onsdag den 14. oktober 2015

Robotter er det nyeste! (sponsoreret)

August har været så ualmindelig heldig, at han har fået en Zoomer Dino foræret! Han havde netop den anden dag sagt, at han ønskede sig denne og også hunden! Så da han havde løbet 12! km og var blevet nr. 1 i klassen til skolernes motionsdag, ja så skulle han naturligvis have gaven!

Han blev ellevild!


Zoomer Dino er et stykke mega sejt robot-legetøj. Den er interaktiv, og laver rigtige dino-bevægelser, siger dino-lyde og har særlige sanser. Den opdager, når man er tæt på den, og man kan træne den til forskellige øvelser. Ved at se på dens øjne, kan man fornemme hvilket humør den er i!

De grønne øjne:Glad
De blå øjne: Nysgerrig
De lilla øjne: Venter på du leger med mig
De røde øjne: Sur
De orange øjne: Jeg skal oplades
De gule øjne: Du bruger remoten

Herunder ser I to videoer. Jeg havde Vibe på lårerne, og hun var helt betaget af dinoen. August fløj rundt i undertøj og med mudder i hovedet efter motionsdagen. Vi blev pænt bange da Dino blev sur - haha.




 
Zoomer-Dino er virkelig sjov! Den er også rimelig dyr, 849 kr. - men jeg vil nu alligevel gerne anbefale den.

Giveaway!

MEN jeg vil også udlodde en lige her - lige NU!

Alt du skal gøre er at smide en kommentar til indlægget her, så finder jeg en vinder søndag kl. 20.

Smil fra Mia

tirsdag den 13. oktober 2015

Leraning Laptop til Vibe + Giveaway! (sponsoreret af Fisher-Price)

Vibe har fået sin helt egen laptop. Ja ja her går vi hurtigt fremad - nej pjat, men hun har altså fået en super fin legelaptop fra FisherPrice. Hun er vældig interesseret i den, og kan godt trykke på knapperne, så der kommer lys, lyd og farver.


Tabletten har tre niveauer, så den bliver ved at være spændende helt op til halvandet år. Man kan kære om former, farver og ord. Knapperne er bløde at røre ved, og lyden kan justeres (thank god). Laptoppen kan foldes sammen, så den fylder ikke meget.


Vibe synes den er ret sjov! Og det gør August faktisk også :)


 

Giveaway!

Jeg har fået lov at forkæle en af mine læsere med en Vibrations Tummy Vedge. Vi har den, uden vibrationer godt nok, og den er et stort hit! Så har du en baby, en i maven eller kender en der snart skal føde, så er det her altså et hit!

 

For at deltage, skal du blot skrive en kommentar herunder, gerne med mailadr., så finder jeg en vinder på søndag kl. 20. 

Smil fra Mia 

mandag den 12. oktober 2015

Efteråret er her (sponsoreret af Bilka)

Så ankom efteråret og efterårsferien vil her på bloggen være fyldt med seks sponsorerede indlæg. Selvom produkterne jeg skriver om er sponsorerede, så er det alle produkter, jeg kan stå 100% indefor, ellers ville jeg ikke skrive om det. Der vil også komme to rigtig fine giveaways, så kig forbi hver dag :)

Hjemme hos os har vi nu hele to immundefekte børn. Vibe har fået konstateret samme sygdom som August. Det gør ondt på os voksne, at hun nu også skal hele møllen igennem, og selvom vi kender alt til sygdommen, så er det jo desværre sådan, at man intet kan stille op, for at det bliver bedre.

Men vi kan dog tage vores forholdsregler, så det gør vi naturlivis i stor stil.

Derfor var jeg heller ikke sen til at takke ja tak til undertøj, nattøj og huer fra Bilkas nye 808 bomuld/merino kollektion, som er både holdbar og prisvenlig.

 
"Når børnene skal klædes på, er uld eller uldblanding noget af det bedste, du kan vælge, for at holde kropstemperaturen ved lige. Uld har en nemlig en stærkt isolerende effekt, som generationer af børn har holdt varmen i. Denne sæson er det blå, lilla, rød, stjerner og striber, der præger kollektionens søde bodyer, lækre lune leggins, huer, underbukser og undertrøjer." Sådan skriver Bilka om kollektionen.
 
Indtil videre har Vibe brugt huen og August nattøjet, og det er virkelig lækkert, synes jeg. Vigtigst for mig er det at børnene er tilpasse, og at tøjet kan vaskes i maskinen!
 
 
Så det får en anbefaling herfra!
 
Smil fra Mia
 
 

mandag den 28. september 2015

Juniorsæt til Vibe

Vibe er ved at vokse ud af den dejlige Leander Vugge, så nu gælder det Junosengen. Derfor er det også super lækkert, at Fossflakes har været så søde at give hende et allergivenligt juniordyne/pudesæt. 

Kvaliteten er, som altid, i TOP! Super lækkert og luftigt! Jeg glæder mig så meget til at putte hende i det.


Det lækre Småfolksengesæt købte en af de søde instagrammere for mig fornylig. Det passer perfekt til min lille Vibe, og gør bare Juniorsættet endnu mere lækkert!



Sov godt derude :)
Smil fra Mia

torsdag den 13. august 2015

Sommeren 2015

Så er sommerferien slut. Det har været seks rigtig gode uger, hvor vi ikke på forhånd havde de vilde planer, og har taget det hele lidt som det er kommet.
 
I uge 27-28 var August i SFO i fem dage, de andre fem dage stod bl.a. på 6. julifest her i byen, hygge med mormor og legeaftaler med vennerne samt et besøg i Assens, hvor August deltog i cykelløb "TV2 på Tour". Virkelig et fint arrangement!

 

I uge 29 var vi fem dage i mine forældres sommerhus, hvor vi var så heldige at have rigtig godt vejr. Vi var også en dag i Haderslev, hvor vi bl.a. besøgte Haderslev Domkirke, så smuk!

Solopgangen ved mine forældres sommerhus

Aftendukkert

Morgengåtur ved vandet med Vibe



I uge 30 var vi på Costa del Baghave, hvor den stod på endagsture til bl.a. Egeskov Slot, Økolariet, Dinos legeland og fodboldkampen mellem FC Midtjylland og Viborg. Derudover var der leg med venner. Vi sluttede ugen af med at fejre mine svigerforældres 60 års fødselsdag.

I uge 31 tog vi til Rømø med Augusts bedste ven, hans Søster og mor. Det øsregnede de fire dage vi var der, men vi havde alligevel en rigtig god ferie. Der blev badet en hel del, spillet iPad og andre spil. Derudover arrangerede jeg en surprise Hawaiifest, med masser af Hawaiipynt, drinks med paraplyer, lege og banko med gevinster. Det var et kæmpe hit! Så stort et hit at børnene mente vi skulle holde præcis samme fest dagen efter, så det gjorde vi :) vi sluttede ugen af med bryllup hos min svoger og svigerinde. Den dag var August hos min bror og svigerinde. De var en tur i Odense Zoo, og vi alle fire sov der den nat.  
 
Detaljer fra Hawaiifesten

I sidste uge, uge 32, var vi tilbage på Costa del Baghave. Ugen stod på masser af badning i haven, en tur i cirkus Summarum, hyggedage med mormor og morfar og legeaftaler med vennerne.

Det er sjovt at se den kæmpe udvikling der er sket med Vibe på de seks uger. Fra lille spædbarn til grinende baby, der triller, pludrer, spiser i faste rytmer, leger, griner og er bare så dejlig!

Nu er hverdagen igang igen - og det er også helt okay!

Smil fra Mia

mandag den 10. august 2015

Første skoledag

Så blev den første skoledag i 1.a. August har glædet sig til at komme tilbage.
 
Op til skolestarten, har vi naturligvis indkøbt nyt tøj, nyt idrætstøj, nye skolesager og så var vi så heldige at Room Copenhagen gav August et nyt Lunchboxsæt med Lego Ninjago! Han har altid haft Lego madkasser og drikkedunke, og det er bare godt kram! Det kan bare vaskes og vaskes og det bliver ikke ringe i hverken farve, billede el. i isamlingerne. Virkelig lækkert! August blev så glad for sættet :) I dag var der også en ny frugtpose med fra min lille bix, med Anders And, som også er et stort hit. Og i dagens anledning havde vi bagt pizzasnegle, som kom i en fin muffinform.



Vi mødtes med resten af skolen i skolegården i dag kl. 8.00, hvor der var tale og fællessang. Derefter sendte vi en stolt dreng ind i det nye klasseværelse! Hvor han skulle sidde mellem sine to bedste venner! Hvor dejlig en start tror I lige dte var? Den første time var vi med, og hjalp med at skrive om sommerferien i logbogen. Vibe var selvfølgelig også med, men sov fra det hele :) August nød det rigtig meget, og var i hopla, da det var tid til at sige farvel og til frikvarter! Åh han er altså ved at være stor! Jeg glæder mig vildt, til at hente ham kl. 14.00!
 

Jeg er jo godt nok selv lærer, men jeg synes simpelthen det er synd, de skal være i den skole så mange timer om dagen! De er seks år! Og krævende er monsterhøje! August er heldigvis dygtig fagligt, og knækkede læsekoden omkring jul sidste år, ligesom han regner utrolig flot med både plus og minus og kan flere gangerækker også. Men når det så er sagt, så bad han inderligt om at få lov at gå 0. Klasse om. Da vi spurgte ind til grunden, lød det prompte: legetimerne! I 0. Havde den en legetime hver dag, den er skåret væk i 1. August er et stort legebarn, og det skulle han da også gerne være som seksårig, men ja, sådan er det bare i dag!
 
 

Smil fra Mia

fredag den 24. juli 2015

Kejserinde

Da jeg var gravid med Vibe, blev vi fulgt tæt af forskellige dygtige mennesker på syghuset. Jeg var også så heldig, at komme med i "kendt jordemoder ordning" på sygehuset, hvilket betød, at jeg kendte den jordemoder, jeg skulle føde med, idet hun havde været min faste jordemoder gennem forløbet. Planen lå fuldstændig klar for fødslen. Jeg skulle sættes igang på en ny måde aftenen inden jeg var 38+0. Min mand og jeg skulle sove dernede og næste morgen skulle vandet tages. Den kendte jordemoder var med hele vejen. 

Men ingenting gik efter planen, og efter adskillige forsøg på at tage vandet, måtte igangsættelsen anses som mislykket. Jeg var helt slået ud, men min krop og mit hjerte havde taget over - jeg skulle ikke føde, ikke gå igennem alle de bekymringer, der allerede havde slået mig ud under igangsættelsen. Det var for tæt på, et år og få uger efter jeg sidst fødte nøjagtig samme sted med samme sygeplejerske, samme læge... Nej. Min krop ville ikke være med.

Så pludselig lød det på kejsersnit! Et planlagt akut, hvilket betød, at jeg skulle have det indenfor få timer men ikke i fuld narkose. Jeg var så bange! Ikke for selve kejsersnittet, men for om Vibe nu trak vejret, og om jeg mon fik hende op til mig, og om jeg hurtigt ville blive mig selv igen bagefter...

Det hele gik hurtigt og Vibe skreg allerede  indeni maven. Den lettelse vil jeg aldrig glemme! Hun kom op til mig med det samme, men skulle lige have lidt ilt bagefter, på trods af 10 på apgarscoren. Efterfølgende sagde de det ikke havde været nødvendigt, men at de ville være 100% sikre på, at hun havde det godt vores situation taget i betragtning. 

De første seks uger gik med ikke at måtte bære noget og kun gå små ture, men jeg var i lykkerus, så pyt, og jeg havde ikke ondt! 

Men i modsætning til efter mine første to fødsler, så skete der ligesom ikke meget på vægten... Jeg tabte ni kg, havde taget seks på, men derefter stod det stille. Min krop så pludselig også anderledes ud... 


Så var jeg så heldig at støde på Kejserinderne, og endnu mere heldig, at de havde lyst at samarbejde med mig. Jeg er derfor nu igang med deres 8 ugers program. Det er super spændende, informativt og godt for min krop. Jeg har fundet en fin rytme, så jeg træner de 15-20 min hver morgen når Vibe sover sin første lur. Programmet er bygget op således, at jeg hver uge modtager en mail med adgang til denne uges træningsprogram samt jordemodersnak. Træningen er vist ved hjælp af små videoer, som er nemme at forstå og følge med i. Efterhånden som modulerne bliver låst op, kommer kroppen mere og mere tilbage til sit egentlige jeg. Man kan altid gå tilbage i sine moduler, hvis man trænger til at friske noget op. 

Virkelig spændende, også selvom jeg ikke er så langt endnu.

Men følg med, jeg vil løbende opdatere om det herinde.

Smil fra Mia aka Kejserinden 



lørdag den 11. juli 2015

Min lille Vibe

Vibe vokser bare så hurtigt! Jeg stornyder hende, og føler virkelig jeg kan sætte kryds ved at jeg "husker at nyde"!

Jeg måtte bare forevige hende i hendes fine nye dukkeseng! Vi havde Juno sengen til August, og den skal Vibe naturligvis også sove i, så tænker det må være sjovt for hende, når hun bliver større, at se hvor stor hun er blevet siden hun kunne ligge i dukkesengen.

At hun så er ualmindelig sød og charmerende oveni gør jo intet ;-)





Smil fra Mia

fredag den 10. juli 2015

Tour de Assens

I dag startede vores ferie ! Tre uger med dem jeg holder allermest af - hold nu op hvor jeg glæder mig! I år er vi glade, og uden særlig mange bekymringer. En stor kontrast til sidste sommer!

Vi har gode men stille og rolige planer for ferien. I dag var vi i Assens, hvor TV2 afholdt Kids Race i forbindelse med Tour de France. Det var et super fint arrangement.

 
Ungerne fik udleveret T-shirts i den helt rigtige gule føretrøje farve og fik endda numre til at sætte på ryggen. August havde nr. 207.


Han skulle køre 2,2 km. i hans aldersklasse. Spændingen var virkelig stor lige før løbet skulle sættes igang.

Det var Frederik fra X-Factor, der speakede og satte løbet igang. En politibil kørte forrest, rimelig sejt ;-)



Her kommer August i fulde drøn efter en runde er overstået.


Gode røde kinder, men fuld af overskud - far fik endda en highfive på sidelinien.

 
Så kom August i mål - og var noget så stolt. Naturligvis med rette :)


Efter løbet var der masser at prøve på pladsen. Min mand skulle da også lige lege, og prøvede denne gamle sag ;-)


En super dag - en super start på ferien.
 
Smil fra Mia

søndag den 28. juni 2015

Og pludselig kan de gå!

Det sidste produkt vi tester for Fisher Price, har vi fået hjælp til at en venindes datter på knap 1 år, som dog har fået lov at være anonym, derfor de lidt sjove ansigter.

Det er den virkelig fine Lion Walker.

Farverne og især lydene var et stort hit hos den søde pige, og vognen vakte straks glæde.


Den skønne pige havde netop taget sine første skridt helt alene, så løvevognen er en god støtte! Og som det ses på billederne, kan vognen både bruges inde og ude, idet hjulene drejer super nemt rundt.


Om produktets motoriske evner skriver Fisher Price bl.a. selv:

Finmotorik • Snur, vend, tryk! Masser af sjove aktiviteter, der styrker finmotorikken!

Sanserne
• Lys, musik og sjov stimulerer dit barns høre-, syns- og følesans!

Balance og koordinationsevne
• Når dit barn sidder ned og leger, eller står, går og skubber løven af sted, så udvikles både balancen og koordinationsevnen!

Grovmotorik
• Når lysene danser og musikken spiller, opfordres dit barn til at gå.


Igen er der virkelig tale om et toplækkert produkt, som vi glæder os til at Vibe kan bruge. Endnu en klar anbefaling herfra.

Smil fra Mia

torsdag den 25. juni 2015

Grin og leg - hele livet!

Som jeg skrev i sidste indlæg, så tester Vibe tre produkter fra Fisher Price.

Dette indlæg handler om Roller Blocks Play Wall. Produktet er først til børn fra 6 måneder til ca. to år, men vi har leget med det nogle gange nu, og selvom hun ikke kan sidde selv og lege med det, så har hun alligevel haft det sjovt. Hun nød lydene, farverne og den "rumlen" det gav, når blokkene gled ned af siderne.


Produktet er igen udemærket ved at være lavet i lækkert plastik. Det er behageligt at røre ved, har ingen skarpe hjørner, nemt at samle og fyldt med lækre farver. Produktet har to sider, hvor de medfølgende blokke kan glide ned på. Blokkene har sjove ansigter og mønstre. Derudover kan de rulle, og de er helt klart sjove bare i sig selv.


Storebror August var med til at lege og nød stunden med lillesøster. Han synes også blokkene var ret sjove. Derudover er det sjove lyde, som man dog også kan slå fra, hvis man ønsker det - og det ønsker man jo nogle gange ;-) i hvert fald som forældre!


Om det motoriske skriver Fisher Price selv:

“Opbygger” motorikken!
Fisher-Price® Roller Blocks Play Wall “vokser” i takt med dit barn og styrker motorikken for hvert eneste trin på vejen. Finmotorikken, hånd-øje-koordinationen og fingerfærdighederne trænes, når dit barn griber fat i og ruller klodserne. De helt små underholdes med masser af action, og deres muskler, balance- og koordinationsevne styrkes, når de sidder ned og leger. Efterhånden som dit barn vokser og lærer at kravle, vil de to forskellige sider på Roller Blocks Play Wall opmuntre det til at kravle rundt om den og opdage musik, lyde og aktiviteter på begge sider. Den solide fod opmuntrer de lidt større børn til at stå, gå og lege.

Vi synes det er et virkelig fint produkt, som nemt kan flyttes fra et rum til et andet, da det ikke vejer meget og har en god hank i toppen. Det bliver uden tvivl et hit herhjemme!

Kig med - der kommer nemlig et sidste virkelig fint produkt inden længe.

Smil fra Mia


søndag den 21. juni 2015

Træn, leg og lær!

Vibe har været så heldig, at Fisher Price har givet hende tre virkelig lækre stk. legetøj, som hun kan teste og lege med.
 
Derfor handler de næste tre indlæg netop om disse.
 
Da August var lille gik vi igang helt fra start med at træne, lege og bevæge os med ham. Han var stærk og virkelig god motorisk. Han kravlede og gik tidligt og igennem vuggestue, børnehave og nu i skolen, er han altid testet i top rent motorisk. Det kan være held - det kan også skyldes, at vi har gjort meget for ham på netop dette punkt. Det er i den grad noget, vi vægter højt herhjemme, hvilket vores familierum med ribbe, bom, gym.måtte, løbebånd, motorikpose, bolde og vægte da også vidner om! Vibe skal naturligvis ikke snydes for at få samme muligheder som August, så vi er igang ;-)
 
Det første Vibe tester er Tummy Wedge. Den er super fin til de helt nyfødte og op til ca. 6 måneder. Vibe fangede straks, hvad det handlede om, og er også virkelig god til at holde sit hoved allerede. Nuvel vi har trænet fra dag et - men hun er altså sej (siger moderen ;-).
 
 
Tummy Wedge har, som en del af Fisher Prices andre produkter, det fineste løvetema.
Farverne er klare og vi kan tydeligt se, at Vibe fanges af netop farverne. Der er ialt seks stykker "påhængs"legetøj med inkl. et lille løvespejl. De er alle seks lavet i lækre kvaliteter og virker ikke så plastikagtige, som man ellers ofte oplever med netop dette. Løvebunden har cellofan indeni, og den knitrende lyd er en fin måde at fange Vibes opmærksomhed på.
 

I selve støttedelen er der et lækkert fyld, som ikke virker som noget, der inden længe er faldet sammen - igen kvalitet - et virkelig lækkert produkt !

Om produktets motoriske evner skriver Fisher Price:

Grovmotorik
Den halvmåneformede pude giver en behagelig støtte, når det er tid til at lege på maven

Nysgerrighed og opdagelse
Puden sørger for, at den sjove tittebøh-løve, bideringen og raslevennen er inden for rækkevidde.


Vi vil i den grad anbefale produktet - det er ikke noget vi bare siger, men jeg har arbejdet en del med netop børn og leg/læring, og haft mange legesager indenfor motorik og bevægelse i hænderne, og her har vi altså, i mine øjne, et topprodukt!

 
Kig indenfor igen inden længe og se et produkt mere.
Smil fra Mia

Vidunderlige Vibe

Den 8. maj kl. 13.24 kom vores lille datter til verden. Hun blev født ved kejsernsit. Det var ikke en del af den oprindelig plan, men sådan endte det. Det var ikke akut akut, så det var en stille og rolig og god oplevelse. Vi åndede lettede op, da hun skreg :) Det var som om, at et helt års sorg og bekymringer forsvandt i det sekund. Vibe kom med lykken! Den lykke vi har søgt efter lige siden Villads døde. Villads er savnet! meget endda, han vil aldrig blive glemt, og som August siger, så har vi altså stadig tre børn! Og det har vi! Men åh hvor vi dog nyder, at kunne øse al vores uforløste kærlighed og al vores nye kærlighed udover denne lille prinsesse.



Hun var 48 cm. og 2830 gram - og helt perfekt. Nu er hun allerede 6 uger og måler 51 cm. og vejer 3900 gram. Hun vil frem i livet - og hvor er det dog bare skønt!

August er STOLT, GLAD og ELSKER virkelig hans lillesøster! Vi ser tydeligt det er gengældt. Vibe smiler nærmest altid, når hun ser el. hører storebror!


Hun er mild, sød, smilende og glad. Hun sover ualmindelig flot, også om natten, græder stort set ikke og er nem at aflæse. Vi er så forelskede i denne lille pige alle tre, og nyder hver eneste stund vi har med hende.

Mange smil herfra

tirsdag den 2. juni 2015

Farsdagskort - GRATIS til dig!

Ja tiden flyver afsted, og jeg får slet ikke blogget! Men jeg kan da lige opdatere, og fortælle, at vi har fået en dejlig lille pige; Vibe, den 8/5. Jeg viser og fortæller mere om hende snarest, indtil da kan I følge mig på Instagram @mammamiasverden.

Jeg lavede dette farsdagskort til min mand, da Vibe blev født, og synes I skal have glæde af det også.

Smil fra Mia

lørdag den 21. marts 2015

Et år uden min engel

I dag er det et år siden jeg fødte vores andet barn, og dermed også et år siden, at vores lille dreng døde. Jeg forstår slet ikke der er gået et år... jeg føler kun det er ganske kort tid siden. Jeg husker ALT hvad der skete i dagene op til, på selve dagen og i ugerne efter. Men jeg husker egentlig også virkelig mange detaljer fra måneder der siden gik. Jeg husker dufte, samtaler, solen på himlen, triste dage, gode dage. Jeg husker alverdens ting, og også en hel masse ting, som jeg egentlig nok ville ønske jeg ikke kunne huske. For hvem har egentlig lyst til at kunne huske detaljer fra så uhyggelig en tid? Den første tid, og jo især den første nat, står som et levende mareridt for mig. Et af de mareridt, man ikke engang har fantasi til at forestille sig, men som man pludselig, uden man blev spurgt om man havde lyst, blev en del af!



Til nytåret skrev jeg nedenstående på min facebookprofil, og jeg kunne vel egentlig ikke skrive det meget bedre i dag. Jeg har ændret lidt i det, men tankerne er de samme

For mig, for os, har det været verdens værste år, men et år vi aldrig nogensinde vil glemme. Jeg vil aldrig nogensinde kunne slette den film, der sidder på min nethinde, den film hvor syv læger forgæves forsøger at redde mit barns liv. Jeg kan stadig huske de 32 min. som var de sket for et sekund siden.... Se deres professionelle ansigter stivne, se flere efterfølgende græde, og den læge der trykkede min hånd og fortalte mig, at der ikke var mere at gøre, "dit barn er dødt", ja hans ansigt kommer jeg heller aldrig til at glemme. Der sad min mand og jeg med verdens smukkeste dreng i armene, men han trak bare ikke vejret! Hvordan fortæller man lige storebror det? Hvordan fortæller man lige bedsteforældrene det? Hvordan begraver man sit eget barn? Den nat står stjerneklart for mig, og selvom jeg aldrig vil glemme Villads, så ville jeg af hele mit hjerte ønske, at vi ikke skulle have siddet lige der, på den måde. Jeg synes, vi har været SÅ stærke og SÅ gode til at deale med SÅ stor en sorg. Vi har levet livet, alt det Villads ikke kunne, men jeg vil være ærlig og sige, at det fandme ikke har været nemt!! Jeg har lært sider af både min mand, August og jeg at kende, som jeg ikke havde regnet med, vi havde. Vi er stærke som bare fanden sammen! Os får man ikke til at give op!! Jeg kan stadig sidde i et lokale fyldt med folk og føle mig som det mest ensomme menneske i verden, men jeg har også været så lykkelig for, at netop min og vores familie er dem de er.
 
Den dag Villads døde, der vidste vi med det samme, at vi skulle have mindst et barn mere. Så fem uger efter hans død startede vi op på reagensglasbehandlinger. To forsøg krævede det, og så var jeg atter gravid. Nu hvor jeg kun har knap 9 uger tilbage i min nye graviditet, ja så tænker jeg virkelig, at det sku var hård kost. På bare fem måneder var jeg gravid, fødte en dreng, begravede mit barn, var igennem to reagensglasbehandlinger (og det er ikke for sarte sjæle skulle jeg hilse og sige), blev gravid igen og venter nu en pige... Det er ikke ligefrem fordi jeg har skånet min krop i det her år, men jeg er stolt af mig selv! Jeg har overlevet at miste mit eget barn, og jeg har gjort hvad der skulle til, for at få et nyt barn. Derudover så har min mand og jeg haft en stor opgave i at bevare vores gode forhold til hinanden og samtidig have styrke til at forstå, at man sørger på forskellige måder, derudover har vi også stået med en fantastisk dreng i August, som også bare er så følsom, og har været meget berørt af det, vi har været igennem. Men jeg synes, vi har klaret det til UG, vi har gjort ALT, hvad vi overhovedet har magtet og står stadig stærkt sammen! Kærligheden overvinder alt! Om 9 uger, så kommer der forhåbentlig en lille rask pige til verden, som er klar på at blive elsket ualmindelig meget! Vi holder vejret og har valgt at tro på, at hun nok skal klare den. Og de dage hvor tvivlen bliver for stor, der er det bare sådan, det er. Vi ved, at ingen kan tage det fra os, og vi har lært, at man ikke kan smyge sig udenom. Det handler om at gå ind i sorgen og bekymringerne, når den/de er der, det er vejen ud og vejen videre.
 
***
 
Men så står jeg her i dag, og skal fejre min søns 1 års fødselsdag, bare med den detalje, at han ikke er i mine arme... hvordan kan man det? Alt i det her år, har været en førstegangs efter Villads' død, og vi har gjort alt det vi følte med vore hjerter var det rigtige. Sådan gør vi også i dag. Så vi fejrer lillebror i det stille, med nogle for os vigtige ting, og så fejrer storebror med gymnastikopvisning og store smil. Vi lever for vores levende dreng, præcis som det bør være, men vores dreng i himlen vil vi aldrig nogensinde glemme.

 


***

Et år er dermed også gået på kirkegården. Vi er så glade for, lige præcis den plet vi valgte som hans hvilested. Det ligger ualmindelig smukt, og at opleve årets gang derude, har virkelig været godt for både sjæl og krop. Og når nu ens barn skal ligge og sove for altid, så betyder det bare så meget, at stedet hvor han ligger, er et rart et at komme.


Stjernekiggerten August står med nederst, gav vi ham til begravelsen, så vi kunne se op til stjernerne, hvor lillebror er. Kort efter begravelsen havde vi den med ud til gravstedet, og jeg synes, det billede er så smukt. Villads grav i baggrunden, storebror i forgrunden og så kigget op til himlen.

Hver eneste måned den 21. har vi lagt en månedssten ude ved Villads. Stenene har vi fundet alle mulige steder, men hver og en har vi udvalgt helt særligt til formålet, og altid først efter en sten var lagt, så hver måned har haft sin egen sten, vi skulle finde. Det var egentlig bare tilfældigt, at jeg lagde en sten derud den første måned, men lige siden, har det betydet noget for os, at lægge en sten ved ham. August spurgte i går, om vi ikke nok skulle fortsætte med at lægge en sten hver måned. Det var egentlig ikke min plan, for jeg kan også mærke, at nu er året omme, og så er det godt! Men August var på tur i forgårs, og fandt en sten, som han gerne vil lægge derud, så det gør vi! Jeg tror vi finder et fint glas, og så kan de lægge deri, uden vejr og vind fjerner månedsdagen på dem.


På den 8. månedssten tegnede August ham og lillebror med hinanden i hænderne. Bare de dog havde fået lov til det i virkeligheden.

Tak for jeres søde ord gennem året der er gået, de har betyder rigtig meget for mig og for os.

Tanker fra Mia
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...