Viser opslag med etiketten Løb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Løb. Vis alle opslag

mandag den 30. januar 2012

6 !

6 km. er hvad jeg netop har løbet i sne og vind, der føles som -15 grader ! Jeg er pænt tilfreds !

Elsker mine mandage aftener, hvor min skønne veninde og løbemakker fast løber! Det er velvære på højt plan, selvom tanken om at skulle afsted ofte er hård !

Ligesom med min sidste løbemakker, så lægger vi 20 kr. i en kasse hver gang vi har løbet, og når der er penge nok, så står den på velværedag på Comwell Kellers Park - så skønt.


fredag den 11. juni 2010

Bred Ymer

Eller bare bred blog!

Jeg fulgte Smilerynkers opskrift, og vupti en bredere og bedere blog :-) Synes jeg i hvert fald.
Så må jeg se om jeg kan hitte ud af det med billederne næste gang jeg lægger noget ind :)

OG ØV!!! Det regner stadig, møgvejr! Jeg skal ud og løbe kl. 19 - så der har det bare at være tørvejr!

Regnfulde smil fra
Mia

lørdag den 29. maj 2010

Dejlig dag

I dag har været en dejlig dag!!

I formiddags var vi et smut inde i byen. Der var gardersamling fra det meste af Danmark - så der var rigtig gang i den - og August havde en rigtig dansefest :) August skulle også klippes, men desværre var frisøren en halv time forsinket, så istedet for at blive klippet kl. 11 blev det 11.30 hvilket har stor betydning når man er 1½ år og normalt kommer ud og sover halv tolv... Så til sidst sad bettefisen med minitårer og sagde "Augu sove - Augu sove"... Nåhh lille pus, vi skyndte på den søde frisørelev, så blev færdigt i et rup. Han blev i øvrigt såå fin - en rigtig lille dreng :-)

Da vi kom hjem og han var lagt til at sove, kom min far og byggede legehuset helt færdigt - det blev bare så fint!

August vågnede og min mor kom i det samme fra arbejdet. Det blev lige til hygge og leg i haven før de skulle hjem igen. Derefter kørte min mand og August ind til farmor og farfar. De ringede og sagde at de blev derinde og spiste til han skulle sove. Uhmm fik pludselig nogle timer for mig selv - faktisk rigtig lækkert :) Så jeg klippede tapet ud til min nye sættekasse - så hyggeligt. Derefter stod den på en dejlig løbetur i småregn i en duftende skov - SKØNT. Nåede mit 1. løbemål i dag - 5 km. på 35 min. - wee.

Nu sidder jeg i nattøjet efter et dejligt bad. Manden min er ved min side og min øjesten sover trygt og godt.

Sikke en dejlig lørdag!
Smil fra Mia

fredag den 21. maj 2010

Skønt med skønt på!!!

Ja sådan har dagen simpelthen været!! Uhm elsker sådanne dage.

I morges skulle jeg ind til et møde og derefter brugte jeg (alt for mange) penge - PÅ MIG SELV !! Ja det er nærmest et sjældent syn, for efter jeg har fået barn, synes jeg at jeg bruger alle mine penge på, at han skal have alt det lækre og skønne :) Men i dag var det min tur til at blive forkælet.

Jeg fik købt løbetøj (bluse og bukser) og nye løbesko - SÅ FEDT! Derudover fik jeg købt en skøn sommerkjole, leggins og fine øreringe dertil :)




Da jeg kom hjem, havde min mand sandelig taget tidligt fri fra arbejde - wehuu! Så vi fik lige snakket lidt, før jeg skulle ud og løbe med min kusine. Det blev til 5 km. på 35 min. i skoven og varmen - og det var så fedt. Det skal lige siges, at jeg kun har løbet i 1½ måned - så jeg er ret stolt af det allerede ok pæne resultat.

Da jeg så kom hjem havde min mand hentet skønne August og sandelig om ikke hans bedste veninde Sofie og hendes far (vores gode venner) var på besøg. Inviterede dem på grill og hygge, så moderen kom fluks over til os. Børnene jublede i haven og selvom det var med en klump i halsen, da August stod øverst oppe på rutchebanen og med hænderne ud i vejret, råbende se muaaar, så var jeg alligevel stolt af ham, for wow hvor er han da sej, at han tør og kan glæde sig over, at han kan noget nyt og spændende.


August skulle i bad (var efterhånden pænt smurt ind i sand og hygge). Sofie sad sammen med min mand og hyggede ved siden af - og de havde en fest. Altså sådan en vi-griner-så-højt-vi-kan-og-vi-elsker-det-FEST.



Nu er de taget hjem, August er tæt på at sove, og jeg er egentlig også ved at være træt.

Men mums - sådanne dage kan man aldrig få nok af!

Mange sommersmil fra Mia

onsdag den 19. maj 2010

En løbetur er balsam for sjælen

Uhm efter en hård nat, afleverede jeg guldklumpen sent i vuggestuen iført løbetøjet. Var derefter ude og løbe i den skønne morgenfriske natur. Dejlig start på dagen.

I går fik jeg syet tre filt cupcakes - i dag skal der flere til. Er vild med det :)

Smil fra Mia
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...