tirsdag den 20. maj 2014

Fantastisk Ferie - fordi vi fortjener det!

Efter Villads' død, har vi øvet os i at finde lykken og glæden ved livet igen. Det er virkelig sådan vi ønsker det. Vi VIL leve og vi VIL være lykkelige, så hver eneste dag prøver vi på at finde lykken. Der er dage, hvor intet lykkedes og lykken er langt langt væk. Der er dage, hvor jeg tænker jeg aldrig bliver rigtig glad igen, sådan glad helt ind i maven. Der er dage, hvor jeg føler alt er så uretfærdigt og umenneskeligt, at jeg ikke kan se hvad meningen med livet er. MEN - for der er et stort men - der er efterhånden også flere og flere dage, hvor jeg kan smile, og hvor jeg føler, at vi på en eller anden måde bare er så stærke sammen i vores lille familie, at jeg ved, at vi kommer ud på den anden side, som en hel og lykkelig familie. Savnet og sorgen vi nok for altid være der, men jeg tror på, at det vil finde sin plads. Det er dog stadig kun otte uger siden, så der er stadig mange ting, der er svære, ligesom det stadig er svært at overskue ret meget, være i blandt alt for mange mennesker, huske og koncentrere sig - men jeg tror på, at det vender. Fordi vi VIL leve for både os og for Villads.

Sidste torsdag besluttede vi, at vi ville på ferie, væk fra det hele, for at få noget fornyet energi, og for at være nærveærende - bare os tre. Vi bestilte torsdag og tirsdag morgen fløj vi til Egypten.

Vi boede i Hurghada på et kæmpe resort, hvor vi havde en uge med all inclusive. Det var luksus til fingerspidserne, og det var helt ærligt lige hvad vi fortjente!! 

 Billederne taler vist for sig selv !













Denne uge gav os smilet tilbage, gav os energi og nye oplevelser. Men vigtigst af alt, så gav den os en uge fyldt med kærlighed og nærvær. Det trængte vi til! Nu vender hverdagen tilbage, og savnet kan atter mærkes. Sorgen skal bearbejdes stille og roligt, og det kommer til at tage lang tid. Men det er vigtigt, kan jeg mærke, at tage hver eneste tanke og følelse og arbejde med den, for ellers kan hullerne ikke lukkes. Så en dag af gangen. Denne her uge, gav energien til at fortsætte!

Smil fra Mia

12 kommentarer:

  1. åh hvor skønt!! og ja det fortjener I virkelig!
    kh viola

    SvarSlet
  2. Hov tror min kommentar forsvandt:) Mend et ser skønt ud og helt sikkert noget I har fortjent og som er trængt som familie. Godt du er god til at lytte til dig selv Mia.
    kram herfra

    SvarSlet
  3. Dejlige billeder af en skøn familie.

    SvarSlet
  4. Dejligt at i tog afsted. Fuld fortjent. Og lækkert når det giver energi til at komme videre.

    SvarSlet
  5. Hvor var det en god ide at tage på ferie sammen. At nyde hinanden og fornye energien. Sender dig gode tanker:)

    SvarSlet
  6. Jeg tager hatten af for din indstilling til sorgen, savnet og livet generelt. Det er sejt :-)

    SvarSlet
  7. Dejligt at læse at I har haft en fantastisk ferie. Helt velfortjent.

    SvarSlet
  8. I har et helt fantastisk syn på det hele, og ingen tvivl om I fortjente sådan en ferie, hvor I som familie var i centrum.

    SvarSlet
  9. Det er jer SÅ velundt, og ser super, super lækkert ud :)
    Kram

    SvarSlet
  10. Kære Mia

    Hvis der er nogen, der har fortjent det, så er det jer! Hvor er det skønt, at I havde en god tur (og der ser virkelig dejligt ud) - og især at I vælger, at livet skal leves videre. Jeg tænker ofte på jer.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  11. Det ser så skønt ud , Mia! Det er dejligt at se, hvor gode I er til at prioritere hinanden <3

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...