fredag den 30. januar 2015

Om legefaser

Jeg tror alle børn går gennem faser når det kommer til lege og legetøj. August har i hvert fald haft forskellige faser i sit lille korte liv, hvor han er gået all in! Først var der Brandmand Sam fasen, hvor ALT hvad han lavede, legede og havde helst skulle være med Brandmand Sam. Dengang kunne man ikke købe noget af det her i Danmark, så mine forældre købte det i England. Nu kan det købes flere steder. Du kan se Fireman Sam udvalget her.



Så tog Lynet McQueen over. Wrooom! Han samlede metalbiler i stor stil, og de er blevet leget og leget så meget med. På et loppemarked fandt vi et McQueen telt formet som en bil, og den sommer var det bare et kæmpe hit. 



Ind fra højre kom Lego Ninjago. Det blev noget af det største, og er vel til dato den leg han har været mest opslugt af. Han kom lidt sent i gang med at lege med det, så en del var allerede ved at udgå, og vi fik derfor en del billigt til at komme i gang med. Siden har han fået super meget Lego Ninjago, og synes stadig det er fedt. Jeg tror mange drenge drømmer om at være en Ninja, og jeg må sige, at Lego virkelig lavede et koncept her, som fangede.



Og nu er det så Superheroes! Alt omhandler alt er fra S.H.I.E.L.D. til superheltekræfter. Det gælder både når han spiller xbox, når han leger på Legoværelset er superheltene pt. favoritten og så har han Superhelte aktionfigurer, som er med de fleste steder. Derudover har han jo det fedeste Superhelteværelse :)



Det er lidt sjovt med sådan nogle faser, men jeg det gør det egentlig også lidt nemmere for en mor som mig. Så bliver jeg ekspert i et drengeområde af gangen ;-)

Derudover har vi afholdt fødselsdage med alle temaerne, sådan noget elsker jeg, og det gør August virkelig også.

2 kommentarer:

  1. Hej Mia.
    Jeg tror du har ret i at børnene går igennem forskellige legefaser. Det skyldes jo nok flere årsager. Personlighed, temperament, alderen og ikke mindst reklamernes magt. Mine drenge er store nu, men igennem hele deres barndom, har det været fodbolden, der har været legen. Af tema legeting var det i en lang periode var pokemonfigurer og spil. Også de der jojo's som de byttede med og også legede en leg, hvor mad kastede med dem. Vi kan som forældre forsøge at påvirke vores børn leg men i den sidste ende, leger børn, det de har brug for. Temaerne er de samme, tingene er bare forskellige, tror jeg på. Mange er bange for at med alt det nymodens legetøj med batteri osv, så kan børn ikke finde ud af lege. Det er noget vrøvl, synes jeg. Børn kan slet ikke finde ud af ikke at lege.
    Lige som dig, elskede jeg også at holde temafødselsdage for mine børn og jeg var så heldig at manden også syntes det var sjovt.
    Det blev da vist lige en lang smøre. God dag til dig.

    SvarSlet
  2. Min 6årige søn er VILD med Ninjago, så jeg tror da nok lige jeg låner din ide med indbydelserne, for vi skal holde 7års ninjago fødselsdag til påske :) kh Pia

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...