torsdag den 1. december 2016

Kreativ decemberhygge (sponsoreret)

Jeg har tidligere skrevet om Toplay, men jeg er bare SÅ begejstret for deres lækre produkter, så her kommer endnu er indlæg og en stor anbefaling!

Vi har den sidste måned testet en del forskellige produkter derfra, her kommer nogle af dem forklaret gennem diys. 

Stearin-akvarel! 
Fremgangsmåde: 
1. Tegn med stearinlys 
2. Mal med vandfarve. De smukke vandfarver har det fineste glitter i sig! 
3. Drys glimmer på. 
4. Lad tørre. Kan evt klippes til kort, eller sættes i ramme. Vi nåede frem til at det var nemmest med glat papir, og så skal der trykkes rimelig hårdt med lyset. 



Fingeraftryksbilleder!
August og Vibe lavede vores familie som rensdyr. Som bundfarve brugte de perlemors vandfarve og til ansigterne brugte de fingermaling. 





Diy-julekalender
Den blev farvet med hhv. farveblyanter og tuscher. Begge dele i super lækre kvaliteter og tuscherer kan nemt aftørres med vand! 




Væltepeter
Det her er en "væltepeter" - det er simpelthen noget af det mest geniale, jeg længe er stødt på, når det kommer til kreagear. Når den vælter, kommer der IKKE vand udover det hele! Vibe sidder selv med den, dypper penslen og vælter den konstant - ikke én gang har jeg tørret op efter hende! 


Vi er virkelig begejstrede for de lækre produkter fra Toplay - de er alle lavet med  børnene i fokus. De er ufarlige, lavet med ekstra sikkerhed og er generelt kvalitetsprodukter!

I kan jo lige nå at bestille en omgang tip kreative sysler i december ellers er det virkelig en super julegaveidé til den kreative i familien eller vennekredsen! Læs meget mere på deres hjemmeside: www.toplay.dk 

Hvis I gerne vil bestille produkterne, kan man enten arrangere et homeparty, hvor man så også kan få lov at afprøve produkterne! Men man kan også bestille direkte ved Charlotte på tlf 25243800 eller via info@toplay.dk

Herfra er der en kæmpe anbefaling! 

Smil fra Mia

tirsdag den 29. november 2016

Julehus i stuen

Nisserne i Nissebo havde natten til 1. søndag i advent pyntet vores legehus i stuen, så det nu er det fineste og hyggeligste julehus.
 

Der er både en hyggelig pejs, granranker med lys og hæklet pynt, julesokke og fine julegardiner.

 

Huset set i aftenbelysningen


Det vakte stor jubel hos børnene, da de opdagede det søndag.

Her er Vibe helt optaget af det fine lys.


Og der gik ikke længe før August i vinduet i julehuset. Han var helt vild og glæder sig meget til Nisserne flytter ind! Fantastisk at han stadig tror på det - elsker det!

 
Smil fra Mia

mandag den 28. november 2016

Nissedør - gode råd !

Hjemme hos os flytter Nisserne i Nissebo ind for 6. gang i år. Derfor har vi efterhånden også en helt masse gode ideer og tips - måske du kan bruge nogle af dem :)



Gavepapirstip!
Køb en af de helt store ruller gavepapir, og gem det væk så barnet ikke ser det. Pak alle gaver fra Nisserne ind i det samme papir, og brug det undervejs til drillerierne. Sørg også for at fjerne priser/tilbudsmærker på de købte ting, og endelig kan det være en idé helt at fjerne emballagen, når barnet bliver lidt større. Det ville være så ærgerligt, hvis barnet opdagede, det var mor og far pga. ovennævnte. Vi har brugt det samme gavepapir i tre år, og det er faktisk noget, vores dreng har lagt mærke til. Det specielle Nissepapir fra Nissebo!


Dekorationstip!
Sørg for løbende at skifte ud i dekorationerne i og omkring Nissebo. Det er de små detaljer, der gør det lidt sjovere både for de voksne og barnet.


Første decembergavetip!
Vi køber hvert år en julekalender på dvd, som passer til vores drengs alder. Så ser vi et afsnit sammen hver aften en halv time før han skal sove. På den måde har han spist, og er gjort soveklar uden forstyrrelser, og samtidig skal han ikke være vågen 1½ t. længere end normalt på en børnehave/skoledag.


Jeg har lavet et hæfte med 24 færdige ideer med forslag til drillerier, breve og gode råd til hver eneste dag imens vi venter på julen - hæftet kan købes lige HER



Smil fra Mia

søndag den 27. november 2016

Årets julekjole

Da jeg gik på seminariet, havde jeg håndarbejde på 3. og 4. år. Storelskede det fag og de piger, der var på det hold! En af de piger, som jeg havde fornøjelsen af at arbejde smamen med var Rikke. Efter vi blev færdiguddannede flyttede Rikke til Barcelona, hvor hendes mand de sidste 10 år har været proffessionel håndboldspiller. De har fået to skønne piger, og nu har Rikke så startet sit eget børnetøjsfirma sammen med designeren Sanne Moth; Come Noon.



Jeg er virkelig vild med den første kollektion, og jeg måtte bare eje denne smukke kjole til Vibe. Jeg har tilføjet en hæklet krave, den passer så fint til, synes jeg. 


Come Noon er kendetegnet ved at være smækfyldt med lækre detaljer, det er 100% økotex, al bomuld er 100% GOTH/økologisk og så er tøjet virkelig lækkert i kvaliteten. Det er tøj børnene kan bevæge sig i, og alligevel se super skønne ud i.


Vil virkelig anbefale jer at kigge forbi deres shop !
 
Smil fra Mia

tirsdag den 1. november 2016

Halloween

Det er vist ingen hemmelighed, at vi ELSKER halloween herhjemme. Jeg synes, det er så skønt med en måned, hvor vi kan være kreative, lave hyggelige aktiviteter og så slutte af med en fest! Sådan har vi gjort i mange år efterhånden.



I år fik vi besøg af et hold venner, der aldrig før havde holdt halloween, så de glædede sig, især den store dreng, som August går på skole med. De to tog bussen hjem fra skole sammen. Vibe og jeg hentede dem ved bussen. Da vi kom hjem, fik vi et stykke edderkoppekage. 


Lidt senere havde jeg lavet en halloweenskattejagt i huset med 6 poster.  Skatten var i ishuset, som vi havde pyntet op i halloweentema. 


Da kl. blev 16 skulle drengene ud og trick og treat'e med nogle andre børn på vejen. Halvanden time var de væk før vi skulle spise - de havde haft det så fedt! 

Aftensmaden blev indtaget ved dette bord! Jeg elsker jo borddækning, så det skulle selvfølgelig være et uhyggeligt bord! Det fedeste var uden tvivl tørisen! Den havde jeg fået i gave fra DryIce4you. Det har en hjemmeside fyldt med tøris i forskellige mængder og varianter. Jeg synes simpelthen det er SÅ smart! Man bestiller det man ønsker, så bliver det sendt i en flamingobeholder, så trykket ikke bliver for stort, og så dagen efter har man tøris til sit bord, drinks eller evt. til kølertasken. Altså tænk lige over det... det er is, der bliver sendt med posten...! Herligt! Det gav simpelthen det fedeste look på bordet, og både børn og voksne var Mega imponerede! 




Vi brugte også tørisen udenfor, hvor mange børn sagde, det var det mest uhyggelige og fede hus, de havde besøgt! Det er jo bare så fedt at høre! 


Jeg skal HELT sikkert have tøris igen til næste år, og hvem ved måske også før! Kig forbi deres Facebookside for gode ideer! 

Efter maden gik drengene atter ud og trick & treat'ede - der kom også virkelig mange børn hjem til os - vi var klar med snolder! 



Desserten bestod af Kirkegårdsmousse med gravsten! 


Da gæsterne var gået, gik August, min mand og jeg udenfor. Vi ville bruge det sidste tøris på fede billeder! August hoppede i sit Jedikostume fra Disneyland, og så blev der ellers kæmpet i røg og damp, simpelthen så sjovt! 



Det var slut for årets halloween, nu venter julen snart!

Smil fra Mia 

lørdag den 1. oktober 2016

Tulletid

Så gik september måned helt uden jeg bloggede... september var simpelthen så skøn og også hård. Men mest af alt var september fyldt med fantastisk vejr, som i den grad gav os masser af tid udenfor!

Jeg nyder virkelig at gå hjemme med Vibe. Føler mig så inderligt privilligeret! Hvad går dagene så med? Tja alt og ingenting! Vi tuller en hel del. Tuller - I ved bare sådan tøffer rundt og nyder at have tid.

Vi kan sidde og kigge i en bog, øve ord, lære nye ord, se på farver og former, på forskellige billeder om og om igen. Vi går ud i haven, hvor Vibe med en skovl kan bruge lang tid på at gå fra et højbed til et andet og flytte en lille smule jord hver gang. Vi cykler rundt i området, ser på traktorer og lastbiler på en nærliggende vej, hvor der bygges nye huse. Vi kører en tur i supermarkedet, hvor vi taler om mad og hvor Vibe oplever en helt ny verden, efter hun er begyndt at gå rundt. Vi tager i legestue hver torsdag, hvor Vibe efterhånden har fundet ud de faste sange og rutiner. Vi smører en hel del mad, laver en hel del snackskåle (med sunde sager) og sætter en hel masse i opvaskemaskinen. Vibe roder en helt masse ud, og jeg rydder en helt masse op. Vi henter August i skolen eller ved bussen, og tuller hjemover igen.


Vi laver ikke det store, men i virkeligheden så er det ualmindelig vigtigt, det vi laver. Vi er sammen. Her er nærvær, kærlighed og tid i lange baner.

Og ja det er også både hårdt og til tider kedeligt, men det er "almindeligt" arbejde jo også ;-)

Smil fra Mia

onsdag den 24. august 2016

Sov tungt og godt (sponsoreret)

Indtil Vibe blev 6 måneder sov hun stort set igennem hver nat! Jeg var nærmest rystet over, at det kunne lade sig gøre, at få sådan en baby. Det kunne det så heller ikke helt ;) for ved halvårstiden, så ændrede det sig, og jeg var indtil for en uge siden oppe mellem
2-3 timer med hende hver nat! Hun var træt nok til at blive i sengen, men ville konstant holde i hånd, nusse, mærke man var der. Hun hyggede sig også med at gå lidt rundt i sengen her til sidst ;)

Så for en uge siden fik jeg en mail, der kom som sendt fra himlen! Det var nemlig fra Vibeke, som ejer Tyngdeposen. Hun ville give os et eksemplar af Soveposen, som går fra 8 kg.-2 år. Jeg var hurtig til at takke JA!

Tyngdeposen (model: soveposen
Om soveposen skriver Tyngdeposen.dk følgende:

Soveposen med tyngde er en unik og effektiv opfindelse designet til motorisk urolige babyer, der vågner mange gange om natten, har svært ved at falde i søvn og sover korte lure. Den tunge sovepose skaber ekstra tryghed og dybere søvn. Tyngden er placeret i en cirkel, der dækker bryst og mave og imiterer følelsen af din berøring. Materialevalg og design sikrer optimal pasform, luftgennemstrømning og komfort. Fremstillet af bløde OEKO-TEX® bambus fibre og bomuld.

***

Vores første indtryk af soveposen var, at den virkede lækker, var nem at give Vibe på, den sad godt og hun kunne bevæge sig i den, altså var det ikke en pose der passificerede hende, hvilket jeg lidt havde forestillet mig, så det var positivt! 

Fra første aften har hun nydt at få den på.



Her følger vores første uges oplevelse med Tyngdeposen. 

Nat 1: sov hurtigt, som normalt, vågnede 3 gange i løbet af natten, som hun plejer, men de første to gange sov hun efter max fem minutter. Tredje gang var hun mere urolig, vendte og drejede sig, prøvede at sparke posen af, prøvede at rejse sig, men det er hårdt, ville stadig holde i hånd. Blev ret ked af det, men sov igen efter ganske kort tid! Vågnede 5.35 (normalt en time tidligere!)

Nat 2: Om dagen var hun blevet vaccineret, OG det var fuld måne om natten! Så alt at frygte 😁🙈 Hun vågnede kl. 20.50, og var meget urolig, til sidst faldt hun i søvn i mine arme med posen på. Vågnede igen 2.28, fik vand og hånd, gik ud efter fem min. Gryntede igen fik sut men sagde intet, og tog heller ikke min hånd! Stod op 4.50.

Nat 3: På ferie i fremmed lejlighed! Vågnede 00.30, fik vand og sut, jeg sad lidt med min hånd ved hende, lidt urolig men sov helt kl 1. Stod op kl. 5.25! 

Nat 4: Vågnede 1.30, virkede sulten, ville ammes, svært ved at falde i søvn - fik grødpose. Sov 2.50. Stod op 6.00

Nat 5: Vågen 5 minutter kl. 22.40, stod op kl. 5.19.

Nat 6: Hjemme igen! Vågnede 23.20, ret urolig; måtte sidde længe fordi hun hele tiden vågnede påny. Gik kl 00.35, vågnede kl 5, blev ammet og jeg gik ud 5.20, hun stod op kl. 6.

Nat 7: Vågen kl. 20-20.20, 23-23.20, 00-0.25, var der megen urolig, og havde brug for mors hånd hele tiden, far duede ikke. Var der igen 00.35 igen, tændte musikken. Kl. 1.30 kom hun ned i vores seng. Meget urolig i lang tid men sov så endelig til 5.15. Av for en nat!



Nat 8: Vågnede 4.25, blev ammet og sov så til 6.06! 

Når jeg sidder her og taster det hele ind, kan det måske godt virke som om, at soveposen slet ikke har hjulpet, men der har den! Virkelig! Hun vågner nogle dage to-tre gange, som førhen, men til forskel fra før, så ligger hun stille og holder nogle gange i hånd, andre gange ikke. Og så sover hun længere om morgenen! 

Vi er FAN af soveposen, og tror på, at den vil virke endnu bedre efterhånden, som hun får smidt nogle af vanerne væk. Det ser vi jo allerede er sket, og vi har haft mange virkelig gode nætter, de to rigtig dårlige kan jo skyldes alt muligt! 



Vi kan kun medgive de allerbedste anbefalinger! Og hey, der er en prøveperiode på 30 dage, og virker soveposen ikke, kan man få 50% af beløbet refunderet! 

Sov godt derude! 
Smil fra Mia 


lørdag den 30. juli 2016

Megagod modellervoks! + Giveaway (sponsoreret)

For efterhånden en del år siden var jeg med min lille netshop på et lokalt julemarked. Der stod jeg ved siden af en rigtig rar pige. Denne rare pige, ved navn Charlotte, skrev fornylig til mig, hun arbejder nemlig hos Toplay.dk, som sælger kreative produkter til børn (og barnlige sjæle) via Home Parties, til både mødre, dagplejere m.fl. i hele Danmark. Charlotte tilbød mig nogle af deres unikke og lækre produkter, og jeg har nu testet dem med både August og Vibe. Og lad mig bare sige med det samme - JEG ER FAN!

Vi fik en ”madkasse” med 14 striber modellervoks i 7 forskellige farver, som sagtens kan blandes til andre farver. Nu tænker du måske, at modellervoks vel bare er modellervoks, men det må jeg virkelig sige, det er det IKKE. Toplays Modellervoks er giftfrit, super blødt og allergivenligt, da det ikke lugter af noget, ingen spor af nødder eller gluten. Det er lavet på de samme tilsætningsstoffer som man kommer i madvarer – så reelt set, så kan det spises. Det tænkte Vibe var en vældig god idé ;-) Men heldigvis så har producenten tilsat salt for at smagen ikke skal være behagelig ;-) Da jeg fik kassen åbnede jeg med det samme en rød klump, og satte den på mit kreabord, for jeg havde nemlig læst, at det ALDRIG tørrer ind… Som i ALDRIG ALDRIG. Her en måned efter har det stadig præcis den samme konsistens, som da jeg tog det ud af pakken - så lækkert!

 
Toplay har til netop modellervoksen fremstillet nogle ”måtter”, som man kan arbejde ud fra. Serien rummer tallene fra 1-10, som hver har en opgave. F.eks. skal man, som vi har gjort her på nr. 4 lave 4 ben på koen, forme et 4 tal og trille 4 kugler ud af modellervoksen. Vi lavede også et prinsesse-ansigt. Her er der rig mulighed for at snakke om hvordan man har det, hvilken farve øjne kan være, om man har en glad eller sur mund osv.



Endelig fik vi en pakke med udstikkere, udformet som bondegårdsdyr. De er nemme at at holde ved og da modellervoksen er så blød, så synes vi det var rigtig nemt, at få dem stukket ud, uden det sad fast i formen.

Jeg er virkelig fan! Vibe og jeg skal jo gå hjemme et helt år endnu, så jeg glæder mig til at finde "madkassen" frem - så vi rigtig kan kreere!

GIVEAWAY!!

Jeg har fået lov til at udlodde et sæt magen til vores til en heldig læser!

Læg en kommentar, så finder jeg en vinder den 6/8 kl. 20. Deltag også på instagram, og få et ekstra lod.

Smil fra Mia

søndag den 24. juli 2016

Vibes vidunderlige værelse

Siden Vibe fik sit værelse, har jeg manglet, at få alt det der gør det hyggeligt hængt op. Jeg har hele tiden vidst, at det skyldtes, at jeg bare ikke var glad for den vægfarve, hun havde fået. Så i fredags malede jeg det fra lilla til lyserødt! Og det gav et helt andet udtryk! I dag fik vi hængt op, og jeg fik dimset ;) Nu er det virkelig blevet hyggeligt, og stadig med masser af plads til leg og to hele skabe fyldt med legesager og udklædningstøj mm. 


Min far har lavet den skønne hylde, som er pyntet med billeder fra Vibes dåb. Under hylden har vi sat et Muuto dot op, hvor der kan hænge en fin kjole, eller som her hendes tylnederdel fra Wheat, som hun bar på hendes 1 års fødselsdag. Jeg har selv lavet den lille wallsticker "se min kjole". 

Ved siden af hænger en skøn plakat med teksten "shower them with love".



På endevæggen ses den nye farve. Jeg har ladet kanten stå rå, så det ikke bliver for stramt og samtidig giver en lille smule kant til det yndige værelse! Måske skal den være endnu mere rå, måske bliver den helt lige. Men indtil nu ser den således ud. Her er hendes husreol blevet pyntet med en skortenswallsticker, hvorfra der kommer masser af kærlighed. 


Ved siden af hænger en hjemmelavet gynge, mere piget bliver det da ikke! På gyngen sidder de to dukker, jeg har syet til hende. Men dem leger hun efterhånden mere og mere med, så tænker der kommer til at sidde forskellige bamser/dukker løbende. 



Som en ekstra detalje, har gyngen nu fået blomsterranker.



Henover sengen er der wallstickers med lukkede øjne, jeg selv har lavet, og over sengen hænger der en fin drømmefanger, som jeg også selv har lavet. Synes den er blevet så fin og enkel. Så håber jeg, hun må drømme søde drømme. 



På den anden væg hænger en akrylsættekasse, med lidt forskelligt i. Skoene var hendes første i str. 16, dem havde hun på juleaften. Minnie & Mickey fik hun i julegave, og det bringer minder til Disneylandferien. 


På sengen hænger der et lille banner, med teksten "Elsket hele vejen til måned og tilbage igen". Det har jeg også selv lavet. Det samme gælder klovneranken, som jeg hæklede sidste sommer.


Det jeg nok er allermest glad for, er den fine navneklud, som jeg arvede af min fars moster, som døde 9. maj. Hun har betydet rigtig meget for mig, og hun er ganske savnet. Vi havde det kreative til fælles, og jeg har heldigvis fået en masse af hendes broderier gennem tiden. Her desværre fotograferet i dårligt lys..


Under navnekluden er endnu et Muuto dot, her kan Vibe hænge hvad hun nu lyster. Tasken er hjemmesyet, og hun elsker at have den på :)


Det var en lille rundtur :)

Smil fra Mia 

tirsdag den 12. juli 2016

Underholdning på flyveturen

Vi har netop været 11 dage på Maderia. Turen dertil startede kl. 8.00 og sluttede kl. 19, hjem var det kl. 4 og hjemme kl. 16, så det var en lang tur med især Vibe. Turen derned gik over al forventning, nok også fordi dagsrytmen ikke blev ødelagt, men hjem var lidt mere hård, og forældrene var også noget mere trætte, eftersom de stod op kl. 3. 

Vi har fløjet syv gange imens vi har haft August (7,5 år), men fløj ikke før han var knap tre år første gang. Vibe var kun 5 måneder første gang hun fløj, men det var kun til Paris, og da var mors arm underholdning nok. Så inden vi skulle rejse, spurgte jeg mine Instagramfølgere, om de havde nogle gode råd til underholdning til især en etårig. Og det havde de!

Her kommer en lille liste over hvad vi havde med, måske andre kan bruge idéerne også!

En ny papbog



Denne søde lille bog, har små huller, hvor dyrene siger "tittebøh", den var Vibe ret vild med. Købt hos Ønskebørn til 50 kr. 

En lille tegnetavle



Denne lille tegnetavle fik Vibe (og August) lang tid til at gå med. I starten vidste hun slet ikke hvad hun skulle, men da vi fløj hjem, havde hun helt styr på det. Købt i BR til 50 kr. 

En pose duplo



Vi havde en lille pose med Duploklodser med, det var som altid et hit. Især dyr og mennesker der kunne leges rollelege med. Som en bonus, så var denne pose et stort hit ved poolen!

En dvd-afspiller



Denne dvd-afspiller købte vi for nogle af fødselsdagspengene, vi havde en til August i sin tid, og det var også et hit hos ham. Hos Vibe kørte der mest Teletubbies på, og den var fin både i bil og fly. Købt over nettet af manden. Denne kan dog ikke låses, det kunne den gamle vi havde, hvilket var smart, så små fingre ikke hele tiden stopper filmen ;)

En lille fotobog



Aftenen før vi skulle afsted, lavede jeg en lille fotobog - sådan en lavede jeg også til August, da han var lille, den brugte jeg bare lidt mere tid på, hvorfor den var noget finere! Men! Denne lille fotobog, var en stor succes for Vibe, som bladrede den igennem mange gange. Der var billeder af os fire, mormor, morfar, farmor, farfar og olderne. Jeg havde printet billeder på alm. papir, og lagt karton imellem de to billeder før de blev lamineret, to gange hver side. Til slut fik den huller og et bånd i hvert af disse. Nemt og så giver det anledning til mange fine snakke lang tid frem. 

En lille klistermærkebog



Vi tog en lille notesbog fra skabet og fandt en masse små klistermærkeark frem. Det hittede virkelig. Klistermærkerne blev sat på hænder og flysæder osv. for så at blive fjernet og sat i bogen. Nemt og billigt og pænt underholdende. 

En snackboks



Vi havde små snackbokse med diverse gode sager med til begge børn. Hovedsageligt tørret frugt (tranebær, rosiner, papaya, abrikoser) men disse majsringe fra Semper var det allerstørste hit hos Vibe! Vi havde lagt en lign. omgang snackbokse i bilen, så da vi ramte Hamborg, og havde tre timers kørsel hjem, så var der lidt nyt at byde dem begge!

Tålmodighed & kærlighed

Vel nok det allervigtigste at have med på sådan en dagsrejse!

August er verdens nemmeste at rejse med, brokker sig aldrig! Han sad med sin iPad nærmest hele vejen, og byggede diverse minecraftvidundere! Og som skrevet så var Vibe virkelig også super nem, og sov to lure hver vej i mine arme. 

Det var min lille guidé. 
Smil fra Mia 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...