Her til aften blev Augusts Juno-seng forvandlet fra en babyseng til en juniorseng. Han var stolt af "storedrengesengen", som vi kalder den. Men det var også første gang i efterhånden tre uger, at han skulle puttes derinde. Hans ører har drillet, og gør det stadig, så han har fået lov at falde i søvn i barnevognen, hvorefter vi så har flyttet ham ind i sengen. Han var ked af det her til aften, men efter at have ligget lidt i mors arme mens "Thomas Tog", "Postmand Per" og "Brandmand Sam" sangene blev sunget for ham, ja så faldt han til ro og lagde sig til at sove i sengen - sov kl. 19.55. YES!! Det var første gang i et godt stykke tid han sov så tidligt. Lige hvad vi trængte til i dag.
Kan I have en skøn aften!



