Den sidste uge har været smækfyldt med alle mulige baktusser og sygdomme herhjemme. August har jo længe, ja i 6 uger faktisk, døjet med sine ører. Han fik i sidste uge konstateret en hudbakterie i øret, som normalt ikke burde være der, men som selvfølgelig er det på lige netop August. Vi fik så ørerdråber til ham tirsdag morgen, fordi han nu havde betændelse i øregangen. Tirsdag aften var det så min tur til at få ørerdråber, da jeg også fik konstateret betændelse i øregangen. Jeg var hjemme fra arbejde onsdag og torsdag, og havde noget så ondt i ører og hoved. I går eftermiddags måtte vi så atter til lægen med August, da han ikke havde fået det bedre, ja nærmest værre. Den mystiske bakterie skulle behandles med noget anden pencilin end han normalt får. Dvs. vi nu denne gang skal give ham 2 gange dgl i 10 dage - ja alle forældre kender det jo! Samtidig skal han have ørerdråber og børstet tænder. Dvs vi nu 6 gange om dagen er nødt til at holde ham imod hans vilje. Jeg føler det er et overgreb, men vi er jo nødt til alle delene. For et par måneder siden, når han fik pencilin, så tog han bare sprøjten og slugte alle 5 ml. i et huk, uden hyl og skrig. Men nu er han nærmest utrøstelig og prøver af alle kræfter han har at undgå at sluge det. Jeg hader det! Hader at han skal være så meget syg, og gå så meget igennem. Dét er bare IKKE retfærdigt! Lille mand. I dag har han så været hjemme med sin far. Han sov 13! timer i nat (sker så ALDRIG), og sov alligevel over 2½ time til middag. Han havde tilbragt hele formiddagen i vores seng med tegnefilm på tv'et.
I dag tog jeg på arbejde, fordi fredagene som regel er stille, hvor jeg har bibliotekstimer, specialundervisning og en råd.time. Men ak... havde så lige glemt det i dag var sidste skoledag for 9. klasserne, så det var alt andet end en stille og rolig dag. Shit jeg fik det skidt til middag, og da specialuv. var aflyst i dag, fik jeg lov at gå hjem en time før. Gik direkte hjem og faldt i søvn.
Nå det blev en lang smøre - men ak, alt det sygdom gør så ondt, synes jeg.
 |
| Smukke roser, i smuk vase (lavet af min svigerfar). De giver lidt ny energi! |
På den kreative front, har jeg fået slebet, grundet, slebet, malet, slebet og malet den første Hukit stol. Nøjj den er blevet fin, hvs jeg selv skal sige det ;-) Nu mangler den lige at få et par gange lak, så er den klar til Augusts "nye" værelse.
 |
| Stolene før - efter billedet, kommer senere ;-) |
For ja, der skal nemlig ske en hel del på Augusts værelse. Hans vidunderlige Juno seng er jo blevet til en juniorseng. Vi har købt to skuffer der skal under sengen, og så skal Hukit stolen jo også derind. Derudover har jeg gang i en masse wallstickers til endevæggen. Mere om det senere. Pt. mangler vi en ny fed loftslampe - nogen der har nogle gode forslag?
Altså Mia, det er fanme uretfærdigt, at den lille mand skal døje sådan med både det ene og det andet. Heldigvis har han sådan nogle dejlige forældre som jer, der vil ham alt det bedste og mere til.
SvarSletKan godt forstå det er hårdt at skulle fastholde ham og give ham medicin så ofte, og at det næsten føles som overgreb, men det er det jo ikke. Det ville det nok nærmere være, hvis I ikke gjorde det.
Også megasynd for dig. Det er så hårdt ikke at være på toppen, når man den lille heller ikke er det.
Rigtig god bedring til både dig og ham!
Menge tanker fra mig :-)
Kære Trine
SvarSletTusind tak for dine søde ord - du er skusme så skøn altså! Tak søde!
Av Mia, kan godt forstå det gør ondt på dig at det skal være sådan en kamp for August. Det er frygteligt at holde fast imod deres vilje, også selvom man ved det er et nødvendigt onde. Håber virkelig snart han vokser fra det, og får et bedre immunforsvar. For det skulle han gerne på sigt, ikke? God weekend til jer, sygdom til trods.
SvarSletØv Mia, håber snart alt den sygdom må gå jer forbi - Stort kram til dig.
SvarSletHej Mia.
SvarSletÅh det er bare det værste når ens børn er syge. Kan godt forstå det er hårdt også at presse ham til noget han ikke har lyst til. Har selv været der en del gange. Anton fik lov at give Bamse og mor og far medicin. Og lov at lege med sprøjten og f.eks. juice (hjalp lidt) Har selv været igennem et fodvorte forløb (ved godt det ikke kan samlignes), men min søn på næsten fem var mega bange hver 4. dag hvor jeg skulle skærer død hud væk.. Skreg, græd, jeg er bange mor m.m. (ja lidt en lang historie før pointet) Nå men pointen er at han efterfølgende kan sige (fordi vi jo også taler om det undervejs). Mor jeg ved godt du hjælper mig men bliver bare så bange.. Tror at når man gør tingene med indlevelse og kærlighed ved vores unger godt inderst inde at vi hjælper dem, selvom de er bange og synes det er ubehageligt. Ved ikke om det hjælper dig lige nu.. Men håber lidt.
Kærligst Lykke