fredag den 28. februar 2014

Tilbygning #2: Garderoben

I føljetonen  om vores tilbygning, får du her vores færdige garderobe af se.
 
Du kan se vores kontorområde lige HER.
 
Vi starter inde i stuen med et kig ud mod badeværelset. Dette rum var før vores soveværelse. Heerup plakaten for enden fik vi af mine svigerforældre under deres bryllupstale til os. Den har stor betydning for os, og jeg elsker at se på den og mindes den magiske dag. Den lille nisse symboliserer naturligvis August.
 

Når man så lige vender sig til venstre, så ser man mine hjemmelavede wallstickers, som jeg i al beskedenhed er vældig glade for. De har ikke kostet mig mere end et par timer og 50 kr. at lave imodsætning til de dyre (originale) til op mod 600 kr.

 
Her samme billede set i et andet lys. Trip Trap skamlen fik min mand af sit arbejde i julegave, og den passer jo perfekt ind her foran spejlet fra Ikea og ovenpå tæppet fra Netto.

 
Drejer vi så lige lidt mere mod venstre, ses mit super lækre skab ! Tænk engang, før havde jeg fire hylder, nu har jeg fire hele skabe gemt fint væk under lågerne fra Kvik. Mine gardigans hænger på bøjler, hver type tøj har sin egen hylde og ja selv min brudekjole har fået en særlig hængeplads - det er det rene luksus, og jeg elsker det!

 
Et kig over på den anden væk, ind mod stuen, ses min hjemmelavede version af en daybed pallesofa. Pallerne har jeg fået gratis af bekendte. Madrassen og puden har fået hjemmesyede betræk af div. kraftige stoffer fra Ikea, ligesom alle rammerne også er fra Ikea. Et rigtig hyggehjørne, som vi egentlig har brugt en del allerede.


Vi har længe godt kunne tænke os en mindevæg. Ikke en gallerivæg som sådan med kunst, men mere en væg med billeder af oplevelser, der har betydning for os. Det er nu blevet en virkelighed, og jeg er så glad for den! Billederne kan naturligvis skiftes løbende, og dette er også meningen. Pt. er der alt fra min mands og mine mange rejser fra vi var unge til August og lillebror i maven. Måske ser det ikke helt lige ud fra denne vinkel, det var ret svært at få fotograferet, men den er snorelige i virkeligheden ;-)

Lyskæden i pallesofaen er så hyggelig, og giver en super fin stemning om aftenen.


Ved siden af mindehjørnet, ses kontorområdet.

 
og her fra enden af garderoben ses døren ind til soveværelset.


I får lige lidt detaljefotos




De sidste to billeder er taget inde fra kontorområdet og viser forskellen på loftshøjderne, som altså giver tilbygningen noget helt særligt. Det er lidt sjovt at tænke på, at det hul der er imellem rummene før var dør og vindue fra soveværelset og ud på en terrasse.


Åbningen er næsten to meter bred, og giver en masse rum og det føles derfor på ingen måde klemt. Ligesom det også virker mere naturligt, og ikke særlig tilbygningsagtigt.



Som en lækker feature, har min bror, som har lavet al el i huset, sørget for at al lyset kan dæmpes, og det er med til at give en rigtig god stemning om aftenen.

Det var garderoben, stay tuned, for snart er det soveværelset I skal se.
 
Smil fra Mia

torsdag den 27. februar 2014

Der går cirkus i den

Sidste år gav McDonalds børn muligheden for at få en gratis cirkusbillet til Cirkus Benneweis, når de købte en Happy Meal, det blev en stor succes, så igen i år er det en mulighed ! Sidste år var der 280.000 biletter men i år er der hele 400.000 billetter at erhverve sig for den nette sum af 32 kr. som Happy Meal'en koster.


Børnebilletterne findes i perioden den 27/2 - 26/3 (el. indstil der ikke er flere) - altså fra i dag, så skynd dig forbi og sikr dig en billet!

Vi var med sidste år, hvilket var Augusts første tur i cirkus. Han sad med åben mund og polypper lige indtil han efter pausen faldt i søvn på mit skød. Kæmpe oplevelse, så vi glæder os til endnu en tur i år, som så også bliver med lillebror - spændende :)

Smil fra Mia

Indlægget er sponsoreret af Mc Donalds, men ord og meninger er mine egne.

tirsdag den 25. februar 2014

Wellnessdag med veninderne

I dag har jeg sammen med en veninde overrasket hendes søster, som er min bedste veninde og gudmor til August. Hun trængte til en rigtig dejlig wellnessdag, så det havde vi arrangeret uden hun vidste det. Og overrasket det blev hun ! Dejligt.


Jeg havde hygget med levende lys og hyggelig spa-musik spillede i hele huset på Sonosanlægget.




I køkkenet var der en lækker "frugtbuffet"




I stuen var der gjort klar til en Mindfullness bodyscan, som vi startede med efter en dejlig frokost.


 

Jeg havde også lavet en lille wellnessgoodiebag til begge pigerne.




I goodiebag'en lå der disse kuponer, som alle kunne bruges i løbet af dagen.


Der var selvfølgelig også lavet wellness-vand :)

 
Vi lavede en hjemmelavet nærende ansigtsmaske, fik lækkert fodbad, fik massage, spiste en masse frugt, snakkede ualmindelig meget, nød mindfullnessen, lagde neglelak, smurte lækre cremer i hovedet og nød solens stråler.
 
Alt i alt en skøn skøn dag, så er det altså ikke så ringe at være alene hjemme :)
 
Jeg har nu set fire veninder på to dage, og i morgen venter endnu en. Se det er velvære for sjælen!
 
Smil fra Mia
 
psst!! jeg sælger temaet på www.uniqrea.dk hvis du også vil holde sådan en dag! Se HER

mandag den 24. februar 2014

Og at rejse ud i verden... uden mor!

I går sendte jeg min mand og August til Østrig på skiferie. 6 dage uden højgravide mig. Jeg havde selv opfordret dem til at tage afsted, fordi jeg ikke synes, de skulle snydes for den fantastiske oplevelse, det er at være på skiferie, også selvom jeg ikke kunne tage med. Vi har talt rigtig meget om hvordan de skulle rejse derned og hjem igen. Først skulle vi alle tre køre til Billund, sige farvel til mor, så skulle drengene flyve til Frankfurt, skifte fly og flyve videre til Innsbruck. Derfra med tog til en mindre by og derfra med bus til Kappl, hvor de skal stå på ski. Det kunne sagtens bekymre mig, at han skulle på sådan en rejse, meeen omvendt, så ved jeg, at min mand er eminent til August, så jeg var ikke i tvivl om, at rejsen nok skulle forløbe helt perfekt!

I går morges kl. 5 kørte vi alle tre afsted mod Billund. August halvsov/sov derop, men holdt fast i min hånd hele vejen. Da vi ankom, sagde han ud af det blå med bævren i stemmen "farvel mor!". Jeg blev helt overrasket over, at han blev ked af det. Sagde at jeg ville følge dem helt hen til check-in. Inde i hallen var det pludselig en grådkvalt August, der sagde farvel til mig. Hold nu op, det var hårdt, synes jeg. Men jeg vidste, at jeg skulle bevare smilet og bare kysse og kramme og ønske en fantastisk ferie. Han kom op til sin far, og grædende sagde han "bare gå mor", som i det er okay mor, det skal nok gå. Med den største klump i halsen forlod jeg mit grædende barn og min dejlige mand og hylede hele vejen ud af hallen. Nu bør det nok nævnes, at August ikke er et barn, der græder, som i nærmest aldrig, for "ægte Ninjaer græder ikke"... Al den sygdom, har gjort ham lidt hård, altså han er blød som smør, men vil helst ikke vise, hvis noget er svært el. gør ondt. Så selvom jeg godt vidste, at han ville komme til at savne mig, kom det alligevel bag på mig, at han kunne blive så ked af det. Bum!

Ude i bilen igen, skrev jeg straks en sms til min mand, som indenfor 5 min. skrev, at han var god igen og rigtig glad! Sådan! Afsted med dem, og hjem i seng med mig.

Min mand vidste nok godt, at jeg ville have det rigtig godt med at få lidt sms'er i løbet af deres rejse. Så han skrev løbende. Og kl. 15 blev jeg ringet op af August, som pavestolt kunne fortælle, at nu havde de fløjet, fløjet, kørt bus, kørt tog, kørt bus, gået, lejet ski, fundet hotellet og dér var der Flaxi (skistedets bamse) overalt og endda et Kinderæg til ham. Han sluttede samtalen af med "mor jeg elsker lillebror og dig", og endnu engang smeltede mit hjerte over at have sådan en omsorgsfuld og helt vidunderlig dreng. Der gik en time, så ringede han igen - hehe, tror han savner mor her. Han ville lige høre, hvordan det gik i Danmark? og sagde "det er altså ærgeligt, du ikke kan komme med mor". Jeg gav ham ret, men fortalte igen, at jeg jo var nødt til at passe på lillebror i maven herhjemme. Det forstod han godt. "men mor, her er skidehyggeligt"! Hehe. Herligt. Da kl. blev puttetid, ringede han liiiige igen :) "mor hvilken bog synes du, vi skal læse? kæmpepæren el. mormors gebis?". Jeg forslog kæmpepæren, hvortil han sagde "sagde du begge bøger mor?". Hehe. Fik lidt flere kærlighedserklæringer, og så et stort kys sendt hele vejen fra Østrig.

Billede af os alle tre i Kappl sidste år


Min lille dreng er ude i den store verden uden sin mor for første gang, dog med sin far! Og det er okay, det er egentlig fuldstændig okay og helt fantastisk. Tænk at jeg er gift med en mand, der gerne vil tage sin 5 årig dreng med på skiferie helt selv. Jeg elsker dem begge mere end ord kan beskrive. Og ja, jeg savner dem ! Men, det er også helt ok at savne engang imellem. Når de kommer hjem går der et par uger, så er vi ikke kun 3 i familien mere, så er vi pludselig 4, og en helt ny tid begynder. Det bliver magisk, men også noget helt nyt. Vi glæder os alle helt vildt, men indtil lillebror kommer, er jeg dæleme glad for, at August får sådan en oplevelse med i baggagen.

I dag fik jeg en sms, 2 timer på skiskolen, og August er ligeså god, som han var sidste år efter en uge! FEDT! Det er præcis derfor, de er afsted, for ikke at miste alt det han lærte sidste år. Fedt, fedt, fedt for dem! og havde jeg ikke haft lillebror i maven (og været så tæt på termin), ja så havde jeg været med ! Men næste år, der tager jeg revance, der skal jeg med alle mine drenge igen!

Smil fra Mia

Hihi, bedst som jeg skulle til at trykke på udgiv, så ringede han lige igen ;-) "mor her er en rigtig flot udsigt. Solen skinner, så vi har solcreme på, og nu sidder vi i sneen og spiser snolder". "Jeg har været nede af bane 2 tre gange og også været nede af "Bockalm" bakken". Han er SEJ er han !!

onsdag den 19. februar 2014

Smukke Danske Vinter

Her i februar har August og jeg gået nogle dejlige ture på stranden. Vi bor med strand, skov og vold indenfor 10 min. kørsel fra vores hus. Det er da fantastisk. Så selvom vi ikke fik mere end to dages sne her i byen i år, så er den danske vinter stadig utrolig smuk.


 








 

Smil fra Mia

søndag den 16. februar 2014

Hverdagssovs

Indrømmet vi er sådan en familie, som ikke får lavet de helt store michélinretter i hverdagens travlhed. Vi tyer af og til til Knorrs pulversovs, og det er okay, synes vi egentlig. Nu har Knorr lanceret to nye kølede færdigsaucer, som bare skal opvarmes.


Vi smagte Béarnaise Saucen i går efter en ualmindelig sindsyg uge, hvor August har været hårdt ramt af falsk strubehoste, astmatisk broncitis og feber. Han var på børneafdelingen to dage, og det tog hele seks dage, før han var helt ovenpå. Nå, sidebemærkning, men i hvert fald har ugens mad ikke budt på noget særligt, og overskuddet i går var heller ikke til de vilde udskejelser, så vi måtte prøve det nye sauce. Vi må være ærlige og indrømme, at selvom saucen er uden kunstige konserveringsmidler, farvestoffer og smagsforstærkere, så var det ikke et hit hos os. Det var lidt for fed i smagen, men måske steaksaucen er bedre. Den har vi tilgode at smage.


Nu kan en af jer søde følgere få lov at være smagsdommere, for der er nemlig hele seks bøtter sauce samt en smuk kande på højkant. Alt du skal gøre, er at skrive en kommentar herunder så er du med i konkurrencen. Vinderen trækkes den 23. februar kl. 20.




Smil fra Mia

søndag den 9. februar 2014

DIY Ninjago våben #2

I skal da lige have to gange DIY til Ninjagovåbenene, jeg syede til August og hans ven.

Den anden er Jays våben (hos os bare kaldet lynstifter)














Håber den kan bruges. Link endelig til mig, hvis du bruger min DIY og tag mig gerne på Instagram @mammamiasverden

Smil fra Mia

lørdag den 8. februar 2014

DIY Ninjago våben #1

I skal da lige have to gange DIY til Ninjagovåbenene, jeg syede til August og hans ven.

Den første er på Jays våben (hos os bare kaldet kastestjerner)


Her er min DIY
 
1 









 Håber den kan bruges. Link endelig til mig, hvis du bruger min DIY og tag mig gerne på Instagram @mammamiasverden

Smil fra Mia


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...