Viser opslag med etiketten Zoo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Zoo. Vis alle opslag

fredag den 25. juli 2014

Tre dejlige dage - dag 3 - ZOO

Ikke langt fra Hotel Scandic ligger Givskud Zoo. Der tog vi ud sammen med mine forældre, min bror og svigerinde. Det var rigtig mange år siden vi sidst var der, og ingen af os kunne rigtig huske det. Da vi ankom bestilte min mor en safaribustur, som vi kørte med i to timer. Eller dvs. En halv time, så en halv time til fods og så en halv time i bussen igen. Det var en super måde at se Zoo'en på, da vi alle kunne nyde den sammen. Ingen skulle styre en bil. Det var varmt i den bus, men det var s også 31 grader udenfor, såå det var nok en af årsagerne ;)

Det var en super dejlig tur, hvor vi nød vejret, dyrene og hinanden. Vi spiste vores medbragte frokost i skyggen under træerne i Sydafrikadelen, det var skønt!

Der var gode legepladser, masser af skyggesteder og siddepladser. Et godt sted til en familietur som vores.








Billederne herunder har min bror taget, han er så dygtig med et kamera!







Det var en rigtig dejlig tur i Givskud Zoo, og bestemt ikke sidste gang vi kommer der mens August ikke er så stor. Har du heller ikke været der siden du var lille, eller slet ikke, så vil jeg klart anbefale at komme afsted :)

Efter Zoobesøget kørte vi forbi Bindeballe Købmandsgård, det var første gang, jeg var der, men har længe gerne ville forbi. Det er dæleme et hyggeligt sted! Oser af stemning og der er masser af retro og hyggelige sager at købe. Jeg kunne bruge lang tid på at se på gamle skilte og lign., så der må vi også forbi igen engang. Også anbefalelsesværdigt!





Tak til Scandic for oplevelsen - det er ikke sidste gang vi sover hos jer!

Smil fra Mia

tirsdag den 15. juli 2014

Vil du med i junglen?

August elsker at være kreativ, og vi har lavet mange artattacks gennem tiden. Det er noget der glæder mit billedkunsthjerte! Da vi fornylig var så heldige at få de mest fantastiske wildlife dyr fra Schleich, så var sommerferiens første artattack klar !

I dag er I så heldige, at få lov at følge vores artattack fra start til slut !

Først blev der tegnet en skitse på en papkasse og tapet ekstra pap på.

 
Så skulle basisfarverne på


 
Der skulle også leges med de fantastiske dyr! Så vidste vi bedre hvor de skulle placeres.


En meget farlig flodhest !!

 
Så blev vores vilde natur færdig! Bemærk A'et til venstre. Det skrev August, fordi han synes mor her ville blande sig lidt for meget! Det er MIT artattack og mine ideer. Mor her synes der blev burgt for meget sort! Men helt ærligt fru billedkunstlærer, så har August ret - selvfølgelig skal der være sort og mørkt i den ene side af junglen, og så var det fint lige at blive mindet om, at det altså er processen og barnets ideer, der er det vigtigste !! Tak for den reminder min skat!

 
Schleichdyrene er helt fantastiske. De er alle håndmalede og dyrernes detaljer er 100% naturtro og godkendt af zoologiske haver! August er meget betaget af detaljerne og synes de virker helt ægte!

 


Se lige gabet på den flodhest! Der er simpelthen så virkeligt!


Elefanten satte mig tilbage til den Thailandske jungle, jeg må sige der er kælet for detaljerne, og det er lige noget for sådan en som mig !


Det var vores jungle-artattack! Det er så fedt at følge processen, og så efterfølgende se det komme til live! Dejligt! Vi skal uden tvivl lege meget med de fine dyr og vores jungle-artattack.

Smil fra Mia

søndag den 25. marts 2012

Fantastisk Farverig Weekend

Så nåede vi søndag aften, og en fantastisk weekend er slut!
Fredag aften var jeg til vinsmagning og tapas med mine dejlige kolleger. Jeg drikker normalt kun hvidvin, men kom igennem hele 4 rødvine - er helt stolt af mig selv ;-)

Lørdag eftermiddag tog mine forældre, min mand, August og jeg til Odense Zoo. Vejret var jo fuldstændig fantastisk og der var ikke mange i zoo den dag, så vi havde masser af plads. Det var så dejlig en tur. Skønt at se August være imponeret over det hele. Han var der også for to år siden, og der var han også helt betaget af det hele, men denne gang havde han sådan glædet sig, fordi hans største ønske pt. er at komme til Afrika og se alle dyrene - det her var kompromiet ;-) Vi sluttede af med spisning hos mine forældre og gik hjem derfra på den smukke aften. Man er jo nærmest helt høj efter sådan en dag !

Taget med mobil - derfor den lidt ringe kvalitet

I formiddag var vi på fylden og efterfølgende handlede vi ind til højbede og maleprojekter. Imens August sov fik vi samlet nye reoler til mit lager. Jeg er så tilfreds! Alt stoffet på lageret, er noget jeg har fået foræret af en kollegas mor. Der var 5 fulde sække med stof. Nu er det sorteret op. 3 kasser skal bruges til workshops og resten er inddelt i frotté/jogging - der var så meget fint dertil, bomuld, strækstof/rib - også en super bunke og børnestof. Der var så meget fint børnestof, her er bare et lille udpluk.



I eftermiddags har jeg så malet den sidste Hukitstol de første to gange. Men at dække en godt slidt tidligere blå stol om til gul er et flerdagsprojekt, så jeg fortsætter i morgen. Amagerhylden fik jeg for en ti'er på nabogården til dødsboloppesalg. Dem der stod for det havde da smidt alt sengetøj og lign. på lossepladsen... ! Ærgeligt !

I morges lavede August og jeg en nye tal til gangen. Denne gang er det en hinkerude og tallene har fået forskellige farver. Så nu øver vi både tal, hinker og øver farver.



Nu er det "nye" sengetøj lagt på dyner og puder, efter at have hængt ude i det dejlige vejr. Uf jeg glæder mig til at komme i seng. Fra soveværelsesvinduet kan man lige ane, at påskeliljerne nu blomstrer i vores høj ! Så fint.



Dagen sluttede med denne solnedgang! Jeg ELSKER foråret, det giver mig fornyet energi og mere udetid til at nyde min dejlige familie.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...