onsdag den 11. juni 2014

Tanker om sorg

Fredag er det tolv uger siden vi mistede vores lille Villads. 12 uger...! Det vil altså sige 3 måneder... Jeg tænker på ham hver eneste dag, nogle dage kan jeg slet ikke holde det ud, ville ønske jeg kunne flygte fra det, andre dage virker det hele surrealistisk. Jeg var da gravid, var jeg ikke? Jeg fødte da, gjorde jeg ikke? Jeg kommer nogle gange helt i tvivl. Måske var det hele bare en drøm... Men så er det, at jeg ser på billedet af min lille dreng, og så banker virkeligheden på. Ikke en stille banken, nej mere en hård og ikke særlig venlig banken. Villads var vores lille mirakel, men han kunne ikke leve uden mig. Ikke leve uden sin mor. Det er egentlig en meget smuk tanke, synes jeg, og alligevel så er det jo ikke sådan, det skal være. Første gang vi mødre giver slip på vores børn, er når navlesnoren klippes. Normalt er det jo så dér, det hele starter. Et liv som mor fyldt med glæder, smil og grin. Men for os blev det fyldt med sorg, tårer og afmagt.

Der er tidspunkter, hvor jeg kan abstrahere fra sorgen, og tænker om jeg mon er ovre det nu. Men bedst som jeg tænker, at nu vender det, så sker der noget, der gør, at jeg så alligevel er så langt fra ovre det. Jeg tænker egentlig også, at jeg aldrig kommer over det, men at jeg med tiden kan lære at leve med det. Det... træls ord... for det, er jo lig med at have mistet et barn i denne her sammenhæng.

Billedet er taget ved Villads gravsted

Jeg har efterhånden lært, at sorg er noget man ikke kan flygte fra, men det er muligt at holde pauser. At gå til og fra sorgen, har psykologen lært mig, er en rigtig god egenskab at have. Jeg holder pauser, men indtil nu er det kun, når jeg beslutter mig for det. Pauserne er jeg nødt til at tage, for at kunne overleve i det her, og pauserne vil jeg også tage for at kunne være der for min dejlige August. Men der er konstant forhindringer undervejs. Det kan være alt muligt, der alligevel får læsset til at vælte; én jeg møder, jeg ikke har talt med, en tanke der dukker op, et besøg på kirkegården osv. Jeg har taget kreapauser, hvor jeg har fordybet mig i et kreativt projekt, men hvor ingen forventede noget af mig. Det har været rart og virker godt for mig. Men så snart der er forventninger om, at jeg skal præstere noget bestemt, eller noget kræver min koncentration el. mit fulde fokus, så dur det ikke for mig. Jeg har ikke overblik el. evnen til at holde fokus på ret meget for tiden. Hvis nogen taler om noget i for lang tid, falder jeg fra, hvis jeg skal læse, må jeg læse det samme igen og igen, for at forstå det. Hvis nogen informerer mig om datoer og lign. så kan jeg ikke huske det to sek. efter. Mange af disse symptomer havde jeg også, da jeg mistede mit job pga. August sygdom. Det er tegn på stress/depression, men jeg føler mig egentlig ikke stresset el. deprimeret i den forstand. Istedet føler jeg mig tynget af sorg. OG det er vel egentlig også okay?!

 
De lækreste babyfødder - dem fik vi kun lov at nusse på en enkelt uge.

Efter Villads' død har vi gjort mange forskellige ting for at afslutte det hele ordentligt. Bl.a. lavede vi selv hele gravstedet, vi har lavet en fin fotobog, en lille mindehylde, lånt bøger på bib. med August om emnet, kigget i stjernekikkerten (som August fik den dag Villads blev begravet) og lavet små særlige tiltag, som altsammen er med til at hele os. Det er en lang proces, og der er dage, hvor jeg ville ønske, at det ikke var sket, men heldigvis er der flest dage, hvor jeg føler mig heldig og dybt taknemmelig for, at vi fik Villads. Han har lært os meget, og hver dag øver vi os fortsat i at finde lykken, også selvom det kun er i små glimt. Men glimtet i sig selv, er med til at vise os, at der er lys for enden af tunnelen.

Villads gravsted ligger på det smukkeste sted mellem kastanjetræer, åbne marker (den anden vej) og heste. Der er stort set sol hele dagen på Villads smukke sted og at tage derud om aftenen og se solen gå ned giver altid tårer i øjnene og gåsehud på armene. Han har fået den fineste plet, præcis som han fortjener det!
Kærlige tanker
Mia

17 kommentarer:

  1. Puha, det er da heller ikke til at bære!

    Sender masser af virtuelle kram

    SvarSlet
  2. Kæreste Mia
    Sikke en dejligt og meget rørende indlæg. Du er en god mor, mor til to, og hvor må det være ekstremt hårdt <3

    SvarSlet
  3. Du skriver så smukt, fint og meget værdigt om jeres store sorg. Det er beundringsværdigt hvordan du også kan se livets lyse sider. Ønsker det bedste for dig.

    SvarSlet
  4. De bedste tanker til dig & din familie

    SvarSlet
  5. Jeg bliver helt rørt, hvor er det smukt skrevet.
    Kæmpe kram til dig.
    Kh Lena

    SvarSlet
  6. Kære Mia

    Den største sorg i verden må være at miste et barn. Og den skal du lære at leve med. Det kan kun være svært og tage lang tid. Tak for et rørende indlæg - jeg tænker på dig.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  7. Kære Mia
    Et rørende og meget smukt indlæg. Det er den største sorg i hele verden -Mange tanker til dig.
    Kh

    SvarSlet
  8. Her sidder jeg med våde øjne og læser dit indlæg. Jeg har 3 uger til termin og tanken om at skulle miste min lille pige, gør så ondt indeni. Det må havde været rigtig hårdt og svært. Sender mange tanker. Kh Anja.

    SvarSlet
  9. kære mia. jeg ønsker jer den bedst mulige helingsproces.

    SvarSlet
  10. Hvor skriver du smukt og rørende. Jeg kan godt huske den dag du skrev at du havde mistet, og jeg kan heller ikke forstå at det er så længe siden. Jeg synes det er så godt at du forstår at skrive om din sorg og dine følelser. Jeg er sikker på, at DET hjælper dig på rette vej. Knus og tanker.

    SvarSlet
  11. Sikke et smukt og rørende indlæg.
    Jeg husker godt da du skrev om jeres store tab og i dag da jeg gik fra arbejde tænkte jeg faktisk på dig og på hvordan du mon havde det nu. Lidt pudsigt at det netop var i dag at jeg tænkte på dig, for jeg kender dig jo ikke. kun her fra bloggen.

    Sender jer de varmeste tanker.

    Kh. Linette

    SvarSlet
  12. Noget af det frygteligste er at miste sit barn. Så jeg føler med dig, jer.

    Jeg er ud af en familie med en del alvorlig sygdom, på min mors side er alle nu døde af kræft og på min fars side har vi en hjertefejl, som gør at de fleste er døde af pludseligt hjertesvigt i tidlig alder.

    Så sorgen og frygten kender jeg alt til. For 2 år siden fik min unge datter med bloggen "En verden af kunst" www.mariahoffbeck.blogspot.com alvorlig leukæmi og vi vidste ikke om hun ville overleve, nu er hun lidt ovenpå, har stadig sygdommen at skulle holde nede og alle bivirkningerne at kæmpe med.
    Jeg har i denne lange tid kæmpet med mange følelser.

    Det vigtigste for at bearbejde sin sorg er at lave mindesteder, mindesten, minde tavler, minde album, en minde hylde hvor fotos og ting kan sættes osv. Ritualer kan hjælpe med ens bearbejdelse synes jeg.

    jeg forstår meget godt dine følelser og ville ønske jeg kunne trøste dig.
    Håber tiden frem bliver lidt nemmere, men minderne og sorgen vil en mor altid bære på.

    Knus fra Tina

    SvarSlet
  13. Smukt skrevet om jeres hårde hverdag med den store sorg. Samtidig som I er gode til at lave fine minner og finde gode øjeblik i hverdagen.
    Jeg tænker tit på dig, og sender dig et stort knus.

    SvarSlet
  14. Hvor er det et smukt indlæg, der som altid har fået tårerne til at trille...

    Jeg tænker på dig og din familie tit og ofte

    SvarSlet
  15. Kære Mia

    Jeg synes, at Anna Svenning skriver nogle meget smukke og rammende ord til dig her ovenover.
    Jeg kan ikke sætte mig i jeres sted og forstå smerten til fulde, men alligevel jeg dog mærke, hvor alt overskyggende og tyngende smerten er for jer.
    Jeg synes, I har været, og stadig er, rigtig gode til at lære af jeres store tab og sorg. Det er beundringsværdigt.
    Mange tanker til jer alle!
    Kh. Louise

    SvarSlet
  16. Kære Mia
    Når jeg læser dit indlæg, føler jeg mig stærkt berørt over dit og din families ubeskrivelige tab, ligesom jeg føler mig berørt af den ubeskrivelige råstyrke og kreativitet som du er i verden med.
    Varme tanker Christina

    SvarSlet
  17. Hvor frygteligt at læse om jeres tab. Jeg kan ikke andet, end at sende varme tanker herfra.

    Kh Camille Milk

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...