fredag den 30. januar 2015

Om legefaser

Jeg tror alle børn går gennem faser når det kommer til lege og legetøj. August har i hvert fald haft forskellige faser i sit lille korte liv, hvor han er gået all in! Først var der Brandmand Sam fasen, hvor ALT hvad han lavede, legede og havde helst skulle være med Brandmand Sam. Dengang kunne man ikke købe noget af det her i Danmark, så mine forældre købte det i England. Nu kan det købes flere steder. Du kan se Fireman Sam udvalget her.



Så tog Lynet McQueen over. Wrooom! Han samlede metalbiler i stor stil, og de er blevet leget og leget så meget med. På et loppemarked fandt vi et McQueen telt formet som en bil, og den sommer var det bare et kæmpe hit. 



Ind fra højre kom Lego Ninjago. Det blev noget af det største, og er vel til dato den leg han har været mest opslugt af. Han kom lidt sent i gang med at lege med det, så en del var allerede ved at udgå, og vi fik derfor en del billigt til at komme i gang med. Siden har han fået super meget Lego Ninjago, og synes stadig det er fedt. Jeg tror mange drenge drømmer om at være en Ninja, og jeg må sige, at Lego virkelig lavede et koncept her, som fangede.



Og nu er det så Superheroes! Alt omhandler alt er fra S.H.I.E.L.D. til superheltekræfter. Det gælder både når han spiller xbox, når han leger på Legoværelset er superheltene pt. favoritten og så har han Superhelte aktionfigurer, som er med de fleste steder. Derudover har han jo det fedeste Superhelteværelse :)



Det er lidt sjovt med sådan nogle faser, men jeg det gør det egentlig også lidt nemmere for en mor som mig. Så bliver jeg ekspert i et drengeområde af gangen ;-)

Derudover har vi afholdt fødselsdage med alle temaerne, sådan noget elsker jeg, og det gør August virkelig også.

torsdag den 22. januar 2015

LegoJul

Tiden står lidt stille her på bloggen, siden jul har vi været godt hængt op, da min mand har haft utrolig meget arbejde, og den sidste uge har været på skiferie. Nu er han hjemme igen, og vores hverdag er atter normaliseret :)

Vi havde en fantastisk dejlig jul. Jeg havde lidt frygtet det, den første uden Villads, men det gik rigtig godt. Vi holdt juleaften hjemme hos os, og nød at se det glimt der var i Augusts øjne hele dagen. Det er bare ren magi.

Han fik virkelig mange fine julegaver, og fik især meget Lego :) Det er altså et kæmpe hit herhjemme. Vi er heldige, at hans onkel arbejder på Lego, og August får derfor altid fine gaver fra Lego af ham. Men jeg synes egentlig at Lego er alle pengene værd, også selvom det kan virke dyrt i butikkerne. Men af og til er der heldigvis gode tilbud at finde, og jeg har set at man hos Legbilligt altid kan købe noget af deres Lego med 20%, det er da også værd at tage med. Så kig forbi her, hvis du vil se mere.


Generelt, så får børn, også vores dreng, jo bare uendelig meget legetøj i julegave, men jeg synes faktisk der er masser af godt og solidt legetøj, man kan ønske sig, det behøver på ingen måde kun være ”billigt skrammel”.

Jeg har lidt forskellige indlæg i hovedet, så kig forbi, jeg lover, der kommer mere gang i bloggen igen :)
Smil fra Mia
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...