onsdag den 6. oktober 2010

Opdatering og julerier

I går aftes puttede min kære mand August i sengen, og sagde at jeg kunne nyde et langt bad imens (rimelig tiltrængt efter tre dages etagevask pga. sygehus). Da jeg kom ud i vores velværelsesrum, havde han tændt små lanterner med lys og vores stjernehimmel i loftet var tændt. Uhm lige hvad jeg trængte til. Badet var godt, ligeså var den skål is jeg fik i sengen bagefter - så var vi klar til nattens evt. strabadser.

Men strabadserne udeblev (næsten). Jeg var inde ved August et par gange og stod op med ham 5.25. Så det var en rigtig god nat - skønt! August er mere frisk i dag, stadig høj feber og hoster meget, men strubehosten er væk (og det er skønt, for den er jeg bare ikke gode venner med).

De sidste par uger har jeg, som mange andre herinde, lege med perler. Jeg så disse skønne snefnug his Lis, og har 100% kopieret de 3 af dem, og selv lavet den sidste. De er skønne synes jeg og skal pynte mine vinduer i julemåneden.

Hjerterne og flagrankerne er eget påfund, og de er rigtig søde synes jeg. De skal bruges som vedhæng på julegaverne.

Jeg har også modtaget nye skønne Grazielastoffer, samt et andet stykke med hjerter - glæder mig til fornyet overskud, så jeg igen kan være kreativ.


1 kommentar:

  1. Jeg har set dem hos Lis: http://karlssonskludeskab.blogspot.com/2010/09/ikke-for-sarte-sjle.html :o)

    God bedring med og til Mindstemanden!

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...