mandag den 28. november 2011

Hot stone massage

I adventsgave i går fik jeg en skøn gave af min mand. Jeg fik en adresse, hvor jeg skulle møde op i dag kl. 10, mere fik jeg ikke afvide.

Det viste sig, at jeg skulle til 1½ times hot stone massage. Jeg siger jer, det var LÆKKERT! Jeg har aldrig prøvet det før, men kombinationen af varme sten og massage på samme tid var bare så skønt.

MUMS! Det kan klart anbefales!


Urkompagniet

Jeg har været så heldig, at få to lækre armbåndsure af Urkompagniet. Jeg har i forvejen det smukkeste klassiske ur, som jeg har fået af min kære mand. Men som lærer, så har jeg manglet et ur, der både kan være med i idræt, billedkunst og til de andre almene tavlefag, jeg har. Det fik jeg muligheden for her. Det hvide er peppet op med små sten og det lillae med tal. Jeg synes de er så fine, og jeg glæder mig til at tage dem i brug ude i skolen.



Urkompagniet er en internetshop, som har et hav af lækre ure til salg online. Målet med Urkompagniets webshop har fra første dag været, at give danskerne mulighed for at købe kvalitetsure til attraktive priser, og samtidig tilbyde en shopping oplevelse på internettet, der er nem og ligetil og fremfor alt tryg for forbrugeren.

Jeg kan klart anbefale Urkompagniet til mine læsere!



Dette er et sponsoreret indlæg

søndag den 27. november 2011

Glædelig 1. søndag i advent

Årets adventsdekoration blev lavet med vinternaturen som inspiration. Forestiller mig en gåtur i skoven på en iskold vinterdag. Det smukke rådyr vandt jeg af Helle i hjerternes fest sidste år - den er så fin!

Peters Jul lyset fik vi da August var en lille bitte baby, og det må vel næsten betegnes som et evighedslys. Det er i år pyntet enkelt i mos (elsker bare mos og dets virkning) og med hvide detaljer.



Sidste års dekorationer så sådan her ud! (I får lige min kalenderdeko en anden dag, den er ikke lige blevet fotograferet, omend den er færdig!

Sidste år købte jeg denne, 2 andre mini nøddeknækkere og en stor i Magasin. Det var en del af juledekorationerne i Magasin. Den røde har været pakket ned i julekassen lige siden, synes den er så skøn. Sammen med de fantastiske Kähler juletræer, så synes jeg min hylde er noget så eventyrlig, men stadig på den enkle, rene måde, som jo er min stil.


I dag er vores Nisse flyttet ind, vi har spist risengrød, så risengrød på loftet, åbnet søndagspakker og pyntet det sidste op. Alt dette får I mere af se i morgen. I aften skal vi se Borgen og tænde adventsdekorationen.

GLÆDELIG 1. søndag i advent kære læsere!

Craft it forward

For lidt tid siden deltog jeg i "Craft it forward"-legen hos Mette.

Mette har sendt mig dette fine hækleri:



Jeg har nu fundet ud af, hvad jeg vil sende videre, så nu kan de første to der skriver her, vælge imellem en af de to nye retroplakater, som jeg har lavet til salg på http://www.uniqrea.dk/. De har en A4 størrelse og er super søde til ethvert børneværelse. De plakater i modtager har naturligvis ikke vandmærke på !!
Og Mette - du skriver naturligvis også hvilken plakat du ønsker.



          


OBS! Craft it forward-legen foregår sådan, at de to første der skriver en kommentar, at de gerne vil være med, modtager en af plakaterne fra mig. I skal så sende en hjemmegjort pakke retur til mig og lave et blogindlæg om det på jeres egen blog, og samtidig sende legen videre til to nye bloggere. Det er altså kun en leg for bloggere og kun for bloggere der er kreative med hænderne på den ene eller den anden måde.

Ho ho hooo

Fredag aften drog August, manden min samt vores gode venner og deres dejlige piger mod Gammel Havn. Vi skulle nemlig se selveste Julemanden og hans Julekone ankomme til byen.

De kom sejlende i havn, og med nisseoptog forrest, kørte de derfra i en gammel veteranbil op mod Rådhuspladsen, hvor de til sidst blev hejst op i en kæmpe kran. Efter at vi og de mange hundrede andre fremmødte havde talt ned fra 10 til 1, så tændte Julemanden alt julelyset i hele byen. Det var som altid utrolig smukt og en super god oplevelse.


Mine billeder blev ikke super gode i mørket, så I får lige et par af de officelle pix også:

Julemanden til Fredericia 251111

Julemanden til Fredericia 251111


lørdag den 26. november 2011

Giveaway, Changeaway og Hephay

Pyha... jeg har haft dårlig samvittighed længe ! Jeg får bare ikke skrevet ALT det jeg har på hjerte og ALT det, som jeg bør og gerne vil!

Bl.a. har jeg aldrig fået vist denne super fine giveaway gevinst, som jeg vandt hos Tina - de poser er suveræne til at sende pakker i - tusind tak søde Tina





Og Sanne og jeg... ja vi indgik en byttehandel i sommers, som fra begges side blev skubbet og skubbet i starten. Men nu har vi endelig byttet. Sanne har lavet de to FINESTE fade til mig, og hun har fået et gavekort til min shop http://www.uniqrea.dk/ 




Sidst men ikke mindst, så var Helle var simpelthen så sød tidligere på måneden, da hun sendte mig en mail. Hun kunne nemlig huske, at jeg sidste år søgte Postmand Per julekalenderen til min søn (iøvrigt mit mest læste indlæg, hehe). Det er dog fantastisk med Blogland, som bare emmer af skønne folk, som husker på én! Igen TUSIND tak Helle - den gjorde lykke !









Vinderne af Tina Dalbøges e-bøger

Så skulle jeg jo egentlig have trukket min giveaway igår, men der blev der pludselig julepyntet big time, så nu trækker jeg den nu istedet. Randorm.org er min ven, og har trukket 3 vindere, det blev:

nr. 4

nr. 13
nr. 2


STORT TILLYKKE TIL JER ALLE 3

Send en mail til mig på mia.soerensen@hotmail.com , så sender jeg den videre til Tina !

OG - nu er der for alvor jul på siden - jeg elsker min nye header :-) - jeg er ligeglad med janteloven, den er sku fin ;-)



Jeg har 100 indlæg klar til jer, aner bare ikke hvornår jeg skal få dem skrevet !! Men de kommer, ja de gør ;-)

Smil fra Mia

onsdag den 23. november 2011

En julehilsen

Skønne Jane har en rigtig fin giveaway kørende HER. Hun bad om en julehilsen, og dette her var min:

En julehilsen skal du da have

for mig er julen jo traditioner
julekort skal jeg skrive og lave
ligesom juledekorationer


Jeg skal da pynte, bage og smage
lave skønt konfekt og synge sange
hygge på dejlige adventsdage
pakke gaver ind, selv åbne mange



Julen er jo en særlig dejlig tid
vi hygger os i familiens skød
vi skal smage al maden bid for bid
og julemanden er helt særlig blød


Jeg skal fejre min runde fødselsdag
tænk engang jeg runder de 30 år
mon det fejres med gaver og flag
uanset hvad så er det snart nytår.

I aften skal juledekorationerne forhåbentligt laves og jeg er så småt ved at komme i julestemning - ihh jeg elsker julen!

HUSK nu at købe lodder på www.klovneri.blogspot.com - der er kun solgt 17 lodder på små 2 uger... det gør mig noget trist... Håber virkelig I vil være med til at støtte de indlagte børn i julen og samtidig deltage i chancen om at vinde en eller flere af de 5 bunker, hvor der er gevinster for over 8500 kr. i alt!

Send mig endelig en mail på mia.soerensen@hotmail.com, hvis du gerne vil købe lodder, men ikke kan finde ud af hvordan !


mandag den 21. november 2011

Og der kom lys

i stuen!

Tak for alle rådene til lampekøb her, men det blev de lidt mere klassiske vi valgte.

Norman Copenhagen, Norm69 til over sofabordet og Le Klints fine loftslampe til "gange" i stuen.

Det er som at få en ny stue, det er super skønt! De er enkle og klassiske på den fine måde. Jeg synes det var et noget stort projekt at samle Norman lampen, men det var det hele værd bagefter!



søndag den 20. november 2011

Jule-giveaway i samarbejde med Tina Dalbøge

Tina har været på spil igen, og har to nye e-bøger på gaden, og endnu en er på vej!



Hun er drønhamrende kreativ den pige og nu kan hele 3 være så heldige at vinde både: "Lav selv COOL julepynt" og "Lav selv HYGGELIGT julepynt".


Alt du skal gøre er at skrive en kommentar herunder OG være fast læser på enten Tinas blog eller på hendes Facebookside.


Jeg trækker lod allerede på fredag den 25. november, så kan I nå at få bøgerne inden 1. søndag i advendt.


Held og lykke til alle der vil være med !

Julemarked i Horsens

I fredags gik turen som nævnt til julemarkedet i Horsens. Markedet ligger (for det er jo stadig åbent!) lige midt på torvet, hvor der er gjort klar til julen og hvor kirken også smukt ligger. Jeg havde en følelse af, at jeg fik et kram da jeg gik ind i den gamle cykelhandlerbutik, hvor markedet er placeret. Det er intimt og de skønne udstillere er overalt i den smalle butik. Så hyggeligt. Godt gået Lis og Trine !

Jeg fik brugt (alt for) mange penge, for der var bestemt lækre sager!

Billederne var så fine da jeg tog dem, men de fungerer altså bare ikke nu der er på pc'en. MEN jeg tager dem ikke om, så I må tage dem som de er ;-)



1: hårpynt fra Britta
2: stjerneøreringe fra POI
3: super skønt pandebånd fra Asli
4: fondantstjerner fra Louise
5: keramikring fra POI
6: to sæt læderhjerter fra Laura



1: julekort og gavemærker fra Jane
2 og 3: pudebtræk fra Pernille (med amiobutik!)


Jeg blev fuldstændig forelsket i Tinas super smukke julepynt. Jeg købte disse 5 stykker, men kunne have købt alt hvad hun havde med. Jeg skal klart ind på hendes shop og kigge nærmere!

Derudover købt jeg lidt julepakker - men de er hemmelige ;)

Jeg fik hilst på en masse skønne piger, det var så dejligt at se jer igen - I ved selv hvem I er !! Og Berit havde en hel sæk fyldt med stof til mig fra hendes mor - det jo helt vildt altså ! Igen tusind tak søde Berit.

***

Da jeg havde set det hele (mange gange) og snakket en hel masse, så fik jeg impulsivt arrangeret et møde med en gammel studieveninde fra lærerseminariet. Vi endte hos hende med smørebrød og drinks og det var simpelthen en super skøn aften! Dejligt at se hende igen og få snakket igennem.

Så alt i alt en vidunderlig fredag aften!




fredag den 18. november 2011

Jul i Horsens - jeg er på vej !

I dag skal jeg til Horsens, sammen med mange andre bloggere, jeg skal nemlig til det uden tvivl fedeste julemarked! Uh jeg glæder mig, og er glad for, at Berit kunne oplyse, at der ligger en bank lige ved siden af ;-)

Ses vi ?

NY og NEM måde at købe lodder på!

Da der desværre har været mange, der ikke helt har forstået hvordan de skulle købe lodder på klovneri-bloggen, gør vi det nu på en anden måde!


Du skriver en kommentar på en af indlæggene på bloggen, eller sender mig en mail: mia.soerensen@hotmail.com med det antal lodder du ønsker at købe. Hvert lod koster 50 kr. og går ubeskåret til Hospitalsklovnene på Kolding Sygehus.

Du skal derefter overføre pengene til Hospitalsklovne Kolding via bankoverførsel til deres konto:

reg.: 9277
kontonr.: 4568751650
Det er MEGET vigtigt, at du skriver MIA-(skriv dit eget navn) på overførslen, så vi kan holde styr på hvem der har indbetalt, f.eks.: MIA-Tina Hansen
Når vi når til den 12. dec. kl.12 lukker jeg for købsmulighederne. Alle lodderne kommes i én pulje, og jeg trækker 5 vindere (en af hver af bunkerne).

Hvis en af dem, der på forhånd har købt lodder i en særlig bunke vinder, sørger jeg for, at de får en af de bunker, de allerede havde købt lodder i.

Jeg håber det hjælper, så I vil købe MASSER af lodder - på den første uge er der solgt 15 lodder - det kan vi da gøre bedre, kan vi ikke?

SAMMEN er vi STÆRKERE!

 
Smil fra Mia

torsdag den 17. november 2011

Juleheadere på bestilling

Jeg åbner op for bestilling af en jule (december) header til din blog.

Som udgangspunkt vil jeg jule den header op, du allerede har. Dvs. jeg sætter et december/jule præg på din nuværende header, og prisen vil derfor være virkelig billig - kun 60 kr. !! Jeg tager kun imod 10 bestillinger (til at starte med), så det er først til mølle princippet. Skriv en kommentar herunder, og de første 10 gør derefter følgende:

Send mig en mail på mia.soerensen@hotmail.com  med din nuværende header vedhæftet og så arbejder jeg lidt med den og sender den retur inden 1/12. Du skal indsætte pengene på følgende konto:

Reg.nr. 8148
Kontonr. 0000729221


HUSK at skrive hvem du er - og overfør først pengene, når jeg har godkendt din bestilling.

Her kan I se min decemberheader for i år:


onsdag den 16. november 2011

Falsk strubehoste

Ja nu er det pludselig 4 dage siden jeg sidst har skrevet... hverdagen er igang og det går bare så stærkt.
August har skrantet lidt i denne uge, og i nat brød det for alvor ud. Falsk strubehoste ! Han var panisk og skræmt over ikke at kunne få vejret. Jeg tror han har haft det 15-20 gange i sit lille liv, men denne gang var det første gang, hvor han selv gik helt i panik. Vi var så tæt på at tage på sygehuset, men så faldt der endelig lidt ro over ham.

Så nu er August ramt igen, efter at have været sygdomsfri i to uger. To små uger... det er sku uretfærdigt! Vi må se, om vi skal forbi sygehuset i nat, jeg håber det ikke, men skal vi derned, så håber jeg vi møder en af klovnene, som du kan hjælpe, ved at kigge ind på klovneri-bloggen og købe nogle lodder!


Over and out!

lørdag den 12. november 2011

** Så kan der købes lodder **

Så blev det den 12. november, og der er i dag præcis en måned, til min 30 års fødselsdag. Det betyder også, at der fra i dag, ja fra lige NU, kan købes lodder på klovneri bloggen !

Jeg håber, at I vil være med til at give de indlagte børn en sjovere jul og et endnu sjovere nytår. Et lod koster 50 kr. og der er ingen rabat ved køb af flere, tilgengæld så lover jeg jer, at hvert eneste lod går ubeskåret til Klovnene og dermed også til dine/mine/vores/andres børn!

Der er gevinster for over 8500 kr. i de 5 bunker - det er så flot af alle sponsorerne - TUSIND TAK endnu en gang!

klovneribloggen er der nøje instrukser om alt vedr. køb/betaling, I skal bare scrolle lidt ned på forsiden!

GOD købelyst til jer alle - husk på -
SAMMEN er vi STÆRKERE!!


fredag den 11. november 2011

Skøn serie fra Rosendahl

Jeg har været så über heldig, at få lov at teste hele to af Rosendahls nye serier.
Den første test kan du se HER. Den anden test er af det nyeste fra serien "Crand Cru", som indeholder kageform, brødform og små ramekiner. De er alle udført i solidt stentøj med praktisk slip-let overflade, der betyder at det er slut med at bruge bagepapir, hvilket gør det nemt og maden/kagen hurtigt løsnes fra formen uden at brænde fast.

Formene er perfekte til desserter, lasagne eller hjemmebagt brød. Formene er desuden nemme at rengøre.

Personligt er jeg vild med Rosendahls design, og vi har faktisk en del fra serien i skabene. Jeg synes designet er tidsløst og både kan bruges til hverdag og fest. Jeg vil klart anbefale de nye forme, især til jer bloggere som elsker at bage og lave mad.
 


torsdag den 10. november 2011

Hvid jul!

Jeg er kæmpe jule-fan - elsker, elsker, ELSKER julen!!


Sidste år blev julen hvid, tænk engang, vi bor et sted, hvor dette er er en mulighed! OG sørme, om ikke de varsler det samme i år :-)



Jeg krydser mine fingre imens jeg lytter til en hvid jul-sang :-)

onsdag den 9. november 2011

"Klovneri" i avisen

I dag kom den første artikel om mit "Klovneri"projekt i den lokale avis. Jeg er glad for artiklen og stolt af, at de ville tage det med, og endda slået stort op på forsiden. HUSK at det er på lørdag det går løs !! (Klik på billedet og derefter på vis original nederst i venstre hjørne, så kan du læse artiklen).


Stykket i højre hjørne er på forsiden - stort slået op, ja det fylder faktisk næsten det halve af A3 forsiden - FEDT!
 

mandag den 7. november 2011

Dukkehus - kun for piger?

Hver gang jeg ser et dukkehus, drømmer jeg om at finde et gammelt et og sætte det i stand

Men - jeg har jo ikke en lille pige, der kan lege med det, så nu er mit spørgsmål - leger jeres drenge med dukkehus? Hvis ja, bruger de så eks. legomænd til at lege med eller nøjes de med at flytte lidt på møblerne i ny og næ?

Om ikke andet så må jeg nok alligevel istandsætte et engang - for min egen skyld ;-)


Vindmølle (DIY)

Forleden da kom August hjem med denne skønne vindmølle, som han havde lavet i børnehaven.


Jeg er så vild med den. Er den ikke skøn? Her er en hurtig DIY:

1. Lad barnet tegne en fin tegning
2. Laminer tegninger
3. Klip, fold og klips en vindmølle
4. Find en solid træpind, og puds den i enderne
5. Søm møllen fast på pinden med søm og to perler

Voila - en super skøn rustik vindmølle!

Måske en idé til den hjemmelavede julegave hjemme hos jer?

søndag den 6. november 2011

Falckdag

Da August blev 3 år meldte vi ham ind i Falckklubben. For dem der har læst med i længere tid, så er det nok ikke en hemmelighed, at August har været fuldstændig besat af Brandmand Sam (se eks. her), så det var oplagt at melde ham ind i klubben. Jeg var også selv medlem som barn, og husker stadig dagene på falckstationen som store oplevelser. I dag skulle manden min, August og jeg så på første besøg på en falckstation, vi skulle nemlig til Falckdag.

Sikke et super skønt arrangement, hvor August var med til at slukke ildebrand, var inde i en ambulance og en brandbil samt var med til at hejse en bil op på en kran ved vejhjælpen. Derefter var der frugt, bolle, juice, diplom og brandmandshjelm til alle børnene. Vi sluttede af med at se et  scenarie med en soloulykke, hvor de skar manden ud af bilen.

Super fint og lærerigt, og ikke mindst en meget stor oplevelse for August!


Et lille udpluk af de mange billeder jeg tog!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...