Min far har lavet den skønne hylde, som er pyntet med billeder fra Vibes dåb. Under hylden har vi sat et Muuto dot op, hvor der kan hænge en fin kjole, eller som her hendes tylnederdel fra Wheat, som hun bar på hendes 1 års fødselsdag. Jeg har selv lavet den lille wallsticker "se min kjole".
Ved siden af hænger en skøn plakat med teksten "shower them with love".
På endevæggen ses den nye farve. Jeg har ladet kanten stå rå, så det ikke bliver for stramt og samtidig giver en lille smule kant til det yndige værelse! Måske skal den være endnu mere rå, måske bliver den helt lige. Men indtil nu ser den således ud. Her er hendes husreol blevet pyntet med en skortenswallsticker, hvorfra der kommer masser af kærlighed.
Ved siden af hænger en hjemmelavet gynge, mere piget bliver det da ikke! På gyngen sidder de to dukker, jeg har syet til hende. Men dem leger hun efterhånden mere og mere med, så tænker der kommer til at sidde forskellige bamser/dukker løbende.
Henover sengen er der wallstickers med lukkede øjne, jeg selv har lavet, og over sengen hænger der en fin drømmefanger, som jeg også selv har lavet. Synes den er blevet så fin og enkel. Så håber jeg, hun må drømme søde drømme.
På den anden væg hænger en akrylsættekasse, med lidt forskelligt i. Skoene var hendes første i str. 16, dem havde hun på juleaften. Minnie & Mickey fik hun i julegave, og det bringer minder til Disneylandferien.
På sengen hænger der et lille banner, med teksten "Elsket hele vejen til måned og tilbage igen". Det har jeg også selv lavet. Det samme gælder klovneranken, som jeg hæklede sidste sommer.
Det jeg nok er allermest glad for, er den fine navneklud, som jeg arvede af min fars moster, som døde 9. maj. Hun har betydet rigtig meget for mig, og hun er ganske savnet. Vi havde det kreative til fælles, og jeg har heldigvis fået en masse af hendes broderier gennem tiden. Her desværre fotograferet i dårligt lys..
Under navnekluden er endnu et Muuto dot, her kan Vibe hænge hvad hun nu lyster. Tasken er hjemmesyet, og hun elsker at have den på :)
Det var en lille rundtur :)
Smil fra Mia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.
Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.