onsdag den 27. oktober 2010

BLOGUDFORDRING #8 - Pif paf puf

Så fik jeg endnu et bidrag til blogudfordringen. Denne gang er det fra Lea. TAK for dit fine bud - jeg er tosset med den :-)

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej Mia.


Jubiii så er jeg endelig blevet færdig med min blog-udfordring. Bare lige 1½ måned for sent...

Da jeg blev gjort opmærksom på din udfordring, var jeg med med det samme. Jeg synes det er en super ide med udfordringer, og jeg synes at din var godt gennemtænkt ift at alle kan være med, lige meget hvad man nu er god til krea-mæssigt.

Jeg tænkte mange sange, bl.a. "se min kjole" og "mariehønen evigglad", men kunne godt tænke mig at lave noget ud fra en lidt anden børnesang. Og da det er blevet efterår var det oplagt med "blæsten kan man ikke få af se". Og jeg kunne rigtig godt tænke mig at hækle en mølle. Så jeg gik i gang. Men møllen blev bare ikke god, og jeg blev aldrig færdig. Nogle af livets svære udfordringer kom tæt på og jeg havde ikke lyst til at kreere. Så jeg holdt en pause...

Men livet går "heldigvis" videre og efter et par uger var jeg klar igen! Men jeg opgav "blæsten kan man ikke få at se". Istedet blev det til "en elefant kom marcherende..." (billeder vedhæftet)

Jeg er selvfølgelig blevet stærkt inspireret at "sebra", men har selv lavet en opskrift. Jeg tegner det på et stykke ternet papir og så bliver der ellers talt firkanter. En firkant er en fastmaske. (sådan ca.) Og så bliver der rettet til undervejs.

Jeg er blevet rigtig glad for resultatet og er sikker på at min datter vil blive glad for den som julegave.

Jeg håber at du en anden gang igen vil lave en udfordring. Og denne gang vil jeg bestræbe mig på at få lavet den til tiden.

Hilsen pif-paf-puf



1 kommentar:

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...