tirsdag den 7. januar 2014

Tillykke til...

Glemte da at trække en vinder i går, ups!

Vinderen af Førstehjælpstasken, bilen og lægelegetasken blev Sandie med bloggen: http://hedelain.blogspot.dk/

Vil du sende din adresse til mig på mia.soerensen@hotmail.com, så sørger jeg for at du får en pakke din vej.

Smil fra Mia

onsdag den 1. januar 2014

Det blev VORES år !!

Et helt år er gået siden jeg skrev dette indlæg. Jeg må næsten knibe mig i armen, for alle mine forudsigelser og ikke mindst forhåbninger blev indfriet!

Jeg fik ikke det barselsvikariat, jeg nævnte, de brændte mig af, men jeg havde ikke mindre end 6 forskellige vikariater på 6 måneder - kom ikke og sig, de arbejdsløse ikke kæmper for at få et job!! Og da vi nåede juni måned, ja så fik jeg efter 4 år endelig igen en fastansættelse som lærer!! SÅ fantastisk og en lettelse, jeg nærmest ikke kan beskrive!!

Da vi så nåede sommerferien, ja så blev jeg sørme også gravid efter to års kamp på den front, og når vi runder 1. april 2014 ja så skulle lillebror gerne være ankommet til vores lille familie!! ÅH hvor vi glæder os !!



Mht August sygdom, så fik han faktisk en lidt hård start på 2013 med to hårde indlæggelser, og jeg nåede da også at tænke, at det nok ikke var vendt alligevel... MEN det er det! Han er stadig syg, men jeg vil gå så langt som at sige (og det skal man jo egentlig passe på med, så jeg hvisker det bare!!), at han er "normaliseret"! Han har fået taget sin allergimedicin fra sig her i decembermåned, og det er gået rigtig godt. Næste år forventer vi at også astmamedicinen ryger, så han er klar til skolestart på helt normal vis, som alle de andre spændte 6 årige - det bliver SÅ vildt!

Jeg fik aldrig skrevet et afsluttende indlæg, men jeg vandt faktisk "Talegaven 2013" konkurrencen, som CBB lavede i november. Det betød, at hele 63.750 kr. blev doneret til De Danske Hospitalsklovne. Det betød så uendligt meget for mig, at få lov at repræsentere dem og I skal alle have en stor tak, fordi I læste mine indlæg og selvfølgelig en særlig tak til dem der stemte på mit hjertebarn!

Som tak for min hjælp modtog vi en super fin Hoptimist Klovn, som jeg altid har vidst August skulle have, når hans sygdom var ved at være overstået. Derfor var det for os en fantastisk afslutning på 2013, at kunne give August denne klovn, både med henblik på den sejr jeg fik med klovnene og ikke mindst den kæmpe sejr August har fået ved at overvinde 4 års sygdom, og så alligevel komme ud på den anden side som så fantastisk en dreng. Stærk, modig, omsorgsfuld, empatisk, elskelig på alle områder!



I år 2014 bliver jeg også "normaliseret" - bare på lærerfronten... det er jeg noget spændt på, men jeg kommer bare først til at opleve normaliseringen i foråret 2015, for jeg er på barsel nu, og næste år skal vi bare nyde hinanden - mig og mine 2 snart 3 drenge!

Jeg sluttede sidste års inslæg af med at skrive sådan her:
2013 - bliver vores år! ulige tal eller ej - det gør det bare !! Det SKAL det!
  
og ved I hvad??? DET BLEV DET!!!!
 
Må I for et fortryllende nytår!
Det ved jeg vi får!
 
 
Smil fra Mia
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...