I dag har været en dejlig dag!!
I formiddags var vi et smut inde i byen. Der var gardersamling fra det meste af Danmark - så der var rigtig gang i den - og August havde en rigtig dansefest :) August skulle også klippes, men desværre var frisøren en halv time forsinket, så istedet for at blive klippet kl. 11 blev det 11.30 hvilket har stor betydning når man er 1½ år og normalt kommer ud og sover halv tolv... Så til sidst sad bettefisen med minitårer og sagde "Augu sove - Augu sove"... Nåhh lille pus, vi skyndte på den søde frisørelev, så blev færdigt i et rup. Han blev i øvrigt såå fin - en rigtig lille dreng :-)
Da vi kom hjem og han var lagt til at sove, kom min far og byggede legehuset helt færdigt - det blev bare så fint!
August vågnede og min mor kom i det samme fra arbejdet. Det blev lige til hygge og leg i haven før de skulle hjem igen. Derefter kørte min mand og August ind til farmor og farfar. De ringede og sagde at de blev derinde og spiste til han skulle sove. Uhmm fik pludselig nogle timer for mig selv - faktisk rigtig lækkert :) Så jeg klippede tapet ud til min nye sættekasse - så hyggeligt. Derefter stod den på en dejlig løbetur i småregn i en duftende skov - SKØNT. Nåede mit 1. løbemål i dag - 5 km. på 35 min. - wee.
Nu sidder jeg i nattøjet efter et dejligt bad. Manden min er ved min side og min øjesten sover trygt og godt.
Sikke en dejlig lørdag!
Smil fra Mia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.
Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.