tirsdag den 31. august 2010

Her er så beviserne!!

Nå her er så værelset efter det blev ryddet op!

Jeg har overvejet at vise jer før-resultatet - men det kan jeg altså bare ikke!!

Jeg har nu ryddet det op - nu glæder jeg mig til at gøre det rigtig fint :-) Og ja - der er lidt ovenpå skabet, og ja der er lidt ovenpå skufferne - meeen rom blev jo ikke bygget på én dag ;-)

Smil fra Mia

Jeg er sku færdig!

JEP tøser - jeg er done, finito, færdige som i HELT FÆRDIG!!

Billederne  - aka beviserne - kommer når lillemanden sover i aften ;-)

Smil fra Mia

For at presse mig selv...

Får I nu mit mål!

Ja for jeg skulle jo egentlig have ryddet værelset helt op inden i går, men (ja ja - der er jo altid en undskyldning ikke *s*) - MEN August blev jo noget så syg, så jeg nåede ikke at blive helt færdig! Men - og ja nu til det gode men - MEN jeg lover hermed mig selv, at kunne fremvise billeder af det færdig opryddede værelse her på bloggen i aften senest!

Så - nu må I have mig undskyldt - jeg skal i sving ;-)

Smil fra Mia

mandag den 30. august 2010

HJÆLP - min blog går amok

Aiii jeg skulle bare lige prøve en ny farve på bloggen og ja... nu kan jeg ikke få mit gode gamle udseende tilbage!

Jeg vil bare gerne have en helt neutral hvid blog, som jeg havde før. Ligesom man har når man opretter en - men det dersens nye blog-skabelon har ikke sådan en!

SÅ - hvordan filan får jeg den simple hvide model tilbage???

Hjælp ønskes - smil fra Mia

søndag den 29. august 2010

En nem skøn kreativitet med de helt små

For et halvt år siden begyndte August og jeg at lave en lille serie med collage på lærred. Vi går til og fra det, og selvom jeg ikke lige har det nyeste billede af dem, så kan I nok se hvad jeg mener.

Når han siger "mor male", så finder vi limlak, blade og de små lærreder frem og så går vi igang. Han er stadig så lille, at han ikke kan koncentrere sig om et projekt i alt for lang tid, så det her er perfekt. Så klistrer han lidt på og så stiller vi det til tørre - og sådan er vi fortsat. Det er ved at have et væld af farver, og han er stolt som en pave af det.


Vi laver alle mulige små kreative projekter - men dem får I nok af se løbende.

Er du også kreativ med din guldklump? (selv de helt små?)
Smil fra Mia

lørdag den 28. august 2010

En mærkelig skøn dag

August var egentlig lidt mere frisk i morges, 38 i feber, men var ret kvik. Så vi besluttede at tage til sommerfest på min mands arbejde, en fest vi havde glædet os til længe. Det skal lige siges at det er i et meget stort firma her i Danmark, og der kom ialt 800 til denne sommerfest - så det var ret stort.

Da vi ankom var der linet 800 poser op med morgencomplet i. Der var rundstykke, croissant, ost, smøreost, marmelade, smør, nutella, kaffe/te, juice og frugt i hver. Vi satte os ud i stort telt, og August syntes bare det var så hyggeligt. Han elsker når vi er på skovtur - og det her var da lidt derhen ad :-)

Da vi havde spist morgencomplet'en var der stort trylleshow med Mystiske Mister Mox - og det var bare SÅ godt!!

Så gik vi udenfor hvor der var kæmpe aktivitetsområde, her fik August lov at hoppe i hoppeborgen. Dog kun udenfor vinden og med hue på. Så gik vi forbi hjemisbilen og fik os en is. Kl. var blevet halv tolv og vi kunne mærke at August igen var blevet meget varm, så istedet for at blive til den kæmpe store grillbuffet, så tog vi hjem og puttede guldklumpen.

Men sikke et arrangement de havde lavet på hans arbejdsplads. Der var en hel masse vi slet ikke nåede, bl.a.: kosmeteolog, vinsmagning, helikopterflyvning, besøg i casinoet, popcornsmaskinen, candyfloss maskinen, bmx, krolf, megabordfodbold, bungee run, sumobrydning, gøgl og ansigtsmaling, atv kørsel og paintball med skumbolde.

Da August igen vågnede havde han 40.3 i feber og vi ringede til vagtlægen, pga. hans mbl. Vi måtte en tur på sygehuset, men de konstaterede at han ikke fejlede noget. Andet end over 40 i feber i 3 dage.

Han holdt min hånd hele vejen hjem - min lille dreng! Han fortjener ikke mere sygdom!

Så alt i alt har det været en skøn dag men også en dag med sygdom igen igen.

Dog faldt han i søvn med 38 i feber - så den var heldigvis faldet til natten.

Aftensmil fra Mia

Spraymaling - dur det?

Hej med jer

Jeg har efterhånden både skamler og sættekasser stuvet sammen, som jeg glæder mig til at få tapetseret, men jeg er gået helt død i det malearbejde. Så nu er mit spørgsmål, dur det med spraymaling?

Og kan der lakeres ovenpå det bagefter?

Og - kan man få det pænt, altså sprayet så det ikke løber i hjørner m.m.?

Smil fra Mia

fredag den 27. august 2010

Min lille skat er syg

I går da jeg hentede August i vuggestuen kunne jeg mærke at han var varm. Ville lige se det an, om det mon bare var fordi han havde leget i vuggestuen, så vi gik en lille tur og legede lidt i haven, men han var stadig varm. Målte hans temperatur og den var 39.2 - lille nus!

Han havde 39. 6 da han skulle sove om aftenen og i nat var jeg inde ved ham nogle gange.
I morges havde han så 39.8 og vi tog til lægen, som gennemtjekkede ham (pga. hans immundefekt), men der var kun en anelse rødt i halsen og en strep-test viste, at der ikke var infektion. Dog syntes lægen, at hans venstre øre var noget blankt (han har tabt drænet i det øre for 1½ måned siden). Så vi kørte videre op til ørelægen. Han tjekkede ham også igennem, og så at han havde et undertryk på -240 men der var ikke væske i (endnu). Så vi måtte tage hjem uden svar på den høje feber.
August livede lidt op efter den tur ved lægerne og en stikpille. Så vi gik over i vuggestuen en halv time, for i dag var det jo store indianerfestdag. Han var med til at synge indianersang og gå rundt på gangene med indianerfjer på hovedet og sige "ug uh ug uh". Men efter en lille halv time så havde han fået nok og vi gik hjem.

De søde inidanerbørn med August i midten (ikke udklædt pga. feberen)

Derefter kom han ud og sove. Men ak da han vågnede havde han 40.2 i feber og vi fik kald farmand hjem fra arbejde. Nu sover han med 40.5 i feber. Det gør lidt ondt i dag, fordi han ikke har været så syg i 2 måneder (udover det virus med mund, fod og hånd syge), og samtidig fordi det netop var for et år siden til denne fest at han blev rigtig syg og efterfølgende var indlagt i 11 dage. Det var starten på 1 års meget voldsom sygdom. Så det gør ondt at se ham så syg igen - bedst som vi håbede, og nok inderstinde troede på, at nu var han ved at være rask!!

En lang smøre - I know - men det er mit liv, sort på hvidt som det ser ud.

torsdag den 26. august 2010

Unikke flag - DIY

Ja nu er det jo ikke ligefrem raketvidenskab jeg her laver, men jeg synes alligevel I skal have lov at se med :)

Min dejlige dejlige dreng bliver jo 2 år lige om lidt. Temaet er BILER (og ikke de dersens Cars). Jeg har jo selv tegnet en bil og farvet den så den passer til lige netop vores guldklump. Derfor skal den bil bruges som den røde tråd i de tre fødselsdagsfester.

Jeg har vist jer indbydelsen her og i dag fik jeg så lavet de små flag, som skal pynte kager, boller m.m.

(de er lige fotograferet på noget krøllet papir kan jeg se nu -
og kvaliteten er ikke så god med mobilen - men I kan nok få et indtryk af det alligevel)

Sådan gør du:
(se billederne øverst til venstre og hen og så nederst til venstre og hen - og endelig det store billede)

1. Tag nogle alm. lagkageflag
2. Tag selve flaget af stangen (du kan også bruge grillspyd, du skærer over)
3. Lav dit print - husk at spejlvende billedet
4. Bøj arket med dit print på midten
5. Klip de små prints ud
6. Lim arket og sæt pinden i midten
7. Voila - ha' en god fest!

Smil fra Mia

Jeg er skam godt igang - og TAK TINE

med den store oprydning! Den første dag smed jeg ud i store mængder! I dag er jeg begyndt at sortere i kasser.


Jeg er ved at samle en kasse med ting som jeg ikke får brugt, og dem har jeg en helt speciel idé med - men den hører I mere om senere!

OG - så har jeg en meget dårlig samvittighed!! For jeg var for noget tid siden udloddede Tine i dette indlæg to Bratzdukker til to piger. Jeg var så heldig at være en af disse piger :)
Tine sendte mig to skønne Bratzpakker kvit og frit!! Det var for vildt! Fik også en skøn pakke med perler og to plader (hund og kat), disse er dog i brug af mig og August, så de er ikke fotograferet. Og derudover fik jeg en stak evigt skønne Småfolkkort!!!


Endnu engang tusind tak TINE - jeg glæder mig til at give de to skønne dukker til to heldige piger.

Mange smil fra Mia

onsdag den 25. august 2010

Jeg søger (næsten desperat) efter

en kvardratisk ramme (med glas i).

Den skal være mellem 23x23 og op til max 26x26 cm. (billedet der skal i er: 22,5x23 cm)

Kan du hjælpe mig????

Håbefulde smil fra Mia

tirsdag den 24. august 2010

Oprydning i hoved og rum

Jeg har et lækkert krea-rum! 12 m2 stort med vindue og 2 skabe og en reol. Der er et langbord og en stol.
MEN... jeg har ikke kunne se ud af vinduet, sidde i stolen, åbne skabene og kreere ved bordet i lang tid!! For det er RODET!

Ja det er ikke rod som nogle af jer af andre viser frem!! Nej det er RODET!

Jeg er et rodehoved, men kun på det værelse - resten af huset er faktisk lækkert! hehe!

Da vi flyttede ind var det opmagasineringsrum, så blev det ret hurtigt til mit kontor. Jeg var studerende og havde billedkunst som hovedfag på det tidspunkt. Needless to say; der var malesager überalles! Men jeg har altid været kreativ, så der var også pap, papir, sakse, dimsedutter og meget andet. Dog var det ret hyggeligt derinde. Så fik jeg håndarbejde og straks blev rummet fyldt med alt indenfor dette fag også. Needless to say; det var ved at være liiiidt proppet. Pyhh så kom August til verden, og hele hans værelse, som indtil nu havde været opmagasineringsrum røg nærmest ind til mig. Der gik noooget tid før det igen var pænt. Derefter fandt mine forældre på, at de mellem 12 og 20 flyttekasse jeg havde med minder på deres loft skulle ryddes og jeg måtte derfor i gang med en ALVORLIG oprydning ude i garagen. Alt muligt røg på lossepladsen, såsom samtlige bøger inkl. kladdehæfter fra 10 års skolegang (kender du typen??), noget røg på loftet og noget røg på mit værelse.

Nå så blev jeg færdiguddannet og begyndte på job som lærer. Need I to say it?? (jaja - jeg er også engelsklærer, men derfor kan man jo godt bruge sproget lidt sjovt, ik´?); der kom endnu mere rod på værelset. De sidste 3 år har det sådan lidt on and off været rodet eller total hyggeligt. Men da jeg så blev sygemeldt og efterfølgende fyret for et par måneder siden, så fik jeg alle mine (mange) sager med hjem fra skolen, og ja nu er det bare så uoverskueligt.

Det har fyldt uendeligt meget i mit hoved, men jeg har ikke haft energi og overskud til at gå igang med det. MEN men men!! I dag kom jeg i sving. Jeg har ryddet alt mit stof på plads i skabet. Smidt et helt hav af pap, papir og plast ud. Ryddet alle skolesagerne sammen og sat dem ud i vores opvarmede skur (der må de så stå til jeg igen har job). Jeg har langt igen - men jer er godt igang! Og målet er, at det er færdigt i denne uge - så jeg kan kreere med glæde derinde igen.

For når man som jeg har været langt nede med stress, så gør man alt hvad man kan, for at få så meget glæde ind i hverdagen som muligt!

Roder du også? Jeg gør i både hoved og rum - men nu skal det være slut!!

Smil fra Mia

Indianerleg

Vores nabo er vuggestuen/børnehaven - dejligt nemt!!

På fredag skal vi til INDIANERFEST derovre - og vi glæder os.
Det fylder meget for August for tiden. Han fortæller (så godt han kan) stolt om det de har lavet;

"mor, Augu male Nina hoved" = Mor ved du hvad, jeg har malet noget til hovedet med Nina i dag, som vi skal bruge til indianerfesten

"Augu uk uk uk" = jeg har leget indianer i vuggestuen i dag

Og lige som jeg sidder her og blogger kan jeg høre alle børnene og pædagogerne rende rundt og sige "uh uk ug uh uk ug" (i ved den lyd man siger med munden og hånden - hehe).

Dejligt at vide at min lille dreng har det skøn derover - glæder mig til at hente ham!!

Smil fra Mia

mandag den 23. august 2010

Shop til you drop

I dag har jeg været inde og shoppe til skønne August. Han var nærmest vokset ud af alt sit tøj weekenden over!! Hm. Men jeg fik købt en helt ny gardarobe til ham og har stadig en del syprojekter klar til når ryggen vil igen.


Købte også et massagesæde, så jeg kan komme alle dårligdommene til livs.

Og nå ja så smækkede jeg min ene finger i bildøren i dag, så nu gør den alvorligt ondt. Spørgsmålet er om jeg burde få afsat finger, tå og lænd??

Hehe... Jeg er har smil på læben på trods :)

søndag den 22. august 2010

Argg... VIL være kreativ igen

For ja... ryggen er slet slet ikke i orden endnu. Og for at det ikke er løgn så fik jeg i går konstateret betændelse i min ene fod, som var ved at blive til blodforgiftning. Så nu er jeg på antibiotika og kan ikke have sko på !! Helt ærligt! Nu vil jeg snart kunne sy igen - SAVNER DET!

OG - om en uge skulle jeg egentlig deltage i mit første løb, men har ikke trænet i 3 uger pga. ryggen og nu foden!! Det SAVNER jeg altså også! Og kan jeg mon deltage i et løb uden sko? og uden træning i 3 uger??

fredag den 20. august 2010

Nu er vi 9 KREATIVE piger - men vi kan sagtens være flere

Så har du lyst kan du snildt nå det endnu, hvis du vil være med på en KREATIV udfordring!!
Læse mere lige her.

OBS! husk ny deadline den 15/9
Smil fra Mia

torsdag den 19. august 2010

Hjemvendt fra staden

Uh jeg har haft et godt døgn :) (ja okay hovedpinen er ikke væk - men pyt).

I går ankom jeg til staden ved 11 tiden (noget forsinket pga. DSB - åh hvilke minder jeg fik fra min studietid). Jeg var taget afsted fra Jylland i det vildeste uvejr men i Kbh skinnede solen fra en skyfri himmel. Jeg tjekkede ind på hotellet hvor min mand allerede boede. Da jeg havde pakket ud sms'ede han til mig, at jeg skulle tage hans taske og åbne en kuvert. Der lå sandelig 1000 kr. til mig, som jeg kunne shoppe for - needless to say I was very happy!! Jeg lod regntøjet ligge på hotellet og begav mig med denne bog (som jeg fik da jeg var til foredrag med Julia Lahme i Århus)
samt alle adresserne fra det her indlæg afsted. Jeg gik først mod Vesterbro og derfra videre mod Frederiksberg. Jeg kan pt. ikke lige huske hvor hvad var - så I får bare en blandet landhandel.

Jeg købte disse skønne Hookiebøjler i butikken Prik.
Der fandt jeg også disse helt igennem vidunderlige børneinvitationer med pop-up effekt. Dem husker jeg tydeligt fra min barndom, og de skal indrammes og hænges op på Augusts værelse.

Hos "Abelspendabel" fandt jeg Babapapakoppen og nogle lækre Bobles minidyr (nedsat med 60%), men dem kan I først se når August har åbnet pakken med dem i ;-)

Hos "Det mondæne skur" fandt jeg Rice's plastiktæppe nedsat med 50% - det skal ud i legehuset.

Hos "Donde C" købte jeg de evigt skønne kløver-klips. Jeg har en af hver i forvejen - men de er bare så lækre, så jeg måtte have et helt net med hjem. Der købte jeg også den søde kurv, som også i den grad minder mig om min barndom.

Ved "Abelspendabel" købte jeg en ny og lækker Småfolk plakat til kun 60 kr. Noget billigere end på nettet, hvor fragten kommer oveni.
Ja oki - stødte ind i stof2000 og købte lige et mønster på den vest som jeg efterhånden har lavet 3 af (der kommer billeder senere) - men det er rart at have et mønster i forhold til størrelser til andre børn. Købte også kantebånd og stofdug - til hvad må I se senere!!

Den alt for lækre miniflyvemaskine købte jeg hos "Det mondæne skur" og jeg er helt solgt i den.


Hos en lille butik (jensen og et eller andet på Værndamsvej) fandt jeg de skønne klistermærker.

Hos "Donde C" købte jeg også chokoladeforme, de skal indviges til 2 års dagen :-)

De alt for fede bogstaver købte jeg også i "det mondæne skur" og skal ind i soveværelset (dejligt med korte navne).

Peter Pedal bogen blev købt i Liebe.
Den sidste time før jeg gik tilbage til hotellet, begyndte det at styrtregne, så til sidst hoppede jeg på en bus på Frederiksberg og begav mig mod hotellet. Dér fik jeg lige en halv times afslapning før min dejlige mand kom. Vi klædte os om og gik ud og spiste. Da vi havde spist en dejlig middag mødtes vi med hans lillebror, som arbejder på Planetariet. Han viste os rundt og fortalte om det hele og vi kom også behind the scenes. Det var rigtig fedt og gav i den grad minder om skoletiden. Derefter gav han os billetter til U2 i 3D. Og er du fan af U2 - så vil jeg virkelig anbefale dig at se den!! Så fedt!

Retur til hotellet og efter en god nats søvn satte vi os til morgenbuffeten sammen. Super lækkert. Derefter tog min kære mand på kursus igen og jeg begav mig hjemad på 1. klasse med dsb i en vogn kun med mig i - lækkert!

Det har været super dejligt! (og minder mig om at jeg aldrig fik vist jer billeder fra vores bryllupsdag - de kommer snart!!).

Lige om lidt henter jeg guldklumpen og så skal vi bare nyde hinanden resten af dagen!
Kan I have det så smukt piger!

Smil fra Mia

tirsdag den 17. august 2010

AV... øv!

Ja her kommer så et medlidenhedsindlæg - så orker du ikke selvynk - så STOP her!

Jeg har jo haft hold i lænden - det begyndte for 2 uger siden. De første dage kunne jeg kun stå i 7 taller, med smertestillende og varmecreme i rå mængder kom jeg i lodret igen. Men det gjorde stadig noget så ondt. Massage i en time ved min absolutte favoritmassør i fredags løsnede op, men gjorde skisme ondt flere dage efter. I går tog min bror og jeg så August med i Legoland, hvor jeg jo naturligvis kom til at bære for meget på lillemanden, og ja - i dag måtte jeg så til lægen og have vredet min krop på måder jeg slet ikke forstår kroppen kan.

Men shit jeg har haft voldsom migræneanfald lige siden - :-( og min kære mand er som sagt i Kbh fra søndag til fredag - så ja - jeg har det skidt og er bare rigtig øv!!



Men har det forhåbentligt bedre i morgen, for dér skal jeg med los dsb'os til staden og powershoppe hele dagen til jeg skal mødes med min mand og hygge med ham og sove på hotel! Skønt!

Så migræne - GÅ VÆK... og ta' lige regnen med IK´?

Meget beskedne smil fra Mia

søndag den 15. august 2010

BH - ja TAK!!

Ja for BH - står i det her tilfælde for Beverly Hills 90210 ;-) 

Jep - I know, de fleste af jer vil sikkert grine, men jeg er fuldstændig ligeglad!! Nu er den serie ENDELIG tilbage, og med mig som smugkikkerseer.!

Det var bare verdens bedste serie for mig og alle mine veninder, da jeg i mine tidlige ungdomsår så den første gang, og jeg har set den lige siden. Okay - da jeg blev mor var tiden væk til at sidde og se sådan noget, men får jeg muligheden i ny og næ, så er TV2 tændt herhjemme kl. 16.15!!

Jihaaa!

Smil fra Mia

fredag den 13. august 2010

Staden - hvor skal jeg shoppe??

Hele næste uge skal min mand være i Kbh på kursus, så August og jeg skal være alene hjemme :)

Men onsdag smutter jeg til staden og nyder dagen med shopping. Mødes så med min mand kl. halv fem og så tager vi til Amager, hvor vi skal hygge og spise med hans bror og kæreste. Vi skal sove på et lækkert hotel, før jeg næste dag igen drager mod Jylland.

Jeg har været i Kbh et utal af gange, da jeg har familie derover. Men jeg gør altid meget i at bevæge mig væk fra strøget. For ja det er dog noget af de kedeligste man kan finde - de samme kædebutikker som ligger i alle andre byer. Jeg har været de fleste steder, men ikke Frederiksberg - så nu skal det prøves. Så bypiger - hvilke lækre butikker kan I anbefale mig at se?? Det kan være børnetøj, kreativt, genbrug, kunst - ja alt muligt spændende!!

Glæder mig til at se hvad I foreslår!!
Smil fra Mia

torsdag den 12. august 2010

10 things you didn't know about me

Christina har tagget mig i den verserende blogleg! Jeg synes egentlig det var rigtig spændende at få lov at fortælle lidt mere om mig selv; gå lidt mere i dybden med hvem jeg er! Til tider er jeg træt af at min blog ikke er så personlig, som jeg helt sikkert gerne vil have den er, men det kommer med tiden, jeg skal lige lære blogland at kende lidt bedre, før jeg åbner helt op!

Men her er de 10 ting I (måske) ikke viste om mig - bon appetit!
  1. Jeg har kendt min mand siden vi gik i børnehave sammen, derefter i folkeskole og endelig på HHX derefter.
  2. Den største dag i mit liv, var da min søn kom til verden på under 3 timer.
  3. Jeg har ikke haft et sabbatår siden jeg begyndte i børnehave.
  4. Jeg fik som 17 årig konstateret en kronisk nyresygdom.
  5. Det sidste år, hvor min søn fik konstateret mbl-mangel, har været noget af det sværeste jeg har oplevet i mit liv.
  6. Jeg pakker ikke noget ind – det har givet knubs gennem tiden, men folk ved altid hvor de har mig.
  7. Jeg ved pt. ikke hvordan mit liv skal forme sig i fremtiden – det er både frygteligt svært og samtidig befriende.
  8. Jeg har undervist i gymnastik i snart 15 år.
  9. Jeg elsker at rejse og har sammen med min mand set mange lande i verden. Det værste ved at komme hjem er længslen efter at komme ud igen.
  10. Jeg elsker at se sport på tv – min mand elsker at jeg elsker det.
 I får dette billede af mig i The Big Apple imens vi stadig var en tosomhed - lille August lå trygt inde i maven!


Tak for tagget!

Jeg tagger: PyntheMynthe og Mor, Kreakuller og Krudtuglen, Alma la Palma's univers, SiriR, Kreativ <3 Impulsiv

Smil fra Mia

onsdag den 11. august 2010

Kreativ kode knækket!!

I nat fik jeg så endelig idéen til min udfordring!

Uhhh nu kører det bare rundt i hovedet på mig, og jeg skal finde den rigtige vinkel og de rigtige materialer!!
Hvordan går det med din udfordring? Har du knækket den kreative kode?

Vi er pt. 8 kreative piger der er med - er du med???
Smil fra Mia

tirsdag den 10. august 2010

Postmand Per

Så fik jeg sendt alle indbydelserne afsted. September er store fødselsdag i vores familie/vennekreds, så de skal ud nu hvis alle skal kunne komme :-)


Jeg har også fået printet (eller min mand har) andre spændende ark jeg har lavet - men dem må I se mere til senere ;-)

Smil fra Mia

Frugt skal der til !

I min jagt på idéer til fødselsdagen, så fandt jeg denne side - den skal I også se. Måske I kender den, men dem der ikke gør - take a look!

Smil fra Mia

Udstikker form søges!!

Som I så den anden dag, er jeg så småt igang med at skaffe de ting, jeg skal bruge til Augusts fødselsdag.
Jeg søger derfor en udstikker formet som en bil. Jeg har søgt og søgt men uden held - så ved du mon hvor jeg kan få sådan en henne?

Det skal være en alm. lille udstikker (dvs. max 5 cm ca.)

Håbefulde smil fra Mia

mandag den 9. august 2010

Jeg holder mig altså ik' tilbage

Så fik jeg også en lille AMIO BUTIK. Jeg har valgt kun at lægge nogle få produkter ind til at starte med, da jeg ellers tror der bliver for mange steder at følge op på (egen hjemmeside, trendsales, skolekom og amio).

Men kig endelig forbi :-)


Smil fra Mia

UDFORDRING'en er godt nok en udfordring

Jeg grubler, jeg skitser, jeg synger på livet løs!

Men ak - jeg har endnu ikke fundet den HELT rigtige idé til min egen udfordring om emnet BØRNESANGE!

Men man kan bare ikke forcere idéer - de kommer når man mindst venter dem! Så jeg må have tålmodighed og håbe der snart kommer en glimragende idé ;-)

Vi er 6 der er med pt. - men skal du ikke også være med? Man bestemmer selv hvor stort el. lille et projekt man laver ;-)


OBS!! DEADLINE ER RYKKET TIL 15/9!!

Smil fra Mia

søndag den 8. august 2010

Fødselsdag lige om lidt

Pyha om en god måned fylder min "lille" dreng 2 år!!! 2 år!

Jeg forstår bare ikke hvor tiden er blevet af! Det sidste år har naturligvis været fuldstændig fantastisk! Han lærte at gå på sin 1 års fødselsdag foran alle gæsterne. Han rejste sig op kiggede rundt omkring sig og gik så! Siden har han lært at løbe, snakke, spise selv - ja han er blevet en lille mand :-) OG en absolut skøn én af slagsen!!

Men med hold i lænden har jeg ikke kunne være meget for ham her i weekenden - æv æv! Tilgengæld har jeg i dag fået lavet indbydelserne til hans fødselsdag. Dem skal I da lige se! Temaet i år bliver biler :)


Jeg har bestilt en kageform hjem, der ligner en bil, som jeg kan bage sjove bilkager i. Men resten er ikke besluttet endnu - det kommer løbende :-)

Der er to indbydelser - den anden er her (men kun teksten er ændret)


Smil fra Mia

lørdag den 7. august 2010

DIY - vandflasker

Her kommer så en DIY på vel nok det nemmeste kreative projekt, som alligevel ender med at være super fint og meget specielt til en hvilken som helst anledning!



  1. Materialer der skal bruges: printede skabeloner (det kan sagtens printes på alm. papir, men til eks. vores bryllup printede jeg dem på højglans karton (ca. 80 g.), dobbeltklæbende tape, saks og/eller papirskærer
  2. Etiketterne fjernes fra vandflaskerne
  3. Alle nye etiketter skæres ud
  4. Der sættes dobbeltklæbende tape i den ene side
  5. Etiketten rulles om flasken (til vores bryllup satte jeg dobbeltklæbende tape på begge ender, således at etiketten sad fast både på vandflasken og papiret - dette er dog kun nødvendigt, hvis man vil have at etiketten ikke rykker sig)
  6. Folien tages ad tapen og lukkes fast. Stram godt til - så får du det bedste resultat.
  7. Det færdige resultat close-up.
  8. Det færdige resultat med flere flasker. Til vores bryllup lavede jeg 3 forskellige etiketter - det gav et super fint resultat. Og flere måtte bare eje en af hver - lidt sjovt :)
Voila - det er da nemt!!

fredag den 6. august 2010

Wellnessdag

For 4 år siden da vi flyttede i vores fine nye hus, ville vi gerne sige TAK til alle dem der havde hjulpet os med byggeriet. Og da det jo havde været lidt af et knoklearbejde, så syntes vi at en WELLNESS dag måtte være den rigtige måde at sige TAK på :)

Med indbydelsen fik alle inviterede nedenstående kuponer udleveret. Der var en til massage (vi havde hyret en proffessionel massør), en wellnesspose (gavepose), en til et fodbad med rosenblade og endelig en til en overvældende frugtbuffet.

Gaveposerne indeholdt en vandflaske med nedenstående omslag, et stykke frugt, en lækker creme og bladet SKØN fra Matas. Poserne havde jeg selv syet i en cremehvid bomuld og i løbegangen var der et skønt sart turkisfarvet silkebånd.


Det var den skønneste dag i wellness'ens tegn!
I morgen kommer der en DIY til vandflaskerne, som jeg efterhånden har lavet til mange fester/arrangementer. Det er jo super nemt, men nøjj hvor er det bare ALTID et kæmpe hit!! De sidste jeg har lavet, var til dem der deltog i blogpicnic fornylig.

Smil fra Mia
SOM HAR HOLD I LÆNDEN - AV FOR FAN...!!!

onsdag den 4. august 2010

Barselsgaver - men hvad??

Jeg kender to søde piger, der skal have hhv en pige og en dreng her i august måned. Jeg vil gerne give dem en hjemmelavet barselsgave, men har gjort det ved deres 1. barn - så nu søger jeg nye ideer!

Den ene er en af vores bedste veninder, så den skal være en lidt "dyrere" gave hvis I forstår. Den anden er en sød nabo, men den skal mere være istedet for en blomst :)

Håber I kan hjælpe mig :-)
Smil fra Mia

tirsdag den 3. august 2010

en UDFORDRING til DIG - er du med?? NY DEADLINE!!

JEG VISER LIGE MIN UDFORDRING IGEN - der er kommet SÅ mange nye faste læsere til - og TAK for det! I skal også have muligheden for at deltage!! OBS!!! DEADLINE rykket til den 15. september!!!!

Jeg vil udfordre jer piger på jeres KREATIVITET!! Jeg giver emnet, og I skal så udtænke jeres egen idé, og lave et produkt ud fra dette emne. Det er helt op til jer hvordan I vil tolke emnet - det er meningen I skal LEGE, BRUGE JERES FANTASI og SKABE MED GLÆDE!!

KRAV
1: Der skal indgå håndarb.teknikker (sy, strikke, hækle, filte...)
2: Du skal lave en kort procesbeskrivelse (idé, evt. prøver, udførelse og færdigt produkt)
3: Du skal være KREATIV - dvs. du skal selv finde din helt egen idé

Jeg har været omkring mange mulige emner; familietid/liv, spor af liv, smugkik, elementerne m.m., men jeg synes emnet skal have en bred vifte af muligheder og samtidig appelere til noget mange af jer virkelig kender til! Og endelig valgte jeg emnet, fordi mange af jer måske kan få glæde af jeres færdige produkt bagefter også. Så...

Emnet er: BØRNESANGE

Deadline er: 15. september.

Hvis I vil deltage skal I lige kommentere dette indlæg, og så skal I sende mig jeres procesbeskrivelse samt billeder af proces/færdig resultat senest den 15. september.

Jeg vil så ligge¨allere jeres fine, sjove, finurlige: KREATIVE produkter ud på min blog.

Lad være af afsløre for meget på jeres egen blog inden deadline, da det ofte gør, at man lader sig inspirere af de andre.

Jeg linker til jer der deltagers blog, ligesom jeg håber I vil linke retur så vi kan blive så mange som muligt til denne sjove udfordring (brug meget gerne billedet)

Kreative smil fra Mia

mandag den 2. august 2010

Og vinderne er...

Så fik jeg trukket lod om min giveaway!

Eller rettere min mand gjorde ;-) Han valgte to tilfældige tal.



Vinderen af hovedpræmien "en unik fotomontage" til en værdig af 199 kr. er:



MÅNESTRÅLENS MAMASITA

Send mig en mail på mia.soerensen@hotmail.com med de billeder du ønsker, navn og fødselsdato/år og hvid du har en speciel tekst der skal ind (ellers har jeg en sød en). Vælg også farvetema. Så snart jeg har modtaget går jeg igang med at lave din fine unikke collage!


Vinderen af en cafépung efter eget valg (vælges her) blev:



BRITTA

Send mig en mail på mia.soerensen@hotmail.com og skriv hvilken cafépung du ønsker samt din adresse så sender jeg den straks til dig :)

Tillykke til de to vindere!
Og TAK til alle der ville deltage!

Smil fra Mia

søndag den 1. august 2010

TAK FOR EN SKØN DAG PIGER

Sikke en SKØN eftermiddag jeg har haft i dag! Har nemlig tilbragt den med en hel gruppe søde og kreative piger her fra bloggen! Jeg kørte mod Århus kl. 9.15 i høj solskin.


Jeg skulle hente Julia kl. 10.30. Vi pakkede bilen og kørte mod forsamlingshuset, hvor vi skulle være! Hm.. herfra fik jeg så ikke taget flere billeder, men vi pyntede rummet op med Julias flagranker og ligeså udenfor - man skulle ikke være i tvivl om, hvem der skulle mødes :-)

Vi pakkede også gaveposerne - synes de blev rigtig fine :)

De indeholdt følgende:
  • Posen yderst var fra Box de Lux i Århus
  • Box de Lux havde også sponsoreret skønne starbags (værdi 49 kr.)
  • Sebra havde sponsoreret deres søde hæklede bondegårdsdyr (værdi 135 kr.)
  • uniQrea havde sponsoreret vandflasker med blogpicnicomslag (værdi 80 kr.)
  • Børn og Fritid havde sendt os deres magasin (Magasinet Børn og Fritid ligger gratis hos: børnehaver, vuggestuer, sfo, klubber, apoteker, biblioteker, i lægers venteværelser, på barselsgange, i scanningsklinikken, i Capella Play legelande, i Ønskebørn, Legekæden, KREA og Skoringens butikker landet over. Den trykte udgave komprimeres til en digital udgave, der ligger på flg. websites: singlemom.dk,, barneguiden.dk, bornebazaren.dk og kvindeguiden.dk OBS: Ved klik på annoncer i den digitale udgave viderestilles man direkte til annoncørens hjemmeside!)

  • Romantik Tak har sponsoreret søde øreringe til alle (værdi 60 kr.)
  • AV Form har sponsoreret et katalog til alle samt gevinster i form af filteting, som 3 piger kunne vinde
Jeg kunne ikke finde et af Julias visitkort i min gavepose, men da der til sidst stadig manglede en til at vinde en gevinstpakke, så måtte jeg kigge mine kataloger igennem, om den mon havde forputtet sig deri - og sandelig om ikke den havde det :-) Jahh så jeg vandt denne pakke:


Vi fik en bid mad, og så gik vi udenfor for at stof/tapet bytte - og nøjj hvor var der mange lækkerier !! Jeg kom hjem med ALT dette stof/tapet - og hvor er jeg bare inspireret til at komme igang med et hav af syprojekter nu :)


Derudover købte jeg de skønne børnegrydelapper af Karen samt nogle af de skønne filtkugler!


Julia gav mig denne søde pakke:


Jeg havde til Julia syet dette Hausfrau Forklæde (det var det jeg nævnte her)



Det har været så hyggeligt at sætte ansigt på de søde piger der dagligt blogger om deres gøren og laden! Nu glæder jeg mig endnu mere til at følge med! OG der er helt nye blogge jeg skal til at kigge med på efter i dag!

TAK for en skøn dag piger!
Smil fra Mia

PS. GIVE AWAY udskudt til i morgen - er træt i knolden, så lodder må klippes i morgen ;-) Dvs. du kan stadig nå at være med!!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...