Vi har siden december kæmpet en ulige kamp med kommunen om at få hjælp, en hjælp som man i andre kommuner yder uden at blinke, men som de her i kommunen nu har afvist to gange, og nu køres sagen af min fagforening imod statsforvaltningens ankestyrelse. Vi ønsker tabt arb.fortjeneste og evt. overlov med fuld løn. Det skal siges at jeg er ansat ved kommunen som lærer (til grin de ikke vil hjælpe deres egne ansatte).
I dag var jeg til møde for 2. gang på min arb.plads, og i dag blev jeg så afskediget. Det er et meget hårdt slag, for når man som jeg pt. i den grad ligger ned, og samtidig gør alt hvad jeg kan, for at tage mig af mine syge dreng, selv komme ovenpå psykisk, kæmpe for at min mand og jeg kommer godt igennem dette frygtelige år og endelig også kæmper mod en umulig kommune - ja så er en fyring ikke lige det, man har behov for.
Jeg fik dog afvide, at de synes jeg er en fantastisk lærer, og at de er virkelig kede af at det måtte ende sådan, men for dem er det ren økonomi. Det må jeg jo så se om jeg kan bruge til at komme videre - men lige nu virker ALT uoverskueligt!
Jeg har indtil videre brugt bloggen her positiv. Brugt den til det jeg er god til - det kreative. Til det jeg elsker - min familie. Men i dag var jeg nødt til at komme ud med det her. Føler på en måde jeg har mistet en del af mig selv - min læreridentitet. Mit selvværd og min selvtillid er forlængst røget - så hvad er der snart tilbage af den evig glade Mia??Har I også oplevet uoverskuelige situationer? Og hvordan søren kommer man igennem dem?
