fredag den 20. april 2012

Sorg og smerte

Vi var glade, da vi for knap 3 uger siden fandt ud af, at jeg var gravid. Vi kunne ikke vente til vi skulle fortælle alle den gode nyhed, men vente ville vi. Man hører jo om nogen...
Forrige torsdag fik jeg meget ondt i venstre side af underlivet og kontaktede en vagtlæge, som sagde, at hvis var det en abort på vej, så var der ikke noget, at gøre ved det. Det var jeg naturligvis klar over, men jeg havde alligevel en underlig følelse. Fredag skulle min mand, August og jeg til København, så vi besluttede, at jeg skulle scannes på en privatklinik fredag morgen. Jordmoderen kunne dér konstatere, at der ikke var noget foster, og jeg havde en negativ graviditetstest. Havde jeg så aldrig været gravid? Men jeg havde jo selv taget 3! og lægen 1 positiv test... Men vi slugte nyheden - det var bare ikke meningen, at det lille væsen skulle leve. Derefter drog vi mod København.

Buket fra min kusine og hendes familie, som har konfirmation i morgen


Vi havde to fantastiske dage!! Vi boede i DGI byen, så den stod på svømmehal, shopping på Vesterbro/Frederiksberg, restaurentbesøg, loppemarked på Frederiksberg, besøg af onkel, ja den stod bare på total hygge!! Vi nød livet og hinanden, og nød at se August. Han havde en kæmpe oplevelse, og kunne falde i stimer over de mindste ting; en due, en mand klædt ud som en viking, Lego Store, Disney Store, karrusel i BR - wow, det er sørme vildt at være 3 år fra Jylland og så komme til storbyen. Vi grinede og smilede til hinanden - kæft han er dejlig altså!!

Smuk dekoration i ynglingsfarven med ynglingsdyret fra min moster og onkel


Lørdag aften kl. 23 fik jeg pludselig voldsomme smerter i venstre side af underlivet igen. Som i VOLDSOMME smerter. Kl. 03.30 blev jeg hentet af en ambulance og kørt babu afsted til Hvidovere Hospital. Dér fik jeg mildest talt en dårlig behandling, og med besked om, at jeg jo bare var forstoppet og nok var ved at abortere, blev jeg sendt ind på en briks uden noget som helst, hvor jeg kunne vente på, at min mand kom og dreng hentede mig. Jeg følte mig så ydmyget og ked af det.

Smuk buket fra mit arbejde, både ledelse og kolleger


Søndag middag kørte min mand så August og jeg til Korsør, hvor min far hentede os. Jeg kunne ikke overskue en togtur hjem, og min mand skulle blive 3 dage mere i staden. Den aften sov August og jeg hos mine forældre. Smerten aftog lidt og mandag sov vi hjemme hos os selv. Men da det stadig murede lidt i maven tirsdag morgen, tog jeg til lægen. Han bad mig lave en urinprøve, for han ville tjekke, om jeg var gravid. Jeg sagde til ham, at det ikke var nødvendigt, for jeg havde jo været undersøgt på Hvidovre, dog havde de ikke gjort sig den ulejlighed at tage en graviditetstest på mig, selvom jeg havde lavet en urinprøve til dem. Men jeg indvilligiede naturligvis i at få taget en ny prøve hos lægen. Lægen var nærmest hvid i hovedet, da jeg kom ind til svaret. Han sagde "Mia, nu skal du ikke blive bange, men det her er alvorligt, du skal akut indlægges - du er gravid udenfor livmoderen". Først sagde jeg bare, at det jo ikke kunne passe, når nu jeg lige havde været undersøgt både på en privatklinik og på en afdeling netop for dette på Hvidovere Hospital, men han var ikke i tvivl. "Det her kan være livsfarligt Mia, så det er nu!". Jeg forstod alvoren, og kørte grædende hjem til min mor, som kørte mig på Kolding Sygehus. Jeg fik ringet til min mand, som kom hjem fra København, så han kunne være sammen med vores dejlige dreng.

Så fin buket fra mine søde nabopiger, de kom også med friskbagte boller og masser af kram


Jeg blev straks undersøgt, og hele to scanningslæger, kunne konstatere, at ikke alt var som det skulle være, men lokalisere graviditeten kunne de ikke. Der blev taget en masse prøver på mig, og hcg tallet var på 852, så jo - jeg var gravid. Jeg blev indlag til observation indtil næste morgen. Dér blev jeg igen scannet og lægen mente nu, at kunne lokalisere graviditeten, og beordrede til akut operation. Min mand nåede heldigvis lige at komme, som jeg talte med narkoselægen. Shit hvor var jeg bare bange på det tidspunkt ! Virkelig bange! Af stig af sted og ind på operationsbordet med mig. At ligge der med dioder i hovedet og på brystet, drop på begge hænder, krydser tre steder på maven og bare vente på at det hele skal ske, pyha - det var skisme ikke sjovt. Det var heldogvis den sødeste narkoselæge, hvis børn jeg havde haft i skolen, det gjorde det på en eller anden måde lidt mere trygt. Operationen tog lige over en time, og jeg tog derefter næsten 3 timer om at vågne op af narkosen/morfinen. De nåede vist lige at blive bekymret for mig, og selvom jeg kunne høre det meste af det de sagde, ja så kunne mine øjne bare ikke åbnes. Da hun så siger til mig, at nu SKAL jeg altså vågne, så er det som om noget i mig rigtig vågner op. Jeg kan ikke huske noget fra de 3½ time jeg lå der, kun ganske få glimt. Det der står tydeligst for mig, og så alligevel ikke, er lægens ord "Mia - det var GODT du kom"! Det stod så vigtigt for mig. Ja min mand har så efterfølgende fortalt mig, at jeg sagde det til gud og hver mand i de 3½ time jeg ikke var vågen. Selv portøren fik beskeden ! Hehe - ja, jeg griner lige så stille, for det gør skusme ondt at grine lige nu ;-)

Den smukkeste buket fra mine forældre - åh de har gjort så meget for os i denne her tid - af hjertet TAK <3


Da jeg kom retur på stuen, kom lægen ned til mig. Hun kunne desværre fortælle mig, at graviditeten havde siddet i venstre æggeleder, og det var derfor jeg havde haft så ondt i den side. Hun sagde at den havde nået at ødelægge så meget, at hun havde måtte fjerne æggelederen! Min verden brast sammen der. Kan jeg så ikke få flere børn?? Ja hvad ved en lærer som mig om det?? Heldigvis kunne hun fortælle at jeg stadig har 70% chance for at blive gravid igen - nu må jeg bare krydse fingre for, at lykke vil tilsmile os igen engang. Lægen fortalte også, at der var 200 ml. blod i bughulen, som hun havde fjernet. Det er ikke så meget, men det var jo tegn på, at blodet var begyndt at sive dertil, og det var netop det, der kunne være livsfarligt! Her blev jeg, og det er jeg stadig, virkelig gal! Gal på Hvidovre, som på ingen måde havde taget det seriøst! De kan afvente min klage!! Hvad kunne der ikke være nået at ske med mig? Smerterne var jo næsten væk, så hvis ikke min mor havde presset på og efterfølgende min egen læge havde været kvik, ja så kunne jeg have gået rundt endnu uden at det var væk!

Jeg sidder tilbage med ondt i kroppen og ondt i hjertet. Det var sku en hård omgang! Jeg synes på ingen måde, at nogen skal gå sådan noget igennem, men helt ærligt (og meget egoistisk), så synes jeg godt nok at mig og min lille familie har været SÅ rigeligt igennem !! Kunne det mon ikke snart falde i min turban, at tingene kunne glide bare lidt let??? Måske er det for meget at bede om, men jeg gør det nu alligevel !


Den smukke vase fra Liebe, købte jeg i Donde C på Frederiksberg - den vil jeg nyde i denne svære tid.


August ved, at mor har haft ondt i maven, og han ved at mor har været på sygehuset. Han ved ikke jeg har været gravid, og skal heller ikke vide det. Han skal bare have det godt. Han er mit et og alt, og han var i mine tanker konstant på sygehuset. Han var det sidste jeg så for mig, da jeg lukkede øjnene og det første jeg tænkte på, da jeg vågnede op. Han fik det rigtig skidt, da han så mig i sygehustøj med drop og svært ved at gå, men sygeplejerskerne hjalp med Lego og kage, og vi forældre krammede og snakkede godt med ham om det hele. Med sætningen, "Mor jeg har godt nok savnet dig", ja så kunne jeg ikke lige holde tårerne fra øjnene. Min dejlige dreng!

Og se så lige hvem jeg kom hjem til - verdens dejligste dreng - hvad mere kan man ønske sig!


I dag er det stimlet ind med hilsner på sms/facebook/mail, opringninger, buketter og knus og kram. Jeg er så rørt over det hele. Oprindelige ville vi have haft beholdt det hele for os selv, men da jeg først havde været indlagt i 4 dage både i Hvidovre og Kolding, og en efterfølgende sygemelding, ja så er det jo ikke en mulighed. Samtidig kan jeg mærke, at det hjælpe at snakke om det, få det ud. Det er okay! Det jeg bare ikke ønsker, er hentydninger og spørgsmål ala "nå er der sket noget i denne måned så?" - åh det holder jeg ikke ud !!

Jeg er lykkelig for, at både min mand og jeg har de forældre vi har. De har hjulpet, støttet og passet August og mig - big time !! Hvad skulle man gøre uden sådan en hjælp? TAK til jer alle fire <3

Nu skal jeg være sygemeldt i mindst 14 dage - ingen løft, men små gåture. Derudover skal jeg have mit hjerte med mig - følelserne skal lige falde på plads.

Det blev en lang fortælling - en form for terapi for mig, og har du læst med til nu, ja så siger jeg tak. Har du mistet en æggeleder, hører jeg meget gerne fra dig - kunne du mon få børn efterfølgende?

Tusind tanker!
Mia

50 kommentarer:

  1. Hej Mia.

    Hold da op hvor har du haft nogle grimme dage, men godt at du er ved at være klar igen. Jeg kan godt forstå at du har det dårligt over den modbydelige behandling du fik på Hvidovre. Håber din klage går igennem.

    Held og lykke i fremtiden, jeg håber at lykken tilsmiler jer med en lille ny inden alt for længe.

    KH Lene

    SvarSlet
  2. Kære Mia

    Hvor gør det ondt at læse den historie! Og jeg kan blive meget gal over at lægerne på Hvidovre ikke lytter. De SKAL tage det alvorligt, når man har en positiv graviditetstest. Men på den anden side er privatklinikken nu heller ikke for gode.

    Men virkelig trist, at det er gået sådan, og jeg håber, at du snart er ovenpå igen, og at du en dag igen står med en positiv graviditetstest :-)

    Og sikke mange dejlige mennesker du har omkring dig. Smukke blomster som måske kan bringe et smil frem i ny og næ :-)

    Mange tanker
    Mette

    SvarSlet
  3. Puha, for en oplevelse. Kan godt forstå at du er rasende på Hvidovre sygehus.
    Tænk hvis...godt du har en kvik læge og en mor der pressede på!

    Mange tanker herfra - og al mulig held og lykke (nu må det altså være jeres tur!). Rigtig god bedring.

    Sådan et indlæg sætter tanker i gang om hvor sårbar man.

    Kh. Pia

    SvarSlet
  4. Jeg sidder her med tåre i øjnene. Sikke en historie. Hvor er det er forfærdenlig omgang for dig og jer. Husk at tage dig den tid det tager at komme dig ovenpå igen og pas på dig selv.
    Jeg ville nu også indgive en klage hvis jeg var dig, det kunne jo have endt galt for dig hvilket det jo heldigvis ikke gjorde. Men det er ikke i orden at sende en patient hjem igen uden at være 100% sikker på hvad der er i vejen.
    Jeg ønsker alt det bedste og håber at lykken vil tilsmile jer igen :o)
    Knus Kathrine

    SvarSlet
  5. Kære Mia. Godt du er i god behold nu. Men føj for en forskrækkelse og følelser og tankerne om hvad der kunne have været sket. Ikke at blive hørt, kun overført er jo forfærdeligt, ja katastrofalt.
    Kh viola

    SvarSlet
  6. Kære Mia

    Sikke en omgang! Jeg bliver også vred og forarget over at læse om din oplevelse på hospitalet, for sådan noget må da bare ikke ske! Men hvor er det godt, at det omend ikke endte lykkeligt, så i hvert fald er overstået nu. Mange tanker fra mig.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  7. pyha en omgang ... jeg har været den samme igennem for 17 år siden der sad en i æggelederen og en sad normalt men de fjernet begge 2 jeg blev så gravid 1 år senere med tvillinger derefter en datter og en søn og en der ikke blev til noget ... så der er håb for dig mange kan blive gravid efter sådan et indgreb :)

    kram til dig :)

    SvarSlet
  8. Mange tanker til dig i en svær tid <3

    SvarSlet
  9. Wow! Alle gode tanker fra Korsør flyver i din retning!

    Hvor er det både forfærdeligt og godt på samme tid ! En forfærdelig oplevelse, men hvor er det godt at du trods alt endte på Kolding!

    Knus og tanker <3

    SvarSlet
  10. det gør mig ondt at læse og ingen fortjener at kommer igennem sådan en omgang :(
    sikke en oplevelse, men godt du tilsidst kom til nogen kompetente mennesker.
    kram til dig.

    SvarSlet
  11. Åh Mia, sikke en omgang. Puha det må være en hård tid for jer. Mange tanker her fra.

    SvarSlet
  12. Tanker herfra, håber ud snart kommer lidt ovenpå igen og at der som du skriver falder lidt appelsiner over i din turban

    SvarSlet
  13. Sikke en omgang. Je kan godt forstå hvis du er lidt ør og fortumlet nu. Håber det bedste for dig, og at der nok skal være et barn mere til dig.

    SvarSlet
  14. Kære Mia
    Har ingen blog og kommenterer aldrig, men: Ja - jeg har fået fjernet en æggeleder - og har efterfølgende fået to børn af helt naturlig vej! Min veninde har endda fået tvillinger ('hjemmelavede') med kun en æggeleder. Så på det punkt skla du ikke være bekymret. Overhovedet!!
    Det lyder som en hæslig omgang - godt du har et dejlig og solidt netværk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov - den røg lidt hurtigt afsted...
      Rigtig god bedring herfra -
      Kh. Anna

      Slet
  15. Øv, sikken omgang, rigtig god bedring med dig !
    De bedste tanker...

    SvarSlet
  16. Kære Mia..
    Hvor gør det mig ondt, at du har været igennem alt dette.
    Og hvor går det mig flov, at være en del af det sundhedsvæsen, der har behandlet dig så dårligt. For det har de.

    Jeg håber I kommer godt ud på den anden side.
    Knus Heidi

    SvarSlet
  17. Åh ha da Mia! Det er jeg virkelig ked af at høre! :( Hvor er det godt at du fik det tjekket efter en ekstra gang!
    Ønsker dig rigtig god bedring, og håber i vil nyde de næste 14 dage med masser af afslapning og omsorg!
    Kram Julia

    SvarSlet
  18. Åh sikken en omgang Mia. Mine tanker går til både dig og din familie. Surt at man skal presse sådan på ved sundhedsvæsnet. God bedring og krydser finger for endnu en guldklump til jer i fremtiden. Og ham i har er da for lækker:-)

    SvarSlet
  19. lidt af en fysisk som psykisk rutsjetur for jer alle. Overvej om du bruger dine energier rigtig ved at klage - om det er det værd. Er sikker på at lykken nok skal tilsmile jer igen som forældre. Du har en dejlig glad guldklump som forsøder din tilværelse med smil og latter.

    SvarSlet
  20. Åh Mia hvor gør det mig ondt at læse (og vred, for sådan en behandling er der bestemt ingen der fortjener).
    De varmeste tanker
    Louise

    SvarSlet
  21. jamen sikke en historie! Godt du kom godt igennem det trods alt. Håber at en lille ny baby snart vil bo i din mave :D I sådan en situation er det virkelig dejligt at have en god familie og ikke mindst en dejlig søn! Tanker og kram herfra!

    SvarSlet
  22. Puha en oplevelse. Og ja, selvom jeg ikke selv har prøvet, så skulle det gøre SÅ ondt og virkelig være et smertehelvede. Det har jeg set på en gammel kollega. Så forstår udmærket dit ord SMERTER i dette indlæg.
    Jeg håber at i trods denne dumme ting hurtig kan komme videre. Og mon ikke der kommer en lille purk mere til dig. :o)

    Mange tanker og rigtig god bedring herfra også.

    SvarSlet
  23. Sikke en grim oplevelse.. ærgerligt man ikke bliver taget seriøst fra start af og GODT du sender dem en klage! Min søster levede også i et smertehelvede i alt for lang tid fordi lægerne mente der ikke var noget - de kunne ikke se noget, så det var nok dårlige nerver (tror faktisk hun selv var begyndt, at tro på det).. men hun blev ved med, at gå til dem for smertestillende hjalp ikke - hendes æggeleder var iøvrigt snoet 6 gange om sig selv viste det sig så.

    Sender dig mange tanker og ønsker om god bedring.
    Karina

    SvarSlet
  24. Kære Mia, din historien røre mig dybt!
    Det er dejligt du har en god familie og de bedste venner omkring dig! God bedring!Kram

    SvarSlet
  25. Kære Mia, de varmeste tanker er på vej til dig herfra. Tænker jeg kender lidt til hvordan du har det. Har været noget lignende igennem, har dog ikke
    fået fjernet æggeleder. Har selv aborteret 2 x. Den enegang opdagede de det først ved nakkefoldscanningen og jeg fik det fjernet og anden gang lå jeg med smerter på sofaen der hjemme og vi ringede til lægevagten og der blev sagt at så længe jeg ikke havde feber kunne jeg bare blive hjemme og så kunne jeg komme dagen efter og blive scannet. Derefter gik jeg hver anden dag og fik taget blodprøver fordi der var nogle tal der ikke faldt nok, så de troede jeg måske var gravid uden for livmoderen. Men det var jeg ikke, heldig vis. En ting er sikkert syntes jeg, det følelsesmæssige er det sværeste. Det kan godt tage sin tid. Jeg ønsker dig det bedste. Og du har fuldstændig ret det er ikke noget man ønsker nogen skal opleve.
    Varme tanker Maria

    SvarSlet
  26. Årh Mia - sikke en historie :( Hvor gør det mig bare ondt at høre du har måttet alt det igennem - øv altså.

    Tror også jeg ville klage over den behandling, det er jo vanvittigt at sende dig hjem uden at være sikre - men aller først skal du tage dig alt den tid du behøver til at komme ovenpå igen og nyde din skønne familie, både din søn og mand, men også jeres fantastiske forældre og svigerforældre - ved jeg selv har lige så fantastiske 2 hold af slagsen og det er GULD værd ;)

    Rigtig god bedring søde

    Kram og tanker

    Karina

    SvarSlet
  27. Puha Mia
    Sidder helt med tårer ii øjene... Sikke en omgang altså og er helt målløs over Hvidovre hospital..... Jeg krydser alt hvad jeg kan for jer og håber på det aller bedste fremover.
    Dejligt du har så mange omkring dig og jer og ja det hjælper altid om at snakke om det.
    Rigtig god bedring søde Mia - tænker på dig.
    Krammer

    SvarSlet
  28. Åh nej, Mia!... Sender jer en masse tanker!
    Knus fra Mette

    SvarSlet
  29. Håber for dig, at din Turban er den næste som bliver ramt.
    Rigtig god bedring.

    SvarSlet
  30. Hvor er det dog en forfærdelig oplevelse, du har været igennem, søde Mia. Jeg sidder og græder ned i min kaffe nu - men det er også fordi du er så god til at fortælle, at man lever sig ind i situationen og føler følelserne.
    Jeg har en veninde som har to ødelagte æggeledere grundet arvæv fra cyster, og selvom hun har prøvet længe, er det alligevel lykkedes, og hun er lige blevet mor.
    70% er gode odds i forhold til hendes 10 og der er masser af muligheder for at få hjælp, hvis det ikke sker af sig selv, så bare rolig. Din søn skal nok blive storebror :)
    Kh Line

    SvarSlet
  31. Åh, Mia - jeg sidder her med tårene trillende ned ad kinderne!! Hvor er det dog en forfærdelig historie og sikke da en masse smerte du har været igennem før nogen tog det alvorligt og reagerede! Puha, Hvidovre! Kan godt forstå du klager!
    Godt at det endte godt og jeg ønsker dig rigtig god bedring.
    Kh Ulla.

    SvarSlet
  32. Ihhh sidder her og bliver pisse gal !§! De skal kraft edder og sgu tage en alvorlig når man kommer med smerter !!!

    Og Ja Skriv en klage !!! Det er bare ikke i orden !

    Ønsker dig rigtig god bedring, og tror på at du bliver gravid igen, når tid er !

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  33. Åha Altså Mia! Sidder her, storsnøftenden og med tårene silende ned over kinderne..hvor kan jeg bare mærke det- har selv været alt for meget igennem på den konto og kan kun nikke genkendende til det automatiserede sygehus væsen der kører alt alt for stærkt - med kun halv omtanke og uden indsigt- eller måske snarre mangel på tid til indsigt til menskelig omsorg, helhjertende lytten og følelser..

    God god bedring- og lykke til med turbanen..
    Smil og tanker fra Rikke

    SvarSlet
  34. Søde Mia, hvor er det bare forfærdeligt! Jeg håber virkelig du har overskud til at sende den klage!
    Min mor fik fjernet sin ene æggeleder og fik at vide at den anden havde nedsat evne. Men alligevel fik hun min lillebror, en SA og min lillesøster før hun så valgte at blive steriliseret. (Og mine søskende er altså født med 22 mdrs mellemrum). Så du har masser af mulighed for at blive gravid igen! Håber solen skinner lidt ekstra på jer den kommende tid. Det fortjener I.

    SvarSlet
  35. Hvor forfærdeligt, Mia. Puha en omgang. Godt at du og dine kære lyttede til din krop.

    kram

    SvarSlet
  36. Kære søde Mia!
    Sikke da en omgang du har været igennem!!!
    Jeg sender dig masser af knus og gode helbredende tanker! Håber du hurtigt er ovenpå igen, både fysisk og psykisk.
    Tanker fra Rikke

    SvarSlet
  37. Mia hvor gør det mig bare ondt at høre. Du ønskes rigtig god bedring - hold op hvor en hård omgang I har været igennem. Tænker på dig...

    Knus herfra

    SvarSlet
  38. Kære Mia, sikken en forfærdelig behandlig og oplevelse. Føler med dig og dine. Dejligt at i har så god støtte i jeres forældre.
    Jeg har af tre omgange fået fjernet vandcyster på mine æggestokke. Fik fjernet den ene og den anden er ikke 100% "kampdygtig". Uden besvære, blev jeg gravid med Amalie:-)
    Rigtig god bedring.

    SvarSlet
  39. Hej Mia
    Sikke en historie, fik helt tårer i øjnene. Rigtig god bedring til dig :)
    Knus
    Trine

    SvarSlet
  40. Ja her fik tårene også frit løb ned af kinderne, sikke da et forløb.
    Jeg vil sende dig de bedste tanker og håber du snart er fit for fight igen.

    Knus Line

    SvarSlet
  41. Jeg ønsker dig bare al held og lykke, og god bedring. Der er ikke noget at sige til at du er gal på Hvidovre, men godt der kom styr på det hele til sidst!
    Du og din familie har bestemt fortjent noget fremgang, og det vil jeg bede for i min aftenbøn ;)

    Kh Julie

    SvarSlet
  42. Pyh, kære Mia.. Sikke en omgang - sidder helt med tårer i øjnene over dine oplevelser og den behandling du har fået. Godt de fik dig helskindet igennem, selvom det havde sine omkostninger.
    Jeg ønsker dig ro og god bedring - og håber I får jeres ønske opfyldt, når I er klar til det..
    Tanker herfra

    SvarSlet
  43. Sikke en uhyggelig omgang du har været igennem. Håber snart du får det bedre både fysisk og at hjertet igen heles. Jeg kunne ikke undgå at fælde en tåre. Så barsk kan livet være nogen gange. Held og lykke.

    SvarSlet
  44. Åh Mia! Har først lige læst dette indlæg.. Puha jeg føler med dig - har selv været igennem en lignende oplevelse og har heller ikke den store tiltro til sygehusene længere!! Hvor er det dejligt at høre du har din familie omkring dig, det betyder meget i sådan en situation..
    Jeg sender en masse varme tanker afsted til dig.
    Kram herfra

    SvarSlet
  45. Ej sikke en rørende (historie) Men håber du kommer helt igennem det i din krop og dine tanker. stort kram herfra

    SvarSlet
  46. Kære Mia,
    jeg sidder også her med tårer, der presser sig meget på og føler inderligt med dig. Sikke en omgang :,(

    Hvor er jeg bare ked af at du har været igennem dette. Jeg er målløs over at hospitalerne du har besøgt ikke har været mere professionelle. De burde have sagt, at hvis ikke sådan og sådan, så kontakt nogen! Håber at du får klaget.

    Jeg er glad for at høre, at du har så mange dejlige og varme mennesker omkring dig og jeg synes at det virker som om at du er vildt god til at give dine følelser al den plads de kræver. Det er vigtigt :)

    Ønsker så meget for dig at den næste tid bliver god og rolig og at du kan samle dig om de svære tanker og lade de dejlige mennesker i dit liv fylde.

    Og så må jeg lige sige at du på mig virker både stærk og fantastisk positiv. Jeg er sikker på, at der må vente dig en masse godt på den anden side af denne hårde oplevelse.

    Kram fra Mirjam

    SvarSlet
  47. Åh Mia. Jeg er ked af at læse, om alt det du/I har været gennem. Det er bare så frygteligt. Masser af tanker og knus herfra.
    Lone

    SvarSlet
  48. Det gør mig ondt at høre din fortælling, selvom jeg slet ikke kender dig.

    I påsken 2007 skete det samme for mig, kort fortalt, en del uduelige læger, der resulterede i at jeg mistede min ene æggeleder og var meget tæt på at det gik rigtig galt derinde...
    For snart 11 mdr. siden fik vi så endelig vores lillebror ;)

    jeg håber det bedste for dig og din familie og jeg lover dig, at det bliver nemmere med tiden... især når man har en dejlig unge man kan kramme derhjemme:)

    SvarSlet
  49. Jamen altså Mia - det var noget af en omgang. Og sikke en behandling du fik på Hvidovre! Godt at du er på den anden side nu - masser af varme tanker til dig fra mig <3

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...