Janteloven... den eksisterer til dels ikke i det her indlæg - så er I advaret !! Tænd for denne musik samtidig:
http://www.youtube.com/watch?v=0zD1imRFB0Y ;-)
Så fik jeg skrevet under og er hermed sikret job indtil sommerferien. Jeg er glad, selvom jeg også synes det efterhånden er ret hårdt at få nyt job for 6. gang på et halvt år ! Men... sådan er gamet, som den evige vikar!
Jeg bander stadig over vores situation
læs bl.a. her,
her og
her og synes den virker uendelig... skolelukninger er en realitet og lærerfyringer ligeså. Så hvordan skal der nogensinde blive en fast plads til mig igen?? Frustrerende men ikke desto mindre altså en realitet. Jeg er egentlig rolig, for det der i sin tid var et
6 ugers vikariat, endte med at være et 10 måneders vikariat, så mua 3 uger er det altså et helt skoleår. Godt gået Mia ! Nå men fremtiden er jo på ingen måde sikker, men de næste 4 måneder har jeg da sikret en fast indkomst.
Jeg er lykkelig for at
min lille virksomhed virker som noget, der virkelig kan blive til noget - fedt og helt ærligt, sku også fortjent synes jeg!
og hvem ved, måske ender det med at blive mit fuldtidsjob på et tidspunkt, men jeg elsker altså at være lærer, og vil så frygtelig gerne være det, for helt ærlig... det er jeg sku også virkelig god til at være !
Det to sværeste problematikker i det her, for mig, er 1. at jeg
ikke har ro. Med det mener jeg, at jeg hele tiden er uvis omkring hvad jeg skal i morgen, om en uge om en måned osv. Det giver ofte anledning til uro og bekymringer. 2. at jeg
ikke har styringen, at det er andre der bestemmer, om jeg har en indkomst eller ej. Belastende.
MEN... jeg har den
dejligste mand i verden. Han er en sten, som er urokkelig. Jeg kan støtte mig op af ham og finde tryghed i, at han altid er der. Jeg har verdens mest
vidunderlige dreng, som giver mig mod og giver mig medgang i svære tider. Hans humør er en daglig kilde til grin og glæde. Jeg har de
bedste forældre i verden, som støtter os og hjælper alt hvad de kan, og ligeså med mine
søde svigerforældre. Derudover er vi beriget med
gode venner. Så hvad mere kan jeg egentlig bede om??
Jeg er en pige med godt humør, drive, gå-på-mod og masser af smil. Jeg favner bredt og hjælper alle, der har brug for det. Jeg giver daglig motivation til mine medmennesker og sørger for at min familie har det godt. Jeg er en god kollega og er opmærksom på dem omkring mig. Til tider er jeg dog desværre ikke så god ved mig selv. Men - jeg kæmper for at blive bedre til det. Nogen gange mangler jeg et skulderklap, ikke fra mine nærmeste, men mere fra uventede kanter. Kender i den følelse? Det klap, hvor nogen fortæller én af man sku er god nok, og at man gør det godt! Det kan redde en svær situation. Måske handler det også om, at jeg selv er meget opmærksom på at give det til andre, fordi jeg ved hvad det kan betyde... MEN - helt udenom janteloven, så giver jeg hermed mig selv et kæmpe klap på skulderen ! GODT GÅET MIA! Sejt du skaffede dig et job da alt så sort ud, sejt du har fået 6 forlængelser, fordi du er en god lærer, godt gået at du har kæmpet for din søn og endnu mere sejt gået, at du kom ud af en svær tid, som et stærkere menneske !
ps. lidt grænseoverskridende at skrive sådan et indlæg !!
