søndag den 3. november 2013

Bord dæk dig - Halloween

Vi har hygger med Halloween de sidste to år, fordi August har haft alderen til at synes det var spændende, dog stadig ret uhyggeligt. I år var Halloween bare MEGA spændende og ikke uhyggeligt på en uhyggelig måde! Sådan lidt impulsivt endte vi med at invitere en af Augusts venner over til Halloween aftensmad og "Slik eller Ballade" rundtur. Jeg gik derfor i køkkenet og dækkede bord og bagte miniburgere med alt hvad dertil hører. Bordet blev dækket med hvad der nu lige var ved hånden, og blev egentlig rigtig fint, især fordi forberedelserne var ingen og tiden det tog var ligeså.
 


Servietterne er fra sidste år, købt til 3 kr. og blev dækket på en helt almindelig hvid tallerken på en sort dug med hvide prikker.



Jeg har et glashoved, som vi bruger til markeder m.m. i www.uniqrea.dk. Det fik gage rundt om sig sammen med malertape, og blev dermed lidt mumieagtigt. På hovedet fik det en af mine gamle hatte, jeg engang lavede til noget Halloween på en af de skoler jeg var på.


Lyskæden i baggrunden er købt for sølle 5 kr. i Brugsen for nogle år siden dagen efter Halloween. Den er super hyggelig i oktober måned. Hatten på Nøddeknækkeren er ligeledes købt for 5 kr. og er med til at give den baggrundsstemning, som jeg synes er så vigtig for et fint dækket bord.

Bordet fik en løber af en rulle sort filt jeg havde og derpå blev der lagt hvide edderkopperinge og lavet et lille stilleben på midten.


Udklædningstøjet blev købt på dagen for 30 kr. Kan godt se jeg lyder lidt nærig, men i virkeligheden så synes jeg det er skørt at give kassen for Halloween stuff, når det bruges en dag om året, så jeg køber ind efter Halloween og gemmer i en særlig kasse til året efter. Masken er fra BR til 40 kr. - og voila en vampyr agtig August! Han var vild med det!


Maden bestod af Halloween Miniburgere aka "Spider Burgers". Bollerne er hjemmebagte burgerboller bare i ministørrelse, dertil blod i form af ketchup, tunge i form af bacon, øjne kan være alt muligt, her var det rosiner, ben var agurker og kroppen var en mini bøf. Dertil havde vi alt muligt lækkert tilbehør, og de var et hit. Nemt og sjovt!


Tavlen er som altid en del af mine "Bord dæk dig" temaer, og er hele året prydet med hygge!


Udenfor hang endnu en lyskæde til 5 kr. - her med spøgelser. Den var ganske uhyggelig på den hyggelige måde da mørket faldt på.

 
Det var vores Halloweenaften - håber I havde en super Uhyggelig aften også!


5 kommentarer:

  1. Det ser rigtig fint ud. Jeg handler også det meste halloween efter selve halloween og gemmer det så til det følgende år. Det gør jeg faktisk også med julepynt. Det er en god følelse når man gør gode køb. Jeres bord er blevet rigtig hyggeligt. Vi havde også Halloweenfest, sim du kan se på min blog, hvis du er nysgerrig. Kh Eline

    SvarSlet
  2. Jeg køber også gerne lige efter højtiderne... eller den sidste dag lige inden, for der er det hele gerne sat langt ned i pris ;0)
    Vi har dog ikke gjort så meget ud af halloween her, så jeg har ikke så meget pynt til den højtid

    SvarSlet
  3. Nej, hvor festligt og (u)hyggeligt, det ser ud :D

    - Anne

    SvarSlet
  4. Hvor fint!! 🎃👻🎃
    Bruger andre i jeres nabolag "slik eller ballade rundturen"?
    Jeg har endnu ikke haft besøg af skræmmende Halloween-børn,men som tiden går og denne højtid vinder flere og flere danske hjerter,så kommer det jo nok lige pludselig...🎃👻🎃

    SvarSlet
  5. Super fin opstilling ved hoveddøren! Den pinner jeg lige ;-)

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...