søndag den 4. marts 2012

Kronjyden og weekend

Nå... så faldt jeg også i, efter at have sukket over de fine krukker i lang lang tid. Jeg har købt mig 6 krukker, den 6. er på vej.

De er fine - men alligevel, så er jeg ikke sådan helt høj over det... Jeg overvejer at sælge dem igen - men måske hjælper det, når de får deres egen lille hylde? Nu må vi se. Kender I det, at man ønsker sig noget så brændende, og så var det alligevel ikke helt hvad man drømte om? Måske er det også bare fordi det er den lyserøde og den turkise der er mine favoritter, og jeg nægter at bruge knap 1000 kr. på dem pr. stk. - ikke om jeg vil !! SÅ... nu står de her indtil deres videre skæbne er trukket!


OBS!! Må lige præcisere - at jeg IKKE har brugt så mange penge på mine krukker, LANGT fra - men det er de lyserøde og de turkise, der er i så høj kurs. Tjek selv qxl (hvis ikke de er lukket).


Vores weekend har været noget så skøn. Først fredag med fastelavn hos svigerforældrene sammen med kusine og fætter - så hyggeligt. Lørdag stod den på kammeratbesøg med August og om aftenen var jeg med to af mine sødeste veninder på tapasbar og efterfølgende drinks - ih det var hyggeligt. I dag har vi så været i svømmehallen og i gymnastiksalen på mit arbejde og sluttede af med lækker mad og hyggebesøg hos mine forældre. SKØN skøn weekend !!

Kan I have en skøn søndag!

12 kommentarer:

  1. Hej Mia. Jeg har en gul salt bøsse, hvis det måske har interesse? Skriv til mig på mail, så kan vi snakke om det der - louise.schelde@gmail.com

    /Louise

    SvarSlet
  2. Du mener ikke seriøst at de er oppe i 1.000 kr. pr. stk. vel?!!! Det er da for vildt... Jeg synes de er fine, men er som dig også kun vild med udvalgte farver. Jeg har en svaghed for sjove/skæve salt- og pebersæt, så jeg giver sjældent særlig meget for dem- for så ville det ruinere os:-)

    SvarSlet
  3. Hold da op det var mange penge.. men de er søde.. Og jeg ville også sælge dem igen hvis jeg havde brugt så mange penge og så fik dem hjem og de ikke lige var det jeg havde ønsket mig...

    SvarSlet
  4. Uh hold da op de er pricy i de farver men fede er de!

    SvarSlet
  5. Hvor er de fine Mia :)

    Skulle du beslutte dig for at skille dig af med dem, køber jeg gerne et par stykker af dem - eller bytter for noget yndlingsretrobørnestof måske? Giver gerne både elefanter og andet i den stil for dem jeg mangler ;D

    I hvert fald siger du bare til, hvis det er det du beslutter dig for ;)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  6. Ja, jeg står i samme dilemma, og har indtil nu besluttet at jeg ikke skal have dem..

    SvarSlet
  7. Som gammel inkarneret samler, er det virkelig også vanvittigt at følge med i den prisklasse krukkerne er kommet op i. Helt vildt! Min samling er jo stort set komplet (mangler dog stadig en sort olieflaske), og hvis ikke jeg elskede den så meget, så kunne jeg godt fristes til at sætte den på auktion, for at se hvad den kunne ende op i ;)

    SvarSlet
  8. Hver gang jeg ser indlæg om disse krukker i blogland, så kan jeg ikke lade være med at sukke langt efter dem, for de er da rigtig fine - men jeg får dem aldrig samlet.

    Men det sjove er nu at jeg så en gammel dansk film her den anden dag. Det var 'min kone fra Paris', og der havde de nogle i køkkenet. Åh, det er nu så hyggeligt at se de bliver genbrugt med så stor glæde.

    SvarSlet
  9. Skriv til mig hvis du fortryder dit køb af krukkerne :-)

    SvarSlet
  10. Hej Mia, er lige faldet over dine blogs. God information, tak fordi du deler med os andre. Lækre kreative ting, jeg må snart få lagt en bestilling ind hos dig http://www.uniqrea.dk/. Men i første instans var det noget andet, jeg ledte efter. En infektionsdagbog... Man kan ikke længere downloade som pdf UDEN at være medlem af mbl-mangel.dk Øv, jeg sidder og mangler en infektionsdagbog, så vi kan komme igang med at føre den. Kan du hjælpe mig? Enten ved at sende mig en fil eller også skrive til mig, hvad der skal stå, så kan jeg da selv lave et skema i word.... Mangler bare tid til selv at opfinde den dybe tallerken. På forhånd tak for din hjælp og med venlig hilsen Lene
    lenelaudal(snabela)gmail.com

    SvarSlet
  11. Det lyder helt vanvittigt at priserne er så høje :-( men hvad der er eftertragtet er også dyrt :-)
    Jeg har forresten haft stor glæde af din "Hjælp! Jeg er ny blogger" tusinde tak :-)
    Hilsner fra Gry :-)

    SvarSlet
  12. JA det er sååå dyre men de er også vildt fine! Må indrømme jeg er mest til ægte genbrug hvor man selv roder rundt i bunkerne og kasserne og kun giver 10-20-50 kr. for tingene !

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...