lørdag den 8. februar 2014

DIY Ninjago våben #1

I skal da lige have to gange DIY til Ninjagovåbenene, jeg syede til August og hans ven.

Den første er på Jays våben (hos os bare kaldet kastestjerner)


Her er min DIY
 
1 









 Håber den kan bruges. Link endelig til mig, hvis du bruger min DIY og tag mig gerne på Instagram @mammamiasverden

Smil fra Mia


fredag den 7. februar 2014

Tilbygning #1: Kontor

I sommers begyndte vi at bygge til vores syv år gamle hus, og i oktober måned stod den 60 m2 store tilbygning færdig.

Vi byggede hhv en påklædningsgang, et kontorområde, et soveværelse og et kæmpe familierum til. I skal se rummene her på bloggen løbende.

Vi starter med kontorområdet, som er blevet super lækkert, og virkelig noget vi nyder!

Her ses kontorområdet fra påklædningsgangen, som før var vores soveværelse.

 
Verba plakaten er SÅ fin, og købt hos Denise. Døren der ses er indgangen til det nye soveværelse.


Her fornemmes stemningen, når mørket falder på, og det naturlige lys fra ovenlysvinduet forsvinder.

 
Her er billedet taget inde fra familierummet. Loftet er helt særligt og forskelligt i hele tilbygningsområdet. Det giver en god og spændende effekt i hvert rum.

 
Det fine ovenlysvindue giver så meget ekstra til kontorområdet, og til tilbygningen generelt.


Vinduet var ikke oprindeligt en del af vores plan, men da vi så var igang, så vi, hvor fedt det ville være at bibeholde et af de små vinduer, som før var fra stuen og ud på en lille terrasse. Nu er vinduet med til at forbinde hele huset, så vi kan se helt op i gangen indtil børneværelserne herfra, ligesom vi også kan se ud i bryggerset og naturligvis stue/køkken. Virkelig en SUPER løsning, som både hygger og forbinder. Klart noget jeg vil anbefale til andre!


Alt i alt er kontorområdet fyld med stemning. Rummet bliver brugt hver eneste dag af os alle tre på hver vores måde. Nu er manden ikke længere gemt væk i et rum for sig, hvis han arbejder om aftenen, August kan spille mens jeg eks. syr i familierummet, og på den måde er vi stadig sammen. Elsker det rum!

Smil fra Mia

torsdag den 6. februar 2014

Ninjago fastelavnskostume

Som nogle af de faste følgere måske husker, så syede jeg et grønt Lego Ninjago kostume til August i julegave forrige år. Gode venner spurgte mig for nylig, om jeg ville sy et til deres dreng også. Jeg tog imod udfordringen, og blev helt grebet af projektet. Det hele er syet uden opskrift, dog er huen og svingrebet lavet ud fra det, som Mette syede til August.

Hans store ønske var at blive den røde Ninjago, og voila, det ønske er hermed opfyldt!

August kan ikke helt bestemme sig for hvad han skal være, men umiddelbart er det noget af det, der allerede er at finde i den store udklædningskasse. Nu må vi se! På lørdag kommer vores venner til fastelavnshygge her, så dér tager vi hul på den sjove festlighed.

Hvad skal dit barn være til fastelavn? og syr du (også) selv?







 
psst.... der sker ikke så meget herinde pt, overskuddet er der ikke helt, men der er gang i Instagram - følg mig på @mammamiasverden

tirsdag den 7. januar 2014

Tillykke til...

Glemte da at trække en vinder i går, ups!

Vinderen af Førstehjælpstasken, bilen og lægelegetasken blev Sandie med bloggen: http://hedelain.blogspot.dk/

Vil du sende din adresse til mig på mia.soerensen@hotmail.com, så sørger jeg for at du får en pakke din vej.

Smil fra Mia

onsdag den 1. januar 2014

Det blev VORES år !!

Et helt år er gået siden jeg skrev dette indlæg. Jeg må næsten knibe mig i armen, for alle mine forudsigelser og ikke mindst forhåbninger blev indfriet!

Jeg fik ikke det barselsvikariat, jeg nævnte, de brændte mig af, men jeg havde ikke mindre end 6 forskellige vikariater på 6 måneder - kom ikke og sig, de arbejdsløse ikke kæmper for at få et job!! Og da vi nåede juni måned, ja så fik jeg efter 4 år endelig igen en fastansættelse som lærer!! SÅ fantastisk og en lettelse, jeg nærmest ikke kan beskrive!!

Da vi så nåede sommerferien, ja så blev jeg sørme også gravid efter to års kamp på den front, og når vi runder 1. april 2014 ja så skulle lillebror gerne være ankommet til vores lille familie!! ÅH hvor vi glæder os !!



Mht August sygdom, så fik han faktisk en lidt hård start på 2013 med to hårde indlæggelser, og jeg nåede da også at tænke, at det nok ikke var vendt alligevel... MEN det er det! Han er stadig syg, men jeg vil gå så langt som at sige (og det skal man jo egentlig passe på med, så jeg hvisker det bare!!), at han er "normaliseret"! Han har fået taget sin allergimedicin fra sig her i decembermåned, og det er gået rigtig godt. Næste år forventer vi at også astmamedicinen ryger, så han er klar til skolestart på helt normal vis, som alle de andre spændte 6 årige - det bliver SÅ vildt!

Jeg fik aldrig skrevet et afsluttende indlæg, men jeg vandt faktisk "Talegaven 2013" konkurrencen, som CBB lavede i november. Det betød, at hele 63.750 kr. blev doneret til De Danske Hospitalsklovne. Det betød så uendligt meget for mig, at få lov at repræsentere dem og I skal alle have en stor tak, fordi I læste mine indlæg og selvfølgelig en særlig tak til dem der stemte på mit hjertebarn!

Som tak for min hjælp modtog vi en super fin Hoptimist Klovn, som jeg altid har vidst August skulle have, når hans sygdom var ved at være overstået. Derfor var det for os en fantastisk afslutning på 2013, at kunne give August denne klovn, både med henblik på den sejr jeg fik med klovnene og ikke mindst den kæmpe sejr August har fået ved at overvinde 4 års sygdom, og så alligevel komme ud på den anden side som så fantastisk en dreng. Stærk, modig, omsorgsfuld, empatisk, elskelig på alle områder!



I år 2014 bliver jeg også "normaliseret" - bare på lærerfronten... det er jeg noget spændt på, men jeg kommer bare først til at opleve normaliseringen i foråret 2015, for jeg er på barsel nu, og næste år skal vi bare nyde hinanden - mig og mine 2 snart 3 drenge!

Jeg sluttede sidste års inslæg af med at skrive sådan her:
2013 - bliver vores år! ulige tal eller ej - det gør det bare !! Det SKAL det!
  
og ved I hvad??? DET BLEV DET!!!!
 
Må I for et fortryllende nytår!
Det ved jeg vi får!
 
 
Smil fra Mia

søndag den 29. december 2013

Nyt akut tlf.nr i Region Hovedstaden + GIVEAWAY!!

Når klokken slår 00.00.01 nytårsnat, skal man i Region Hovedstadsområdet vænne sig til, at det er en sygeplejerske, der tager telefonen, når borgerne ringer til akut-telefon 1813. Hvis der kræves en lægelig vurdering stilles der videre til en læge. Se mere HER

 
Mange forældre er slet ikke klar over, at man nu ikke længere bare kan møde op på skadestuen eller akut-tandlægen, og derfor vil jeg med glæde være med til at dele denne vigtige information ud til mine følgere!

Der har været en usikkerhed omkring det, at det er sygeplejesker der tager telefonen, men netop sygeplejerskene i Region Hovedstaden har fået særlig træning, så de er beredte til at svare på dine spørgsmål. Dog er der også læger de kan konsultere, ved tvivlsspørgsmål ligesom man selv kan bede om at tale med en læge, hvis man mener, det er nødvendigt. Desuden vil man blive henvist til dét sted med korteste ventetid, og desuden få oplyst hvor lang ventetiden er.
 
Vi er jo forældre til et mbl-mangel-barn, og har derfor talt med virkelig mange vagtlæger. Jeg kan godt forstå, hvis beboere i Region Hovedstaden har sine bekymringer omkring den nye ordning, men efter at have fået mere viden om netop emnet, ja så ville jeg ikke frygte, hvis denne ordning også kom til Region Syd- og Sønderjylland, hvor vi bor.
 
Jeg har fået lov at udlodde en rigtig fin giveaway til en heldig vinder. Det er nemlig muligt at vinde følgende:
  • Førstehjælpskasse
  • Doktor-sæt
  • Ambulance

  •  
    Alt du skal gøre er at skrive en kommentar herunder indlægget. Vinderen trækkes den 6/1 kl. 20.
     
    Pas på hinanden i nytåret!
     
    Smil fra Mia

    lørdag den 28. december 2013

    Bord dæk dig - et år med Mamma Mia's Verden

    Det er nu næsten et år siden jeg dækkede vores nytårsbord, og dér besluttede, at det skulle være et tema på bloggen året igennem.

    Min ambition var fra starten 12 nye borde, dog må jeg være ærlig at sige (og det er også sagt i årets løb), at tre af bordene (februar, juni og august) ikke blev dækket i år. Februar gik med skiferie og indlæggelser til Auguts, juni og august måned gik med gravidtetshalløj og nyt job. Så hvem ved, måske de tre måneder får nye borde i det nye år ;-)


    Men ja okay, 9 fine borde blev det til og en masse DIY/månedens ideer. Som året gik fik jeg flere ambitioner med bordene, og lagde nok i virkeligheden for meget pres på mine egne skuldre, hvilket også var grunden til at de tre borde ikke blev til noget. Dog er jeg glad for, at jeg valgte at droppe de tre borde, hvor energien ikke var til det, og istedet har jeg nydt at dække de 9 borde, det blev til. Jeg elsker at pynte og få ideérne til et fint bord, og elsker et godt tema. Det var meningen jeg ville lave nogle hverdagsborde også, men ja, der blev ambitionerne nok for høje, og de borde kom aldrig rigtig på bloggen. Men måske de skulle frem i lyset næste år, nu ser vi :-)

    Jeg håber, I har nydt at følge med, og måske fået ideér og inspiration til at dække fine borde hjemme hos jer. Jeg vil blive glad, hvis I linker til bloggen min, hvis I bruger nogle af ideérne, og I er også meget velkomne til at sende en mail til mig, så jeg får set jeres fine borde :)

    I kan se links til alle årets borde lige HER.

    Mange smil fra Mia

    fredag den 27. december 2013

    Bord dæk dig - Nytår

    Her er årets sidste borddækning i følgetonnen "Bord dæk dig", som har kørt siden januar i år.

    Dette bord er sidste års nytårsbord, og da vi ikke skal være hjemme i år, så synes jeg det var et passende bord at slutte af med.


    Dugen er egentlig et vintagedynebetræk, som jeg synes var en super fin bund med de hvide forskelligevævede striber. Derudover gik jeg efter et naturligt bord (som så mange gange før i denne følgeton), hvor det var naturens materialer der blev til pynten. Sammen med hvid og sølv blev det et fint nytårsbord.



    Den eneste farve på bordet var de sprøde hvid/pink tulipaner, som stod i gamle båndholdere og lysene var tændt i små trææsker fra Tiger.



    Nu er det jo nytår, så i glassene var der knallerter og bordet var strøet med sølvstjerner ligesom der var sølvstjerne på servietterne.



    August og jeg havde fundet grene i skoven, og sammen med dyrene blev den naturlige bund helt fin. De små dyrehoveder er fra Tiger, og er simpelthen så søde, synes jeg.






     
     
     
    Det var mit bud på et fint, naturligt og enkelt nytårsbord.
    Med det vil jer ønske jer alle et fortryllende nytår.
     
    Smil fra Mia

    søndag den 22. december 2013

    Tillykke til...

    Så blev det 4. Søndag i advent, og der er fundet en vinder af gavekortet til Netto.

    Det blev lod nr. 28, og bag det gemmer sig sørme en kær veninde med bloggen http://mejlvangsmekka.blogspot.dk/




    Som I kan se på billedet var det tilfældigt, men det er nu også dejligt, 
    når nogle man kender vinder engang i mellem.

    Tak til alle der deltog, må I få en magisk jul og et fortryllende nytår.

    Smil fra Mia

    torsdag den 19. december 2013

    Julekort anno 2013

    Som de faste følgere jo nok ved, så tager jeg hvert år et julefoto af August. Jeg bruger lang tid på at få den rigtige idé og mavefølelse, og tager aldrig billedet før begge dele er ligesom jeg ønsker det! I kan læse om mine tidligere julekort HER, HER og HER. I år var jeg sikker på at temaet skulle være noget med stjerner og farven hvid.

    Det kom der det nedenstående resultat ud af. Jeg synes det blev rigtig hyggeligt, og det er jo altid svært at vælge mellem billederne, men det der blev valgt stemte både mand og barn for. Her ser man August som man ser ham hver dag, og det er jo også ret vigtigt på et julekort, såvel som alle andre billeder. Nuvel, perfektionisten i mig ser fejl på tæppet, opstillingen og lyset, meeen nu er jeg jo også bare en glad amatør, så jeg må nok være tilfreds trods alt.

    Stjernerne er hjemmefoldede, og den store er lavet af 2 m. papir, så den er virkelig stor.

     
    Her er for de andre år:
     
    2012, det mest fantastiske billede synes jeg selv!!


    2011
     
     
    2010

     
    2009

     
    2008



    Tager I også selv billederne til jeres julekort?
     
    Smil fra Mia

    mandag den 16. december 2013

    Adventsgiveaway #3: Gavekort til Netto

    I går udgav jeg dette indlæg om et fint samarbejde mellem Netto og Løgismose, og i dag har du så muligheden for at vinde et gavekort på 200 kr. til netop Netto. Kunne vi ikke alle bruge det i en dyr måned som denne?


    Hvis du vil kunne tænke dig at vinde et gavekort, skal du bare lægge en kommentar herunder og så finder jeg en vinder 4. Søndag. advent. Husk mailadresse, hvis du er anonym.

    Smil fra Mia

    søndag den 15. december 2013

    Bord dæk dig: Jul / Julefrokost / Fødselsdag

    I år slog vi min fødselsdag sammen med en god gammeldags julefrokost. Sådan en havde vi aldrig holdt før, så det kunne vi lige tænke os at prøve. Bordet jeg har dækket kan jo fint være inspiration til årets julebord hos jer, der ikke lige har fødselsdag i december, ligesom det jo også helt naturligt kan bruges til inspiration til julefrokosten.
     

    Jeg havde valgt en papirsdug, faktisk resterne fra den vi dækkede bord med til vores bryllupsreception. Vi blev nemlig 15 ialt, og jeg skulle derfor ud i to lange borde, hvilket jeg ikke har en hvid du til, som jeg altså synes skulle være bunden på bordet.

     
    Som service havde jeg valgt en bund med en rød middagsserviet, som jo både er julet og fødselsdaget, så en hvid middagstallerken derefter en hvid frokostserviet og endelig en juleplatte øverst. Dertil glas og snapseglas, som ikke lige kom med på det her billede ;-)
     

    Som pynt havde jeg fundet hhv lærkegrene/kogler, fyrkogler og alm. grankogler. Derudover de samme tre slags gran, bark og en stor dekorativ gren. Mixet af de forskellige slags granner, gør det mere let og giver øjet noget forskelligt at se på. Jeg havde holdt mig til hhv hvid, rød, grøn og det blå strejf. Det at bruge naturen på bordet, er jo noget I har set gennem det meste af året fra min side, men det er simpelthen for svært at lade være. Det er jo bare at gå udenfor, nyde naturen og ganske gratis tage det nedfaldne med hjem. Billigt og ualmindeligt dekorativt.

    Jeg havde også min smukke Kubusstage på bordet. Helt enkel med hvide lys og røde minikugler, men ved at lade bordpynten gå igennem stagen fik den en fin samhørighed med resten af bordet.


    Det er nemt at købe alt muligt at pynte et bord med, men jeg nyder at gå på opdagelse i det jeg har og ligeledes bruge naturen, som nævnt. Derudover synes jeg det er vigtigt, at have noget på bordet, som har en historie/er vigtig for den der pynter bordet/eller på anden måde siger noget om én selv. De små Trip Trap julestager fik jeg for nogle år siden i fødselsdagsgave af en kær veninde, og med flagranken på, ja så passer de jo perfekt på netop et julefrokostfødselsdagsbord.

     

    Et lille rensdyr havde fået halstørklæde på, og fik også lov at komme med på skovbordet. Ligesom der naturligvis var flag på bordet, eftersom det jo var en fødselsdag vi holdt.

     


     
    På den dekorative gren hængte jeg et par kugler i fint velourbånd. Denne er en gammel sag, og noget så fin, synes jeg. Samtidig giver den lidt højde på bordet, hvilket er rigtig vigtigt! Dog må man passe på ikke at få for meget højde på, så det giver problemer at tale med gæsterne på den anden side af bordet.



    Mellem grene, gran og kogler lagde jeg røde julekugler, for at understrege både julen og fødselsdagen med farven. Det lyste op på bordet, og er jo en virkelig nem måde at skabe noget ekstra på.


    På tavlen hænger der pt. søde lysende snefnug fra Ikea, og der stod, som altid, hvad vi fejrede.

    Et sødt julehjerte havde også fundet plads på den dekorative gren.


     
    Denne måneds idé:


    Inde i stuen pyntede vores fine juletræ, som drillernisserne igen i år havde fældet, så det stod klar til min fødselsdag. Jeg satser på at lave lidt flere juleindlæg klar til jer, jeg har vist forsømt det i år.

     
    Smil fra Mia
    Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...