Han tog to forskellige astmatests, og bestod begge to. Han havde heller ikke længere bøvl med sin allergi, så vi fik den fantastiske besked, at han ikke længere skulle have hverken astma, allergi eller forebyggende medicin. Han skal heller ikke længere gå til kontrol! Dog har vi stadig en åben indlæggelse, fordi han stadig kan have behov for akut besøg i børnemodtagelsen pga. den falske strubehoste.
Det var en stor sejr for August, at være færdig i børneamb. - og det var det virkelig også for os forældre. Nøøj hvor har han kæmpet mange kampe i hans korte liv, men nu er de værste forhåbentligt kæmpet færdigt! Vi er så stolte af ham, han har aldrig brokket sig, altid taget det i stiv arm, han er blevet rost af så mange læger og sygeplejersker, fordi han bare gjorde hvad de bad om. Han er den sejeste dreng, jeg kender !
Vi havde lovet ham en fest, når han var færdig som fast patient! På mærkelig vis fik vi et hav af uventede gæster, som ikke vidste han var blevet færdig på sygehuset selv samme dag, og hans bedste ven, dennes mor og søster kom også uventet forbi og endte med at blive og grille. For August, og os, var den dag bare mere end perfekt !
Men vi forældre ville naturligvis stadig give ham en fest, så vi arrangerede en surprisehyggedag for hans bedste venner. Temaet var naturligvis "Hospital".
Kl. 16 mødtes jeg med vennerne og deres familier. Alle fik flag, og så bankede vi ellers på og gemte os. Halloooo er der nogen, kaldte August, og så blev der råbt SURPRIIIISE! Han blev simpelthen SÅ overrasket og SÅ glad. Jeg fik et kæmpe kram!
Vi sagde farvel til voksne og søskende, og August fik en gave han straks åbnede. Derefter stod den på skattejagt, den kan I læse mere om i næste indlæg. Derefter var der legobygning, trampolinhop og anden sjov leg. Med masser af grin og solskin for alle pengene! Imens drengene hyggede, lavede jeg mad og pyntede op, så temaet kunne ses.
Menuen stod den på byg-selv-burgere, fritter og nuggets ;-)
Vi sluttede af med film og snolder! Der var der en sidste overraskelse til August.
Jeg havde nemlig fået den fineste "Candy Grabber" sponsoreret af Coolstuff. Coolstuff har det mest fantastiske udbud af sjove og anderledes produkter. Jeg kunne finde de første ti ting, vi ville elske at eje derinde fra! Jeg må også sige, at servicen virkelig er super. Jeg fik levering, dagen efter jeg havde fået den bestilt, og talte med super søde medarbejdere! Og var den så et hit? JO TAK! Den var et kæmpe hit! Der blev trænet og leget, det nemlig ligeså svært som de rigtige maskiner, som man aldrig vinder på for en 20'er, men det fede ved denne maskine er jo at der altid er gevinst ;-) Den kan spille tivolimusik og lyse og jeg spår der er mange timers sjov i den!
Denne her lille fest vil vi sent glemme, det var virkelig hyggeligt,
sjovt og bare rart at kunne fejre så god en status!
Smil fra Mia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.
Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.