mandag den 29. oktober 2012

Smukt

Sikke en smuk weekend vi havde os ! Frostklare morgener og formiddage og solbeskinnede eftermiddage! LÆKKERT!
 
August og jeg lavede en bladkrans af de skønne blade fra vores Platantræer.

Elsker at fotografere lige mod solen - synes det viser den stemning man er i så fint ! Se lige den hvide plæne - elsker det!


Vi havde masser af snakke om hvor godt frostvejret er mod vores immundefekte barn, men... ikke desto mindre, så er han syg. Høj feber, hoste, matte trommehinder og bare så skidtmads! Jeg havde heldigvis en omsorgsdag med ham i dag i forvejen, så planerne ud af huset blev afløst til pleje og ro indenfor. Men det var også helt ok! Han er ikke i bedring - så i morgen er vi på delevagt herhjemme.

søndag den 28. oktober 2012

Om at ønske sig et barn! + GIVEAWAY

Det er ingen hemmelighed, at vi gerne vil have et barn mere, og dette ønske er især blevet forstærket efter den barske oplevelse i foråret! Det der var så nemt de første to gange er bare slet ikke nemt længere! Men sådan er livet, og jeg er ved at finde ud af at fungere i det.

For nogle dage siden havde min mand og jeg en snak om emnet, og jeg mindedes en gammel veninde, som havde et SOS barn. Manden og jeg talte om, at det jo kunne være, det var noget for os også!

I går kom der så en mail, sådan en hvor man tænker, at det må der have været en mening med!

Det var nemlig SOS Børnebyerne, som ville donere er barn til mig og min familie. Et barn på Augusts alder! Jeg blev så glad, følte virkelig det var "Meant to be" for os og takkede straks ja!

I en SOS-børneby bor forældreløse og udsatte børn sammen med deres nye familie og sammen med en SOS-mor, der har viet sit liv til børnene. Hun erstatter på sin vis en ”rigtig” mor, og er et godt alternativ, når der skal holdes af og holdes om. SOS-moderen er der for barnet. Hun giver barnet kærlighed, respekt, tryghed, opmuntring og omsorg. Hver dag. Hun er SOS-familiens omdrejningspunkt. Hun sørger for at børnene får en god opdragelse og hjælper dem i rette retning.  SOS-moderen er den trygge base for børnene. Som i de fleste familier holder børnene kontakten med deres mor og søskende hele livet.




Da August og jeg samlede ind til Red Barnet for nylig, fik vi gang i en snak herhjemme, som stadig kører. En snak, som vi mener er ualmindelig vigtig at have med sit barn. Nemlig, at ikke alle børn i verden har det lige godt, og hvordan vi som familie kan hjælpe nogle til at få det bedre. For vi er nemlig af de overbevisning, at selv små tiltag kan være med til at ændre noget for andre. Det kan være i dagligdagen eller ved indsamlinger og andet. Det ved de faste følgere af bloggen helt sikkert, da jeg jo har lavet flere tiltag til at hjælpe andre tidligere. Nu kommer vi til at få os et SOS-barn, som vi uden tvivl vil følge mange år ud i fremtiden, og vi glæder os til at få mange flere snakke.


Nu får en heldig blogger også muligheden for at få denne vigtige snak med sit/sine barn/børn, for en blogger kan nemlig vinde et SOS abonnement på 1 år.

Her vil jeg dog gerne, at dem der melder sig til konkurrencen begrunder deres ønske om at vinde, og så trækker jeg og min mand den ud, som vi synes er den helt rigtige! Altså er konkurrencen åben for alle, læg blot en begrundet kommentar her i indlægget til hvorfor netop du/I skal have lov at vinde. Vi trækker lod den 3/11 '12 !

OBS! Der må naturligvis gerne skrives en kommentar til mit indlæg - også selvom man ikke ønsker at deltage. I det tilfælde, kan man bare lige skrive, at man ikke vil deltage.

Vinder du ikke, men kunne du også tænke dig, at blive fadder til et SOS barn, så kan du læse mere lige HER. Det koster kun 7 kr. om dagen at hjælpe et barn til et bedre liv!


Smil fra Mia

lørdag den 27. oktober 2012

Efteråret

Hold da magle en SMUK morgen og dag vi har os i dag! Er der noget som en frostklar efterårsmorgen, hvor de smukke efterårsfarver glimter i solen og frosten ligger på græsset!

Elsker sådanne dage!

Jeg hygger med guldklumpen i dag og får også lavet lidt kreativt! Det får I af se senere!

Ha' en skøn dag!

Smil fra Mia

fredag den 26. oktober 2012

Nøddeknækkeren

For nogle år siden fik jeg fingrene i de skønne nøddeknækkere fra Magasins julepynt, som de faste læsere nok efterhånden har set flere gange. Jeg fik tre små og en stor og jeg knuselsker dem!

Den røde er fremme til jul, men da jeg i dag faldt over de fine servietter i Føtex, så måtte jeg lige have den frem og sammenligne. De er jo nærmest identiske. Lidt sjovt. Ja ser nu at billedet er ret utydeligt... Tager et bedre en anden god gang!



Nu er der dømt Weekend!!! Mega tiltrængt!

Ha' en skøn aften.

Smil fra Mia


tirsdag den 23. oktober 2012

Retro sengesæt

Endnu et babysengesæt er røget ud til en kunde. Jeg har efterhånden syet et sted mellem 12 og 15 sæt, og jeg synes det er så sjovt at finde stoffer og sætte sammen. Aldrig ens, altid forskelligt.
 
Inden længe får jer mere tid til disse projekter - mere om det en anden god gang.
 
Ha' en herlig dag.
Smil fra Mia
 





søndag den 21. oktober 2012

Barndom!

I sommers på en smuk dag og aften var vi til sommerfest i Augusts børnehave.
Alle børnene havde øvet og øvet sig på sangen 'Barndommens Land', som de skulle synge for os forældre. August lærte den hurtigt udenad og siden har vi sunget den meget sammen. Teksten er uendelig smuk og giver mig altid gåsehud. Nogle aftener får August lov at høre den mens han falder i søvn. I aften var det sådan en aften. At sidde ved siden af og se ham falde til ro imens man lytter til teksten og den stille melodi... Det bliver jeg ALDRIG træt af.

Luk øjnene og nyd sangen!
Sov godt Blogland!

Se "Povl Dissing og Benny Andersen - Barndommens Land" på YouTube


fredag den 19. oktober 2012

Ro på-ferie!

Vi har haft den skønneste miniferie til Tyskland. Vi var bare os tre, og det var simpelthen ren og skær familiehygge på højt plan. Vi var samme sted, som vi var i sommers, og det bliver heller ikke sidste gang, at vi kommer der denne gang.



Vejret var helt fantastisk. Lunt og solrigt. Dog var der en dag med mørkeskyer, men de blev ikke til regn, det gav dog drageflyvevejr!

Vi har badet, leget i jungleland, gået strandture, fløjet med drage, leget, grint, prøvet masser af "prop-penge-i"-maskiner og bare slappet af! Utroligt hvad fire dage sammen med dem man elsker kan gøre ved en. Elsker tid sammen!

I aften kommer gode venner til spisning og Disney Sjov hygge! Nyder I ferien??


tirsdag den 9. oktober 2012

I (heart) Æbler

De sidste fire år har jeg gerne ville lave æblegelé efter at have smagt det ved familie. Men ja... jeg har aldrig rigtig haft hverken modet eller evnerne. I år fik jeg så en kasse fyldt med de lækreste æbler fra en god kollega, så nu skulle det være.
 

 
Det var dog ALDRIG gået uden Christinas hjælp!! Endnu engang tusind tak søde du!
Hun fik mig på rette spor og jeg fik købt mig en saftkoger på hendes opfordring. Og så - så var det jo slet ikke svært alligevel!
 
Det blev til 1 liter æblesaft og ialt 4 små og et stort glas æblegelé.
 
 

Jeg skulle hilse og sige det smager SÅ lækkert. Især ovenpå de lækre gulerodsboller lavet efter svigermors lækre opskrift!

Billedet er knipset en hurtig morgen i farten, deraf kvaliteten !
 
Vinderen af "Viggos Værktøj" har fået direkte besked - fik ikke trukket til tiden... tsk tsk - går ikke for godt med at huske dato'er for tiden ;-)
 
Ha' en skøn aften!
 
 

søndag den 7. oktober 2012

Vin og Mad!

I går havde vi mine svigerforældre til spisning. Bordet blev dækket med de nyindsamlede kastanjer, mine skønne - men efterhånden også gamle - Lene Bjerre tallerkener og Holmegaards Perfection vinglas og karaffel. Jeg er vild med designet på det nye Holmegaard glas, og da vi her i huset nyder at servere et glas vin til maden, vil de fine glas og den smukke karaffel ofte komme på bordet.
 

Menuen stod på en af ynglingsretterne for tiden. Kylling med seranoskinke ovenpå en bund af kål, porrer, forårsløg og champignon. Dertil tilsat rød pesto og fløde/mælk. Som tilbehør fik vi rodfrugter i ovnen, frisk salat og hjemmebagte gulerodsbrud. Alt i alt rigtig efterårsagtigt og meget lækkert :)


Ha' en skøn aften derude.

 
Indlægget er sponsoreret - mningerne er 100% mine egne.

lørdag den 6. oktober 2012

Jeg søger dette stof!!

For nogle år siden fik jeg dette stof og har siden hørt det kunne købes i Århus. Derfor vil jeg høre, om nogen har noget de vil sælge eller ved hvor det præcis kan købes?

Smil fra Mia


Efterårshygge

Den anden aften, hvor solen stod lavt ind over volden, tog manden min, August og jeg på den skønneste aftentur. Der er noget særligt over efterårets fantastiske farver, og med solen på vej ned stod lyset så smukt. Volden er fyldt med kastanjetræer, og jagten gik ind på alle dem vi kunne finde. De forsvinder hurtigt inde på volden, men vi fik 42 stk og lykken var gjort!

I går lavede August og jeg så en stak kastanjedyr, som alle var en gave til mormor og morfar, hvor August skulle sove i går imens den stod på "kæresteaften" til os firældre! Skønt!

Det blev til en lang giraf, en særlig giraf, en farlig løve, en snoende slange og et edderkoppespind. Utroligt hvor lidt der skal til. August var så stolt og de blev puttet i en kasse og stolt givet til mormor, som "altid er så sød ved mig" (Augusts ord).

I dag har jeg fået en stak timer til at være krea i - SKØNT!

Ha' en dejlig dag!
Smil fra Mia

mandag den 1. oktober 2012

Læselyst og læseglæde *Giveaway*

Som lærer synes jeg, det er vigtigt at slå et slag for læsning og ikke mindst vigtigheden af at fremme læselyst og læseglæde hos børn. Det er noget jeg arbejder meget med i min dagligdag, og som jeg mener, er altafgørende for at fremme motivationen til daglig læsning. Jeg synes ofte det er piger, der synes det at læse er fantastisk, nuvel der er undtagelser. Mig selv, eksempelvis. Som barn var jeg ikke en læsehest, og i dag er jeg stadig kun ferielæser, men når det kommer til fag- og børnelitteratur er jeg helt med !


Det er nu præcis et år siden, at McDonalds lancerede en læsekampagne, og nu lancerer de endnu en. Korrekt, man skal købe en Happy Meal, som hverken er sund eller nærende, men lets face it, vi tager nok stort set alle på McDonalds et par gange om året, jeg skal i hvert fald ikke pudse glorie her. Jeg ved, at Blogland er delt her, og at der helt sikkert er nogle, der aldrig kunne finde på at spise mad derfra, men så er det jo heldigt vi bor i et frit land :)

Jeg mener dog virkelig, at McDonalds her har fat i noget godt. Istedet for at få billigt legetøj fra Kina, så får ungerne nu en lækker bog med hjem. Læs den højt og læs den mange gange, for det er jo netop starten på en god fortælling, der fremme læselysten. Min kære August får hver aften læst tre bøger højt - og han ELSKER det. I dag bad han mig sige de første par ord på hver side og så fortalte han ordret derefter hvad der stod siden ud. Det er noget der virkelig gør mig glad - for han elsker bøger og jeg elsker at den litterære ammestund er en super vigtig del af vores hverdag. Er den også vigtig hos jer? HER kan du se tre gode videoer, med ideer til hvordan man kan få læsningen ind i hverdagen. Se nederst på siden.

Kampagnen på McDonald kører fra den 27. september til den 31. oktober - og der er 8 titler at vælge mellem.

Her på bloggen kan du vinde bogen "Viggos Værktøjskasse", som jeg synes lyder så skøn, især fordi den giver mig sjove billeder i hovedet af vores lille tykke vidunderlige gravhund fra min barndom, som netop hed Viggo :) Alt du skal gøre er, at lægge en kommentar herunder inden fredag den 5/10.


 
Dette er et sponsoreret indlæg - men meningerne er 100% mine egne!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...