tirsdag den 14. maj 2013

Hip hurra for bloggen

I dag fylder bloggen 3 år ! Det er jo helt vildt, at der er gået tre år. Jeg er super glad for at have bloggen, også selvom jeg til tider ikke har været så nærværende, som jeg til andre tider har været det. Jeg synes det er lidt hyggeligt, at lave en årsstatus, som jeg også har gjort det de to forgangne år, så det får I også i år.

Året der gik på bloggen:
  • Maj 2012 – Haven var i fuldt flor, og jeg arrangerede ”Bare fordi fest!
  • Juni 2012 – Vi holdt Piratfest for børnehaven, var til sommerfest i børnehaven og holdt en fantastisk ”Bare fordi fest” herhjemme til Sankt Hans.
  • Juli 2012 – Vi var på den skønneste ferie i Tyskland og i København.
  • August 2012 – Vi gjorde stuen lidt mere lækker, og jeg var tilbage til ’62 på jobbet.
  • September 2012 – August fyldte 4 år – temaet var ”Lynet McQueen”. August og jeg samlede også ind til Red Barnet i denne måned. Super oplevelse at have sammen.
  • Oktober 2012 – Vi samlede kastanjer, jeg lavede æblegelé og vi var på endnu en skøn ferie i Tyskland.
  • November 2012 – Jeg skrev et langt indlæg om kreativitet og lavede fine juletrommer.
  • December 2012 – December gik jeg hjemme hele måneden og nød at kunne være en helt masse for August! Nisserne flyttede igen i år ind i Nissebo. Jeg havde en skøn og helt anderledes fødselsdag. August var indlagt lige op til jul, men vi havde trods alt en vidunderlig jul og et magisk nytår. Jeg begyndte at være aktiv på instagram - følg mig her!
  • Januar 2013 – Jeg startede på ”Bord dæk dig”, som kører hver måned hele året. Jeg startede på et kort vikariat og rundede 900 læsere på bloggen. Jeg tog også hul på projekt ”Ha’ det godt med dig selv Mia” (psst – det går rigtig godt med det!).
  • Februar 2013 - Vi var på en helt fantastisk skiferie til Østrig! Og jeg sluttede mit vikariat. August var igen indlagt - det var en virkelig hård omgang.
  • Marts 2013 – Vi holdt en dejlig fødselsdag for min mand, jeg bagte kage til Augusts bedste ven og vi nød en måned, hvor jeg gik hjemme.
  • April 2013 – August fik nyt værelse, jeg gik hjemme og det gav endnu mere tid til fordybelse.
  • Maj 2013 – Vi holdt relancering af www.uniqrea.dk og jeg startede på et nyt vikariat indtil sommerferien.

Ligesom de to forgangne år, så får I lige lidt fakta!

Fakta er, at der er kommet 240 flere læsere til på det sidste år, så jeg nu har 949 faste læsere! WOW - jeg er SÅ beæret - 949, det er altså mange! TAK fordi I læser med, jeg sætter pris på hver eneste kommentar, selvom jeg ikke altid er så god til at får svaret på dem!! Jeg er glad for, at I har lyst at følge med - håber også I vil skynde jer over på Bloglovin og følge mig der. Og selvom det bare er et tal, så drømmer jeg om, at nå de 1000 faste følgere før google reader bliver fjernet :) Så hvis ikke I er meldt til, så håber jeg I vil gøre det - 51 læsere og mit mål er nået :)
Der har været 98175 besøgende i løbet af det sidste år - det er da også rigtig flot! Men jeg kan godt se på mine tal, at der ikke har været så mange indlæg som sidste år. Men ja, sådan er det jo, tiden og lysten skifter, og det er også helt ok synes jeg.
Der har været 130 indlæg. Mit mest populære indlæg er stadig ”Hjælp! Jeg er ny blogger” guidens indlæg – det er jeg vældig glad for, da det har været med til at hjælpe nye bloggere godt på vej, også selvom guiden er skrevet til den gamle bloggerflade, så er der stadig meget godt at lære. Jeg får mest trafik fra følgende tre skønne bloggere, Barewunderbar, Krudtuglens mor og Lullaby og Lala.

 

6 kommentarer:

  1. TILLYKKE MED BLOGGEN!
    Det er skønt at følge med herinde! ❤

    Jeg forsøgte at følge linket til "Bloglovin",men Øhh hvad gør jeg så derfra...??
    Måske endnu en lille guide skal skrives? ;-)
    -Ved godt mine kompetencer på feltet her er yderst begrænsede ;-)

    God dag! ❤

    SvarSlet
  2. Tillykke med bloggen - det er så hyggeligt at følge med herinde :-)

    SvarSlet
  3. tillykke med de 3 år. Jeg følger stadig med :-)

    SvarSlet
  4. Sådan en status burde man lave hver år - blog eller ej. Det er jo utroligt, hvor meget du har lavet, og der er sket i dit liv i den periode.

    Tillykke med de 3 år!

    SvarSlet
  5. Kæmpe stort tillykke og jeg er glad for at læse og følge dig.

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...