdens facebookside, kan du lige nu deltage i konkurrencen om mine 6 følelser. De har en værdi af 225 kr. og kan kun købes i min shop, da de er specialdesignet dertil af Jane.

Alt du skal gøre for at deltage er at "synes godt om" gruppen. Så er du automatisk med. Vinderen trækkes ved 50 følgere. Del endelig opslaget med dine venner, så bliver jeg så glad.
Klik på billedet og du kommer direkte til min fb-side.

4 timers arbejde i dag og så er der dømt 10 dages ferie !! Glæder mig så meget.

søndag den 25. marts 2012

Fantastisk Farverig Weekend

Så nåede vi søndag aften, og en fantastisk weekend er slut!
Fredag aften var jeg til vinsmagning og tapas med mine dejlige kolleger. Jeg drikker normalt kun hvidvin, men kom igennem hele 4 rødvine - er helt stolt af mig selv ;-)

Lørdag eftermiddag tog mine forældre, min mand, August og jeg til Odense Zoo. Vejret var jo fuldstændig fantastisk og der var ikke mange i zoo den dag, så vi havde masser af plads. Det var så dejlig en tur. Skønt at se August være imponeret over det hele. Han var der også for to år siden, og der var han også helt betaget af det hele, men denne gang havde han sådan glædet sig, fordi hans største ønske pt. er at komme til Afrika og se alle dyrene - det her var kompromiet ;-) Vi sluttede af med spisning hos mine forældre og gik hjem derfra på den smukke aften. Man er jo nærmest helt høj efter sådan en dag !

Taget med mobil - derfor den lidt ringe kvalitet

I formiddag var vi på fylden og efterfølgende handlede vi ind til højbede og maleprojekter. Imens August sov fik vi samlet nye reoler til mit lager. Jeg er så tilfreds! Alt stoffet på lageret, er noget jeg har fået foræret af en kollegas mor. Der var 5 fulde sække med stof. Nu er det sorteret op. 3 kasser skal bruges til workshops og resten er inddelt i frotté/jogging - der var så meget fint dertil, bomuld, strækstof/rib - også en super bunke og børnestof. Der var så meget fint børnestof, her er bare et lille udpluk.



I eftermiddags har jeg så malet den sidste Hukitstol de første to gange. Men at dække en godt slidt tidligere blå stol om til gul er et flerdagsprojekt, så jeg fortsætter i morgen. Amagerhylden fik jeg for en ti'er på nabogården til dødsboloppesalg. Dem der stod for det havde da smidt alt sengetøj og lign. på lossepladsen... ! Ærgeligt !

I morges lavede August og jeg en nye tal til gangen. Denne gang er det en hinkerude og tallene har fået forskellige farver. Så nu øver vi både tal, hinker og øver farver.



Nu er det "nye" sengetøj lagt på dyner og puder, efter at have hængt ude i det dejlige vejr. Uf jeg glæder mig til at komme i seng. Fra soveværelsesvinduet kan man lige ane, at påskeliljerne nu blomstrer i vores høj ! Så fint.



Dagen sluttede med denne solnedgang! Jeg ELSKER foråret, det giver mig fornyet energi og mere udetid til at nyde min dejlige familie.



lørdag den 25. februar 2012

Mamma Mia's første workshop

I onsdags havde min lille virksomhed og jeg "premiere" på Fortællehat workshoppen.
Det var en stor succes, og jeg må sige, at det var alle kræfterne værd.

Jeg synes selv, at jeg har fået en super fin rød tråd i alt, hvad jeg har lavet dertil,
og når man så har en flok workshop deltagere, som alle meget gerne vil kreere,
ja så kan man jo ikke være andet end tilfreds !

Alle deltagerne fik en goodiebag med sig hjem. I den var der en vandflaske med mit logo, en lille slikpose med mit fine klistermærke, et deltagerskilt med logo, en lille pose med visitkort, et stykke frugt, et inspirationshæfte, en pose eventyrdrys samt et evalueringsark. Selve papirsposen havde også mit fine logo på.

På filmen nedenunder, kan I se billeder af hele workshoppen - fra start til slut :)

God fornøjelse.



lørdag den 18. februar 2012

Love Link Lørdag #6

Dagens love link lørdag går til Kamilla med bloggen diary.dk.


Kamilla har en rigtig fin blog, som bærer præg af, at hun har haft den længe, og man kan derfor tydeligt se/læse/mærke, hvem Kamilla er på hendes blog.


Kamilla er også den søde pige, som har printet mit logo ud på fine klistermærker!! Hun er drønhurtig og billig, så jeg vil klart anbefale hende, hvis du også mangler fine klistermærker.
















 


søndag den 5. februar 2012

Grønt græs søges !!

Mig og min lille virksomhed skal snart holde første workshop. Jeg har fået så mange fine stoffer i hus. Jeg har dog stadig et stort stort ønske om at få mere af dette stof, men ak alt er udsolgt der hvor jeg har købt og jeg kan ikke finde det andre steder. Derfor er mit håb, at nogle af jer kender en lokal stofhandler, som måske har sådan noget (i den stil) liggende. Det kan være løst strik som dette:


Eller tykt stof som det der er nedest på hatten her:


Krydser for at høre fra en eller flere !!


OBS! Der er 3 ledige pladser til introprisen tilbage på første workshop den 22/2 - vil du med?? Læs mere HER.


torsdag den 26. januar 2012

Eventyrdrys

Når man deltager i en workshop hos Mamma Mia's Verden, så får man et fint inspirationshæfte med masser af idéer til, hvordan man kan arbejde med Fortællehatten ligesom man får en pose eventyrdrys med hjem. En lille pose med stor effekt, når det magiske i fortællingen skal frem..

Her til aften har jeg lavet et lille kuld. Jeg er fint tilfreds med de små magiske poser :)



Sygdom, job og workshop

Ja der er dæleme langt imellem indlæggene lige pt. Tiden er gået med dobbeltsidet lungebetændelse, og tilbage på job i tirsdags. August fik halsbetændelse i weekenden, men er afsted i børnehave.

Jeg orker ikke kreatid pt. - men der sker da stadig lidt. Især med Mamma Mia's Verden. Der er 4 ledige pladser den 22/2 - hvis du kunne tænke dig at være med, så er introprisen 549 inkl. alle materialer ! Meget billigt! Send en mail, hvis du vil være en af de første til at prøve min workshop.

Nu skal jeg på job - dejligt med en dag, hvor man først møder kl. 10.


tirsdag den 17. januar 2012

Skøn post og spændende møde

I dag har jeg igen fået to pakker ! Så skønt at komme hjem til altså ;-)

Den første var fra Minimega, hvor jeg har fået de skønneste 27 ark papir! Jeg ved godt hvad de skal bruges til ! Glæder mig allerede til at komme igang.


Den næste pakke var mine fine nye visitkort ! Ih det er så skønt altså ! I fredags sendte jeg en indbydelse ud til alle børnehaver i Fredericia, til den første workshop. Søndag havde jeg lederen fra den største institution i røret. De var helt vilde med min lille virksomhed og ville booke mig til flere workshops ! Hvor fedt altså ! Skal til møde derover i morgen - er så spændt på det.


Om et øjeblik skal jeg hente August. I dag skal han have en legekammerat med hjem, for første gang uden forældrene også er med. Ih det er så spændende :)

Kan I have en skøn dag. 

søndag den 15. januar 2012

Love Link Lørdag #2

Lettere forsinket, da vi pludselig gjorde dagen i går til "vi maler kontor"-dag.

Dagens Love Link Lørdag går uden tvivl til Jane!

Til julemarkedet i Horsens luftede jeg en samarbejds-mulighed for Jane. Jeg gik jo med tanken om at starte op som selvstændig, hvilket blev en realitet den 20/11 og offentliggjort den 12/1 - så det er egentlig gået ganske stærkt. Nå sidespring.

Jane var heldigvis ikke sen til at springe på, og den 21/11 sendte jeg Jane de første informationer. Jane har nemlig en HELT fantastisk streg, sådan én jeg ville ønske jeg havde, men altså ikke ejer ;-) Jane fik nogle idéer af mig og ellers ganske frie hænder. Målet var, at hun skulle designe logo, header, eventyrsofties og følelseskort for mig.


Hun er drønhurtig hende Jane, og jeg havde fornøjelsen af at besøge hende i onsdags, hvor jeg fik alle de skønne streger med hjem. Hun er så skøn en pige og hendes mindste guldklump, som var syg den dag, ligeså.

TUSIND tak Jane for det skønne samarbejde. Jeg har allerede et helt hav af flere idéer, men det ved du jo ;)

Kig forbi Jane - hun er klart et besøg værd! 

torsdag den 12. januar 2012

Her kommer AFSLØRINGEN !

Så er tiden inde til at afsløre den tophemmelige hemmelighed jeg bl.a. har hentydet til her og her.

Sagen er den, at jeg har startet min egen virksomhed ! Jeg er så stolt over og glad for, at jeg har taget springet. Jeg havde forskellige idéer til navne, men det lå jo lige til højre benet, at kalde min nye virksomhed for Mamma Mia's Verden!



Min verden kommer til at bestå af kreative workshops, hovedsagelig henvendt til lærere, pædagoger og andre, der har med indlæring hos børn at gøre. Men jeg satser dog også på, at jeg laver enkelte workshops som er åben for alle - den første er den 7. marts.

Den første workshop der er på tapetet er "Fortællehatten". Her er der fokus på det narrative/fortællende og denne workshop henvender sig til voksne der arbejder med børn i alderen ca. 1½-12 år.


Jeg har fået hjælp fra to søde piger her i blogland. Den søde Heidi har installeret og opsat min fine nye hjemmeside. Den er jeg bare SÅ glad for. Der kommer løbende nye informationer på siden, hvorfor jeg da vil anbefale, at I bestiller nyhedsbrevet :)
Den skønneste Jane jeg kender har designet header, logo og en del af de skønne sager, der bliver lagt i shoppen i weekenden. I shoppen kan alle handle, også dem der bare synes, at sagerne er lækre til ens egne børn! For lækre det er de ! Mere om det de følgende dage!

Jeg glæder mig til at fortælle endnu mere - men nu er nyheden ude !

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...