Viser opslag med etiketten Syning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Syning. Vis alle opslag

tirsdag den 24. februar 2015

Fastelavn er mit navn

Ja februar måned forsvandt bare... Men det her indlæg var klar, så det skal I altså have alligevel - selvom det er lidt på bagkant :)

---

Herhjemme har Fastelavn altid været et kæmpe hit. Jeg nyder at pynte op, sy kostumer og vi holder hvert eneste år en mindre fastelavnsfest, hvor nogle venner med børn kommer og slår katten af tønden og hygger bagefter.

 


August har været alt muligt til fastelavn. Noget har jeg selv syet, andet er købt brugt og endelig er noget købt fra nyt. Jeg er sådan indrettet, at han skal have lov at være det, han synes kunne være fedt, ikke det jeg synes. Var det sidste tilfældet, var han nok noget meget mere kreativt og skørt ;-)

Jeg synes det kunne være lidt sjovt at vise nogle af alle vores kostumer frem, uanset om de er hjemmegjorte el. købte.

Jeg starter bagfra. Min venindes døtre havde et kæmpe ønske om at få lov at være Elsa Frost i år. Jeg tog udfordringen op, og syede to rigtig fine prinsessekjoler. Min veninde var med på sidelinjen, og det var både hyggeligt og rart med en hjælpende hånd.

Til storesøster syede vi denne:

Til lillesøster syede vi denne:


I år skal August være superhelte. Jeg var heldig at finde to kostumer til halv pris, og så har mormor forkælet ham med Captain America. Men han var faktisk cowboy og røver den dag vi skulle ud og rasle 😄 



Sidste år syede jeg den røde Lego Ninjago til nogle af vores venners dreng. Og jeg har også tidligere syet en grøn dragt til August. Når man tænker på hvor meget Lego producerer, også af klædudtøj, er det egentlig utroligt, at de ikke har lavet Ninjagoklædudtøj. Omvendt er det også fedt, at man så selv får lov at være kreativ, og ingen andre har præcis den samme dragt som en selv!



Jeg var også heldig for efterhånden en del år siden, at få fingrene i to brugte meget efterspurgte fastelavnsdragter; Byggemand Bob og Postmand Per. Jeg har fået SÅ mange forespørgsler på, om jeg vil sælge dem, men Postmand Per dragten bruges stadig flittigt, og selvom Byggemand Bob er for lille, så kan jeg ikke nænne at skille mig af med den.

 


Da August var helt lille syede jeg en sneleoparddragt til ham, og se nu lige hvor sød han så ud i den :)



Ja vi har faktisk et helt kostumeskab fyldt med alverdens kostumer. Derudover har vi en kasse med heltekapper/masker jeg har lavet og en kasse fyldt med masker/parykker/tasker og lign. tilbehør.

 


Håber I nød jeres fastelavn?

Smil fra Mia

søndag den 8. juni 2014

Pinsemarked

!  Link til facebookgruppen: https://www.facebook.com/muntert 

I dag har min bedste veninde og jeg afholdt Pinsemarked sammen med 3 andre piger. Det var sådan en familieting, hvor unger og mænd også deltog, og det var bare tophyggeligt.

Der var masser af besøgende og glade børn i sol og regn :)


Min veninde og jeg havde slået de kreative hjerner sammen under navnet Muntert. Vi lavede en stak lækkerier til legekøkkenet/legebutikken/legehuset.

Bl.a. disse legejuice/mælk


Vores børn stod for fiskedammen, som var ganske velbesøgt og ungerne tjente 80 kr. - det var et hit og super hyggeligt indslag,


Teltene fra min mands arbejde var gode både i den bagende sol og den silende regn - jo jo vi havde al slags vejr :)


Vi lavede også disse flag, som enten kan pynte ved legehuset, i legebutikken/køkkenet, i blomsterkrukker m.m. Derudover har min venindes mand lavet et særligt beslag, så de kan sættes på en lang pind og sidde på ungernes cykler.


 Vi lavede også pasta til legekøkkenet/butikken.


Der var masser af lopper, retro, varer fra www.uniqrea.dk og fra Muntert.


Skiltene havde min veninde lavet og blev nærmest revet væk! De er også bare ualmindelig fine!!


Jeg havde lavet en stak forskellige wallstickers, som også var populære.


Vi har solgt rigtig godt - men der er stadig en del rester, de kan ses lige HER!

Smil fra Mia

torsdag den 6. februar 2014

Ninjago fastelavnskostume

Som nogle af de faste følgere måske husker, så syede jeg et grønt Lego Ninjago kostume til August i julegave forrige år. Gode venner spurgte mig for nylig, om jeg ville sy et til deres dreng også. Jeg tog imod udfordringen, og blev helt grebet af projektet. Det hele er syet uden opskrift, dog er huen og svingrebet lavet ud fra det, som Mette syede til August.

Hans store ønske var at blive den røde Ninjago, og voila, det ønske er hermed opfyldt!

August kan ikke helt bestemme sig for hvad han skal være, men umiddelbart er det noget af det, der allerede er at finde i den store udklædningskasse. Nu må vi se! På lørdag kommer vores venner til fastelavnshygge her, så dér tager vi hul på den sjove festlighed.

Hvad skal dit barn være til fastelavn? og syr du (også) selv?







 
psst.... der sker ikke så meget herinde pt, overskuddet er der ikke helt, men der er gang i Instagram - følg mig på @mammamiasverden

søndag den 7. april 2013

En skøn barnedåb - og mine kreagaver!

Min bedste veninde, som jeg har kendt siden jeg var 1½ måned gammel, skulle i går holde barnedåb for hendes mindste og nyeste lille prinsesse. Ida skulle prinsessen hedde og sørme om ikke jeg skulle være fadder for hende! Det gør mig jo rigtig stolt og glad for at få lov at have det særlige bånd til lille Ida. Min veninde er Augusts gudmor - så de har også et helt specielt bånd, og vil altid have det - hvilket gør mig så glad!

Jeg havde lavet en kurv fyldt med lækkerier efter min venindes hoved.


I kurven var der disse fantastisk søde sutsko med navn. August havde også sådan nogle og min veninde fik et par til hendes ældste datter da hun blev døbt, så det skulle hun også have nu. Sutskoene er bestilt hos And og Søe - hvis andre skulle blive forelsket i dem.
 

Min veninde er så vild med Bøllebamserne. Hun fik en Bølle da hun blev født, og den har været ved hendes side lige siden - ja 31 år nu. Den hænger i laser, men den har en særlig betydning for hende. Derfor fik hendes første datter også et særligt forhold til Bøllebamserne, og jeg har siden købt stof hos Mette - Kirkesjov - som jeg har syet af til hende. Denne gang blev det til dette fine betræk, som kom i gavekurven.
 
 
Hun fik også denne personlige collage - som jeg også lavede til hendes ældste datters dåb.
 
 
Hun fik også en personlig navneplakat - magen til dem vi sælger her i shoppen!
 
Derudover syede jeg også to små halvsol nederdele til lille Ida, den ene selvfølgelig med Bøller.
 

Derudover syede jeg en magen til til storesøster - og de fik matchende t-shirts. Ida fik tøjet på efter hun havde sovet første lur i dåbskjolen. Og - hun så så sød ud altså!


I får lige nærbilleder af hver nederdel :-) Jeg syede i øvrigt en magen til i grøn til mig selv :-)




Ida og hendes familie havde en fantastisk dag og August var fuldstændig forelsket i prinsessen. Han har baby-tække big time den dreng :) Skøn skøn dag!



tirsdag den 1. januar 2013

Julen 2012

GODT NYTÅR til jer allesammen!

Jeg fik aldrig skrevet en juleberetning, men I får lidt billeder og nogle få ord istedet for!

Vi havde en SKØN Juleaften hos mine forældre sammen med min bror og svigerinde. Så hyggeligt.

Kl. 15.00 fik vi besøg af Julemanden, og det var bare et KÆMPE hit!


Min dejlige dreng havde jo helt op til jul været så syg, indlagt og stadig ikke 100% frisk juleaften, men han havde en fantastisk dag og aften og nød virkelig Juleaften i fulde drag. Hold op han er altså bare dejlig! Blusen er ganske hjemmesyet! Den lavede jeg sammen med skønne Laura, da jeg var på julebesøg hos hende en snefyldt dag i december!
 
Min dejlige lille familie!
 
 
Jeg fik lækre gaver, nogle af dem kan I se her:
 



August fik også virkelig mange fine gaver! Her kan I se dem.


Jeg havde syet en Lego Ninjago klæd-ud-dragt til ham. Ideen fik jeg af søde Mette! Hun er altid super dygtig, og den Ninjagodragt hun syede til hendes dejlige dreng, ja den er jo fuldstændig fantastisk. Jeg havde de samme fine intentioner som hende, men okay, jeg havde ikke regnet med flere dage på sygehuset og en meget syg dreng efterfølgende, så jeg var presset og nåede det kun i sidste øjeblik! Men den blev rigtig god synes jeg, og det er et hit! TAK Mette for ideen og din hjælp!

Fik den kun fotograferet bagfra, forsiden må I have til gode.


Her billedet fra Instagram - det er jeg en del igang, så følg mig endelig LIGE HER under navnet mammamiasverden!


Vi gav også August denne fantastiske påklædningsdukke, som søde og dygtige Ina har lavet til ham. Det er hans tøj hun har tegnet efter og den er så fin, så fin. Vi har indrammet den originale og kopieret en stak som han farver og klipper.

 
 
Til farmand og bedsteforældrene lavede August og jeg disse fine træer, med den smukkeste tekst. Vi fik ideen og downloadede træet LIGE HER hos Helene. En super sød idé synes jeg. Et lille kunstværk, som alle kan "holde ud" at have stående i mange mange år.
 



En virkelig dejlig jul med virkelig skøn mad, fine gaver og ikke mindst minder at leve længe på.

I aften kommer så et nytårsindlæg, så stay tuned!

Smil fra Mia

tirsdag den 23. oktober 2012

Retro sengesæt

Endnu et babysengesæt er røget ud til en kunde. Jeg har efterhånden syet et sted mellem 12 og 15 sæt, og jeg synes det er så sjovt at finde stoffer og sætte sammen. Aldrig ens, altid forskelligt.
 
Inden længe får jer mere tid til disse projekter - mere om det en anden god gang.
 
Ha' en herlig dag.
Smil fra Mia
 





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...