mandag den 7. juni 2010
Hvem sprang lige en bombe??
Mit hjem er det hyggeligste og varmeste hjem (hvis jeg selv skal sige det i hvert fald *ss*). Det er pænt og ryddeligt og fyldt med minder, specielle ting og hjertevarme.
Men jeg må indrømme, at der er et værelse i huset, der på ingen måde er pænt og ryddeligt, omend det i den grad er fyldt med minder, specielle ting og masser af hjertevarme - MIT VÆRELSE!
Det startede med at være det hyggeligste syværelse, så blev det opmagasineringsrum, så igen det hyggeligste syværelse efter besøg i IKEA. Naturligvis! Så kom lillemanden til og alt det skrammel, der stod i hans værelse røg ind på mig - need I to say it? Opmagasineringsrum! Men i går efter det skønne foredrag i Århus, kørte jeg 7 min. og vupti så var jeg igen i IKEA ;-) Nu er jeg så gået igang - med den helt store omgang.
Mit engang elskede syværelse, skal re-etableres så min elskede symaskine, min nye ven overlockeren og alle mine mange mange MANGE projekter kan flytte ind og hygge os i timevis. Glæder mig allerede - omend det hele ser en anelse skræmmende ud lige nu ...!
Har du også et rodet værelse i dit hus? eller er det bare mig !
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg ville ønske at rodet holdt sig til ét værelse ;-) Lige nu ser stuen fin ud, men vi havde også gæster i går... Men ellers er der som regel en Brio togbane på gulvet og enten min symaskine og stof eller mandens modeltog på spisebordet. Vi har i dén grad brug for mindst et ekstra værelse :-)
SvarSlet