tirsdag den 16. juli 2013

Bord dæk dig - Sommeraften

I går havde vi dejlige venner på besøg til en omgang grill. Vi troede vi skulle sidde udenfor, men ak... endnu engang viste sommervejret tænder, og vi måtte sidde indenfor, men pyt, vi dækkede sommerligt op istedet.


August og jeg havde en hyggedag sammen og tog på stranden for at samle blomster, tang, grene, sand, muslinger og sten, som skulle bruges til bordet.


Vi dækkede bordet sammen, så alt er sat som August og jeg var enige om - super hyggeligt projekt.


Jeg har efterhånden lært, at lidt men godt reglen også gælder de fleste borde! I starten synes jeg det er lidt bart, men så snart alle fade, skåle m.m. bæres ind, ja så fylder det jo en del, så lidt men godt! Det dur hver gang!


Menuen stod som altid på tavlen :)

 
Denne måneds Idé/DIY:



TIP: Lavendler fra haven bundet på en gren fra stranden giver et super fin og enkelt udtryk. En sød måde at få lidt farver ind på.


Bogen "Hvad finder jeg på stranden" var oplagt på bordet og giver anledning til samtale, om de muslinger m.m. der ligger på bordet.



 Bugrere med alt hvad dertil hører - lækkert!



Desserten var hjemmebagt vandbakkelse med is og friskplukkede jordbær fra haven! MUMS!

 
Det var mit bud på et indendørs sommerbord!
 
Smil fra Mia

onsdag den 10. juli 2013

Nye plakater

Jeg har leget lidt med nogle nye plakater til shoppen.

Der er kommet 4 nye med grafisk design i str. A5 og så er der kommet 3 nye børneplakater i A4 str.

Alle plakater trykkes på kraftig blankt 160 grams A4 papir, hvilket giver et rigtig flot look. OG - de sælges naturligvis UDEN vandmærke henover ;-)

Se dem alle lige HER.

Måneplakaten har ligget længe i plakatmappen, den var bare blevet glemt. Egentlig sjovt, for hver eneste aften siden August blev født har jeg sagt de ord til ham før han skulle sove. Men nu er den i hvert fald lagt i shoppen. Den findes i to andre varianter også (med stjerner).



.
Smil fra Mia

tirsdag den 9. juli 2013

Vi bygger til!

Vi har i flere år gerne ville bygge til vores kun 7 år gamle hus. Dengang vi byggede det var jeg på SU og pengene var ikke til et slot. Vi elsker dog vores hus, haven og vejen vi bor på, så vi besluttede, at bygge til istedet for at sælge og flytte.

Vi bygger et stort familierum til på ca 30 m3. Bliver et rum til kreativitet, leg og bevægelse! Så fedt. Derudover får vi nyt soveværelse, kontormiljø og skabsgang. Det hele bliver så lækkert tror jeg.

Det hele skal stå færdig i slutningen af september, så vi rigtig kan nyde efteråret i de nye rum.

Jeg er lige gået agurk med appen #BeautyfulMess, så jeg tror ikke I får så mange ord udover billederne.








Sådan ser det så ud i dag, og inden ugen er omme er der færdigstøbt og lagt gulvvarme i. Skønt!


Smil fra Mia

onsdag den 3. juli 2013

En sommerte-vinder

Jep igen forsinket, er ikke helt frisk i de her dage!

Men den heldige vinder blev lod nr. 19, og bag det lod gemmer sig ravfood. Vil du sende mig din adresse på mia.soerensen@hotmail.com så sender jeg te'en afsted til dig.



Smil fra Mia

lørdag den 29. juni 2013

Legoleg

Vi elsker Lego herhjemme, og med en onkel der er ingeniør på Lego, ja så mangler vi heller ikke Lego :)

Det er skønt med byggetid, hvor alle klodserne bliver spredt ud på gulvet og så skal der leges. Elsker det. Og så elsker jeg også den kreativitet og fantasi sådan en simpel lille plastikklods giver! Fedt.


Bygger I også Lego hjemme hos jer?

Og nej - indlægget er IKKE sponsoreret ;-)

Sommerdrik + Giveaway

Ja kalenderen siger jo det er midsommer, og vi nærmer os med hastige skridt højsommer... Men når jeg ser ud af vinduet, så øser det ned, blæser og termometeret står på... 12 grader! Jeg håber dæleme snart det vender, er jo til at få spat af det her!

Nå men imens vi venter, har vi modtaget en skøn pakke fra Pickwick, som har lanceret en ny serie kaldet Pickwick Cold.


Serien består af tre super lækre istedrikke med hhv. Cold Pineapple Punch, Cold Red Fruit Burst og Cold Peach Crush. Vi har afprøvet alle tre, og de er dæleme lækre. I forvejen drikker August kun kold te, dvs. han får koldt vand med et tebrev i, men det er der altså ikke meget smag i, så det her er jo perfekt for ham.



Det er også en super måde at få lidt friskt at drikke på uden det altid skal være vand.


Vi har altid en kold flaske med vand i køleskabet, så det er bare at tilføje en tepude, ét voila, så er der serveret.


Vi er hooked, og nu kan du også blive det, for jeg udlodder tre poser iste, så du er dækket ind hele sommeren. Du skal være fast følger af bloggen via Bloglovin og så lægge en kommentar. Jeg trækker vinderen 1/7 kl. 20. Held og lykke!


 Smil fra Mia

mandag den 24. juni 2013

Grøftekantssmukheder

For en uges tid siden var jeg på en lille grøftekantstur. Plukkede de smukkeste blomster og nød dem efterfølgende både inde og ude. De billeder må vises frem på sådan en trist regnvejrsdag som i dag.







søndag den 23. juni 2013

Bord dæk dig - Midsommer

Jeg nåede ikke et midsommerbord til "Bord dæk dig" følgetonnen. Ferie, nyt job og tilbygning... ja... tiden fløj afsted i juni måned. Men måske der så kommer to borde i juli... man ved aldrig!

Istedet får I et Bakke Snagvendt indlæg, hvor I kan se mit midsommerbord fra sidste år, hvor vi havde den skønneste Midsommerfest.

Jeg har plukket lidt i teksten, men I kan læse hele indlægget HER.

 
 
Månedens DIY/IDÉ
Jeg havde fået et gammelt gratis hjul hos cykelhandleren og hos blomsterhandleren havde jeg købt en kæmpe spand dagsgamleblomster for 200 kr. Derudover gik jeg en tur på marken, hvor jeg samlede siv og i lidt grønt. Jeg bandt først siv omkring hjulet, derefter kom der blomster og grønt okring, og Midsommerkransen blev lige præcis så stor, velduftende og farverig som jeg havde drømt om.

Grundet regn blev festen til en indendørsfest, så vi måtte have sommeren ind i huset, så i Netto købte jeg dug til 20 kr., drinkspinde og græsmåtte, ligeledes til 20 kr. samt engangsservice i friske farver. Alt i alt synes jeg, at jeg fik masser af sommerstemning indenfor. I år havde jeg nok gjort det anderledes, men det er jo netop det der er det skønne ved borddækning, hvis man spørger mig, man får hele tiden nye gode ideer :)



Heksen var købt i Netto til 50 kr. og det lækre fadølsanlæg var fra min far arbejde. Der gik lige knap 20 liter øl til de 13 gæster (hvoraf 4 ikke drak øl) - såå det var helt godt gået!! Men der er bare noget over fadøl i store plasikkrus - det skaber stemning ! SOMMERSTEMNING!

I får lige et lille smugkik til festen og vores minibål - som lige nåede at blive tændt før det begyndte at regne - men det brændte da videre alligevel.

Vi ses til mere borddækning i Juli :)
Smil fra Mia

Ferieminder

Før vores ferie blev jeg kontaktet af Pixum, som spurgte om jeg ville prøve deres program, og dermed ende ud med en fotobog. Det var jo helt perfekt at have som et ferieminde, så jeg sagde selvfølgelig ja.

(OBS! Billederne står ikke helt skarpe herunder, det skyldes at jeg ikke kunne fotografere bogen med spejlreflekskameraet, så de er taget med mobilen, derudover er der stjerner over os, det er for at beskytte mine drenge).




Jeg har før lavet fotobøger, men jeg synes det er SUPER smart, at man hos Pixum downloader programmet og så sidder på sin egen pc og laver fotobogen. Det forhindrer, at det kører langsomt, billederne har svært ved at blive uploadet og man mister heller ikke noget af det man har lavet midt i det hele fordi det går ned! Det var en kæmpe fordel, og jeg vil fremover bruge Pixum til at lave fotobøger i.


Jeg lavede en fin hardback bog med 30 sider, og samtlige billeder står helt skarpt og lækre! Derudover var leveringen kun 3 dage!


Der er virkelig mange muligheder for valg af rammer, baggrunde, cliparts og tekster.




Både fredag og lørdag var vi til familiefødselsdage (og en mere venter i dag), og dér har vi haft bogen med. Alle var begejstrede, og ja jeg nyder virkelig mit ferieminde!

Smil fra Mia

tirsdag den 18. juni 2013

Grønt og Godt

I går arbejdede jeg kun fra 8-10, og med manden på kursus i København, tog August og jeg mormor med til Legoland. Vejret var jo perfekt, og vi havde den skønneste dag sammen.

Da vi havde fået mormor sikkert hjem, tog August og jeg hjem og slappede lidt af. Vi orkede ikke at lave aftensmad efter den lange med dejlige dag, så vi nappede den nemme løsning, McDonalds.

Det er ikke noget vi gør særlig ofte, så det er okay at gøre det engang imellem.



Måske er det ligefrem ok at gøre det lidt oftere nu, for McDonalds har nemlig lanceret en ny grov og sundere version af flere af deres kendte burgere. Læs meget mere om det nye grove udbud lige HER.

August kan ikke lide sodavand, og det er jo kun en god ting, han fik derfor juice med isterninger at drikke, synes det er så fint det er en mulighed!



Derudover synes jeg virkelig det var fint, at legetøjet i Happy Meal'en var en fløjtende fugl, i deres tema som kører nu "Bliv naturforsker". God idé fremfor noget skørt ligegyldigt legetøj.



Smil fra Mia
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...