søndag den 1. maj 2011

50 års fødselsdag

Min far blev 50 år i fredags. Så da jeg kom hjem fra arbejde dekorerede jeg chokolade kager med vaniliefrosting indfarvet i mintgrøn og pyntede dem med gule fondant sommerfugle, som jeg havde haft en en lille form, så de var flyvende. Jeg pakkede også rød/hvide tulipaner fra haven ind i cellofan. Så hentede jeg August og sammen med ham og 5 andre og min mor overraskede vi min far, som ikke vidste vi kom. August gav morfar en skøn bog med titlen "Bedstefar og mig", den skal de rigtig læse i sammen. Det var nogle hyggelige timer før vi tog hjem igen. Jeg var lige hjemme og vende, så kom farmor og passede August så manden min og jeg kunne tage med mine forældre og bror og svigerinde ud og spise. Så hyggeligt.




Her fik min far gaver af os. Han fik Kay Bojesen gravhunden, som han i den grad havde ønsket sig. Mine forældre har haft gravhund i 20 år tror jeg efterhånden, så det var oplagt. Min svigerinde arbejder i Magasin, og havde været skrevet op til gravhunden siden januar. Og heldigvis - for næste gang det er muligt at få fingrene i den kære hund er slut september. Min far fik også en Eva Solo Citruspresser af os.

Lørdag var vi sammen med 42 dejlige gæster på Børkop Vandmølle. Mere fantastisk sted skal man lede længe efter. Vi fik en fantastisk brunch derude, og med solen skinnende fra en skyfri himmel blevd er nydt drikkevarer i gårdhaven efterfølgende. Mølleren kom og malede med for os og vi fik lov at komme hele vejen til tops i møllen, hvor vi så hvor nissen bor. Det var en super super skøn dag, ligesom min far ønskede sig det.


I går aftes fik jeg de sidste ting til vores skønne stand på forårsmarkedet færdigt. Bl.a. de sidste frøposer - over 100 har vi nu til dejlige kunder, fik malet et træ... det må I se på markedet og meget mere. I får de sidste smugkik om nogle dage ;-)




Ha' en skøn dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...