Viser opslag med etiketten Aftensmad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Aftensmad. Vis alle opslag

tirsdag den 16. juli 2013

Bord dæk dig - Sommeraften

I går havde vi dejlige venner på besøg til en omgang grill. Vi troede vi skulle sidde udenfor, men ak... endnu engang viste sommervejret tænder, og vi måtte sidde indenfor, men pyt, vi dækkede sommerligt op istedet.


August og jeg havde en hyggedag sammen og tog på stranden for at samle blomster, tang, grene, sand, muslinger og sten, som skulle bruges til bordet.


Vi dækkede bordet sammen, så alt er sat som August og jeg var enige om - super hyggeligt projekt.


Jeg har efterhånden lært, at lidt men godt reglen også gælder de fleste borde! I starten synes jeg det er lidt bart, men så snart alle fade, skåle m.m. bæres ind, ja så fylder det jo en del, så lidt men godt! Det dur hver gang!


Menuen stod som altid på tavlen :)

 
Denne måneds Idé/DIY:



TIP: Lavendler fra haven bundet på en gren fra stranden giver et super fin og enkelt udtryk. En sød måde at få lidt farver ind på.


Bogen "Hvad finder jeg på stranden" var oplagt på bordet og giver anledning til samtale, om de muslinger m.m. der ligger på bordet.



 Bugrere med alt hvad dertil hører - lækkert!



Desserten var hjemmebagt vandbakkelse med is og friskplukkede jordbær fra haven! MUMS!

 
Det var mit bud på et indendørs sommerbord!
 
Smil fra Mia

tirsdag den 8. juni 2010

Se det smager godt

I går var August til zoneterapi for 2. gang - og det gik bare rigtig godt igen! 2 pakker rosiner og bogen med bondegårdsdyr, så var der helt ro på. Som i at "Augu sove" sætningen kom frem flere gange :-) Lille nus.

Da vi havde hentet far med hjem gik der ikke længe så kom mormor. Og det var gensynsglæde kan I tro. For mormor og morfar har været i Nice i 5 dage. Imens jeg gik i gang med gryderne så hyggede August og mormor i stor stil. August fik mad og kom i bad, så han bare kunne hygge med tilbehør når vi andre skulle spise. Så kom min morfar - og han fik en af de krammere, som vi andre i smug går og drømmer om at August konstant giver os ;-)

Jeg havde lavet Ristaffel - og det elsker jeg bare. Der er masser af lækkert tilbehør og dermed noget til alles smag.

Ristaffel med masser af tilbehør

August er begyndt at sove i sin seng på sit værelse - det var 3. aften i går aftes, og det gik bedre end de to foregående dage - han græd stadig, men jeg blev derinde, og han sov efter en halv time. Det betyder at han sover hele natten (ja okay i nat var jeg liiiige derinde i 5 kvarter, han græd ikke - kun når jeg gik ud ;-) men bedst af alt så sover han helt til mellem 7 og 8 om morgenen - kæmpe forandring fra 4.45 som vi ellers er stået op de sidste par måneder.

Dejlig aften - håber på en dejlig dag også :)

Smil fra Mia
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...