Men lidt andet er der dog også sket i løbet af ugen.
Tirsdag inviterede min mand mig på en skøn restaurent, hvor vi fik lækkert hvidvinsdampet oksefilet, skøn vin og syndende dessert. Dejligt med et afbræk og dejligt at få tid til at snakke lidt.
Det var også tirsdag, at vi mistede Fisker. Fisker blev knap 11 måneder, og vi har nydt at have den søde fisk i vores hjem. Jeg kunne godt se det var ved at være slut, da jeg kom hjem fra arbejde, så jeg hentede August tidligt, og snakkede med ham om, at Fisker ikke havde det så godt. Det var en god snak, hvor August fik givet den lidt mad imens han snakkede med Fisker. Dens dage rendte ud sidst på eftermiddagen, og farmanden, August og jeg blev enige om at den nu var kommet op i himlen. August kiggede længe ud af vinduet og fortalte os at han kunne se den i himlen. Der var simpelthen en sky, der lignede en fisk. Det var en super fin afslutning. Nu sidder der sikker nogen der tænker, helt ærligt... det var en slørhale ! Men jeg er af den overbevisning, at uanset størrelsen, så var det et husdyr, som man skal have afsluttet ordentligt. Alt andet vil i min verden være unaturligt. For hvad stiller man så op med de efterfølgende spørgsmål fra August? Efterfølgende døgn snakkede August om, at han jo også var ved at blive gammel, hvilket gav nogle fine nye samtaler.
Torsdag fik jeg nye tilmeldinger til 2 workshops - ih det er så fedt !
I dag er det en lang arb.dag for mig. Den sidste dag med samtaler. Jeg har fri 14.45, kl. 15 begynder samtalerne, og jeg krydser for, at jeg er hjemme kl. 20. I morgen har jeg 6 timer og så er der dømt ferie !
Kan I have en skøn dag derude!
Nårh stakkels fisker.. Men en god måde at få det afsluttet på, jeg har samme mening omkring det med husdyr - kan tydeligt huske hvor ked af det jeg selv blev, hver gang en af mine fisk døde dengang jeg var en lille pige :)
SvarSletJeg er også af samme mening som dig, Mia. Og når man har børn, er det naturligt at tale med dem om livets store spørgsmål, når sådan noget sker. Det lyder til I fik en fin afslutning med Fisker, og August fik styr på en lille del af universets finurligheder.
SvarSletåh den stakkels fisker.. godt han er i himmelen, syntes det er en fin fin ting at forberede børn, så de, et eller andet sted, ved hvad døden er.. det er jo trods alt det eneste der er forudbestemt den da vi bliver født -at vi skal dø på et tidspunkt
SvarSletSikke en fin afsked I fik taget med Fisker - selv de mindste dyr har jo en sjæl, så her ville jeg have gjort det samme - tror på at børnene senere vil kunne forstå den del af livet bedre, hvis man tager snakken med dem, hver gang der er en oplagt mulighed for det, og det må man jo sige at et lille kært husdyrs fært til den næste verden er ;)
SvarSletOg pøj pøj med jobbet og din nye workshop, dejligt med fart over feltet, selvom det ind imellem kan tage pusten fra en ;)