Desværre fik vi ikke holdt fastelavn herhjemme i år, først grundet skiferien og senest fordi vi har været igennem endnu et hårdt sygdomsforløb med August, som betød indlæggelse på børneafdelingen i to dage og derudover 4 hårde sygedage hjemme. Så... I fik ikke et fastelavnsbord med mit nyeste påhit i år, men I får da ef af de gamle. Så har I da i hvert fald inspiration til næste år, eller måske nogle af jer skal holde klæd-ud-fest/karneval/Sankt Hans fest/Halloween el. andet, hvor I kan bruge nogle fif.
Okay... dugen skulle nok liiige have været strøget ;-) |
Når temaet er fastelavn, må der efter min mening gerne være farver - og masser af dem! Derfor var bordet dækket af en fin retrodug (sengetøj), pyntet med farverige servietter, tulipaner, masker, katte og frugter. Et simpelt bord, men alligevel et bord der indbyder til hygge!
Under tallerkenet er der et fastelavnshæfte fra Guldbageren - det giver altid samtaler at ligge noget til gæsterne. |
Månedens lille idé/DIY er faktisk delt i to. Herover ser I katten. Det kan jo ikke blive nemmere, men det at få lidt højde på en tallerken giver god energi og balance på bordet. Her var det en kat, og der var forskellige rundt om på tallerkenerne, men det kunne jo også være en heks, påskehare el. en sød blomst.
Den anden idé er egentlig ikke til bordet, men noget jeg altid gør for at skabe stemning i hele køkkenet, når der er gæster til fastelavn, eller andre temafester. Jeg pynter køkkenet op med pynt der passer til. Her er der altid de brugte - nye som gamle, købte som hjemmesyede, fastelavnsdragter, der får lov at pryde fastelavnsfesten. Det er noget der giver sjove samtaler, udklædningsideér, lege og ja, så er det jo ganske dekorativt at sidde og se på. Se lige den lille hjemmesyede sneleopard, ak ja, den havde August på som helt lille.
Søde træblomster sat på snor pynter sammen med tulipaner og grene fra haven.
Det var februar - i marts har jeg endnu et bord klar til jer.
Smil fra Klovnen aka Mia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.
Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.